Stuttgart - Aachen: 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 57-26-17%
- Betvalue
- 3110,5%
- Spilbar ned til odds
- 5,88
- Rigtig/forkert
Stuttgart er uden tvivl favoritter, når de lørdag eftermiddag tager imod bundholdet Aachen. Stuttgart ligger på 3. pladsen, og har alt at kæmpe for. Aachen har ikke tabt 6 ligakampe i træk, og denne formfremgang har betydet, at nedrykningsstregen nu er 6 point væk. Man er dog ikke reddet endnu, så også her er motivationen helt i top. Stuttgart har ikke vundet i nu 3 kampe i træk og har både topscoren og Spielmacheren ude til dagens kamp. Aachen derimod har vundet de seneste 3 kampe; de er også svækkede såvel defensivt som offensivt. Gejsten er dog helt i top, og odds 6,50 på 2-tallet er for højt. Markedets snit er da også langt under: odds 5,60.
Desuden virker begge holds defensiver upåklageligt for tiden, så der er umiddelbart også god værdi i under 2,5 mål.
Odds
1 1,70 NordicBet
X 3,75 Expekt, Bet24 mfl.
2 6,50 Bet24
Stuttgart nr. 3; 13-7-6 42-30
Hjemme 7-3-2 19-10
Landsholdspausen kunne ikke være kommet på et bedre tidspunkt set med Schwaben-briller. Holdet er efter en fantastisk periode med 5 sejre og 1 uafgjort løbet ind i en dårlig periode. De seneste tre kampe er endt med blot 1 enkelt point hjemme mod Wolfsburg via 0-0. Ellers er det blevet til 1-3 ude mod Leverkusen og 0-1 ude mod Schalke. Selvfølgelig har det været et svært program, men Stuttgart har ambitioner om at spille med i toppen, og skal disse indfries, skal der også point på bordet mod topholdene. Stuttgart ligger dog stadig på 3. pladsen, hvilket giver adgang til CL-kval, og det vil være helt fantastisk for Die Schwaben, hvis de kan holde fast i denne. Før denne runde er der 7 point op til Schalke på duksepladsen og 4 point op til Werder Bremen, der ligger lige efter. Desuden bliver Stuttgart kraftigt pustet i nakken af Bayern München, så der er altså nok at kæmpe for i de sidste 8 runder af bundesligaen.
Denne runde må også ses som en nøglerunde for Stuttgart. To af de værste konkurrenter, Bayern München og Schalke, mødes i weekenden, så et pointtab til mindst ét af disse hold er uundgåeligt –dette skal Stuttgart udnytte!
Seneste ligakamp var ude mod Schalke. En rigtig topkamp, men desværre for Stuttgart blev kampen tabt med 0-1. En tæt kamp der i bund og grund kunne være tippet begge veje. Schalke virkede dog lige en tand bedre, så trods et par muligheder til begge sider, lykkedes det altså kun Schalke at score. Stuttgart kan dog tage det med, at defensiven endnu engang stod fremragende.
Bolden er kun hentet ud af eget net 11 gange i forårssæsonens 10 første kampe, men regner vi første rundes 1-4 nederlag væk, ser det endnu bedre ud. Desuden er nullet holdt 5 gange i forårssæsonen.
Hjemme på Gottlieb har man kun tabt 2 gange i denne sæson og kun lukket 10 mål ind i 12 kampe. I forårssæsonen er det blevet til to sejre og tre uafgjorte (cup incl.) med en målscore på 9-3. Nullet er holdt i 3 af de 5 kampe.
Trupnyt
Stuttgart mangler to store, offensive profiler. Den unge Mario Gomez (a/fast) sidder stadig ude med en skade, en skade han pådrog sig i 24. spillerunde mod Wolfsburg, og det er uden tvivl et kæmpe tab. Stuttgarts offensive er bare det farligere, når Gomez spiller. Han har selv scoret 13 mål i sæsonen og har lavet 8 assist.
Derudover mangler ham, der ligger og støber boldene bag ved angriberne: den offensive midtbanespiller da Silva. Også dette er en offensiv svækkelse, men man skal ikke tage fejl af hans afløser, Farnerud, der er en ganske habil spiller.
Sidst men ikke mindst mangler Gentner (m), hvilket må betegnes som en reservemæssig svækkelse.
Til gengæld får Die Schwaben tre spillere tilbage i truppen: Magnin (f), Streller (a) og Boka (f). De to førstnævnte forventes at gå direkte ind i startopstillingen, så helt umuligt ser det altså ikke ud.
Stuttgart har haft mange spillere rundt om i verden på diverse landshold. Dog er det kun Osorio (f), der er et større problem, da han spillede kamp fredag (dagen før kamp), da Mexico mødte Ecuador. Desuden spillede Mexico også i søndags, så Osorio (f/fast) forventes at starte på bænken –en velfortjent pause. Han bliver erstattet af Tasci, så umiddelbart ikke nogen større svækkelse.
Forventet startopstilling
Hildebrand - Tasci, Fernando Meira, Delpierre, Magnin - Pardo - Hilbert, Hitzlsperger - A. Farnerud - Streller, Cacau
Aachen nr. 9; 9-6-11 41-45
Ude 5-3-6 25-27
Aachen har efter 3 sejre i træk lagt nedrykningsstregen på afstand. Et hul på 6 point er skabt, så det ser godt ud med 9 runder igen. Omvendt kan 8 runder også være lang tid. Aachen er langt fra reddet endnu, men med den nuværende form taget in mente, ser det fornuftigt ud.
Det er blevet til 2-1 over Mainz, 2-0 i Cottbus og senest 2-0 hjemme mod Bielefeld i de seneste tre kampe. Alt i alt har Aachen ikke tabt 6 ligakampe i træk!
Hovedsageligt hænger denne formfremgang sammen med fremgang i defensiven. I 5 af de seneste 6 ligakampe har man holdt nullet, hvilket slet ikke er hverdagskost. Aachen har nemlig ligaens dårligste forsvar med hele 45 modscoringer i 25 kampe. Offensiven er dog ganske fremragende af et bundhold at være, for holdet har scoret 41 mål i sæsonen –hvilket kun topholdene kan matche.
I sidste runde havde man besøg af Bielefeld. Kampen endte helt fortjent 2-0. Aachen sad totalt på begivenhederne og i perioder blev Bielefeld decideret udspillet.
Der må absolut være stor optimisme i klubben, og Stuttgart får det bestemt ikke nemt.
Trupnyt
Aachen ser ud til at stille op i en svækket udgave. I midterforsvaret mangler stærke Nico Herzig (f/fast), der har spillet 21 af sæsonens hidtidige kampe. På midtbanen mangler to spillere; Plasshenrich (fast) og Christian Fiel (reserve) er ude med skader. Plasshenrich umiddelbart den største svækkelse, men man har efterhånden klaret sig med uden ham i et stykke tid –med succes.
I angrebet mangler Ebbers (fast), Krontiris (reserve) og Nemeth (reserve). Dermed er offensiven ret tynd besat.
Alt i alt betyder dette, at træner Frontzeck har følt sig nødsaget til at hive to amatørspillere ind i truppen.
U 23 landsholdets kaptjan, midtbanespilleren Moosmayer og angriberen Özgen tager turen med de professionelle til Stuttgart.
Forventet startopstilling
S. Straub - Stehle, Klitzpera, Sichone, Leiwakabessy - Reghecampf, Matth. Lehmann, S. Pinto - Rösler, Ibisevic - Schlaudraff
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar