Spiltip af Jens Bøye
den
6 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Udregn oddset
Odds 4,03 fås ved at fordele indsatsen således:
42,42% på 0-0 til odds 9,5
57,58% på 1-1 til odds 7,0
Hvis Canbets odds ændrer sig, eller hvis du vil benytte andre bookies end Canbet; brug denne indsats- & odds-udregner:
ØSTRIG
Østrig (nr 61 på FIFAs verdensrangliste) var engang en stærk fodboldnation. Engang. 7 VM-slutrundedeltagelser (Nr 4 i 1934, bronze i 1954, mellemrunde-kvalifikation i 1978 og 1982 med angrebsstjernen Hans Krankl på holdet), men den seneste var i 1998, og her blev landet slået ud i indledende runde.
Næsten 30 års dødvande siden tiden med Krankl. I 90´erne var der gode folk som Toni Polster og Andreas Herzog, men som sådan var der tale om om et middelmådigt mandskab der fik en kvalifikation hér og dér, men ikke udmærkede sig.
Østrig vil for altid være herostratisk berømt for nederlaget i Landskrona i 1990 hvor tophue-målmand Jens Martin Knudsen de andre færinger (kampen var flyttet til Sverige pga mangel på græsbaner på Færøerne) sensationelt vandt 1-0 over Polster og co.
Et pinligt resultat som Østrig i dén grad blev mindet om i seneste VM-kvalifikation.
Østrigerne havde deltaget ved EM-08 som værtsnation (ellers var landet næppe kommet med) og gjort det hæderligt med 0-1 mod Kroatien, 1-1 mod Polen og 0-1 mod Tyskland. Og derefter (efter 2-2 ude mod Italien i en venskabskamp) blev det til en flot start på VM-kvalifikationen med en 3-1-hjemmesejr over Frankrig. Men så gik det ned ad bakke, med dårlige resultater i de næste tre kval-kampe:
I efteråret 2008 tabte Østrig i Litauen og hjemme mod Serbien. Men det værste var at man derimellem kun fik 1-1 på Færøerne. Spøgelset fra Landskrona var tilbage...
I 2009 gik det langt bedre med kvalifikationen; kun to af seks kampe blev tabt, og det var ude mod Serbien og Frankrig. Og det blev til en gruppe-tredjeplads (dog langt efter de to øverste). Rumænien (dog en bleg udgave) fik man 1-1 mod ude og vandt 2-1 over hjemme.
På hjemmebane sagde kval-statistikken 4-0-1, 11-7. Kun Serbien formåede at vinde.
Så imponerende ser statistikken ikke ud for venskabskampene. Østrig har faktisk tabt de sidste 4 af slagsen, alle på hjemmebane. I 2009 blev det 0-2 mod Sverige, 0-2 mod Cameroun og 1-5 mod Spanien (dog bedre end det ydmygende 0-9-nederlag Østrig fik mod Spanien i 1999).
Øhhh - hvem er dagens stjerner på det østrigske hold?
Et kort afsnit - for der er reelt ingen...
Mest kendt er nok Middlesbrough-forsvarer Emanuel Pogatetz. Nævnes bør også Red Bull Salzburg-frontløber Marc Janko der scorede 6 mål i 7 kampe i seneste VM-kval.
Der er også folk som Juventus-keeper (reserve) Alex Manninger og den venstrebenede Mainz-kreatør Ivanschitz, men den første har lukket ned for sin internationale karriere (sidste kamp i 2008), og den anden har ikke været udtaget siden Dietmar Constantini overtog trænerposten i marts 2009.
Trupnyt for Østrig
Trup:
Målmænd: Christian Gratzei (Sturm Graz), ?, Helge Payer (Rapid Vienna).
Forsvar: Ekrem Dag (Besiktas), Aleksandar Dragovic (Austria Vienna), Christian Fuchs (Bochum), Prödl, Paul Scharner (Wigan Athletic), Franz Schiemer (Red Bull Salzburg).
Midtbane: David Alaba (Bayern Munich), Julian Baumgartlinger (Austria Vienna), Christopher Drazan (Rapid Vienna), ?, Jakob Jantscher (Sturm Graz), Veli Kavlak (Rapid Vienna), ?, Mario Reiter (Wiener Neustadt), Christopher Trimmel (Rapid Vienna), Andreas Ulmer (Red Bull Salzburg), Patrick Wolf (Wiener Neustadt).
Angreb: Daniel Beichler (Sturm Graz), Marc Janko (Red Bull Salzburg), Roman Wallner (Red Bull Salzburg).
Mangler:
Leitgeb (kantspiller. Leitgeb fik kun een kvalifikationskamp i 08/09, og det var som indskifter. Hhan har dog fået en del spilletid i træningskampe, således startede han i 1-5-nederlaget mod Spanien.)
Hölzl (midtbane. startede i 3 kval-kampe i 2009)
Macho (reservemålmand)
Pehlivan (midtbane; 5 kvalkampe fra start)
Gyorgy Garics (højreback. Atalanta. 4 kval-starter i 2008. 0 i 2009; 2 som bænkevarmer)
Emanuel Pogatetz (venstreback/midterforsvar. Middlesbrough. Anfører - men været ude i næsten et år)
Erwin Hoffer (angreb. Napoli. 8 af 10 kval-kampe; 3 som starter; 2 mål)
Stefan Maierhofer (angreb. Wolverhampton. 8 af 10 kval-kampe; 5 som starter. 1 mål - hjemme mod Færøerne)
Samt:
Martin Stranzl (midterforsvar. Spartak Moskva. Startede i de første 4 kval-kampe; ikke spillet siden 2008)
René Aufhauser (defensiv midtbane. Salzburg. Startede inde i 3 af de første 4 kval-kampe. Ikke spillet siden 2008)
Martin Harnik (angreb. Fortuna Düsseldorf. Startede inde i de første 3 kval-kampe. Ikke spillet siden 2008)
Andreas Ivanschitz (midtbane-kreatør. Mainz. Var fast starter i kvalifikationen indtil han ragede uklar med landstræneren i starten af 2009)
Man kan diskutere hvor mange spillere Østrig mangler. I forhold til hvordan holdet så ud i begyndelsen af VM-kvalifikationen, dvs i efteråret 2008, mangler der en ordentlig bunke, faktisk sådan cirka 7 startere. Men mange af disse har faktisk været væk siden 2008, pga karrierestop, skader eller fordi landstræner Constantini, da han tog over i marts 2009, ikke syntes de skulle udtages.
Alex Manninger er stoppet på landsholdet, og Ivanschitz, Harnik, Aufhauser og Stranzl ser ud til at være langt fra landstrænerens kridthus (selv om Ivanschitz var anfører).
Officielt mangler Østrig altså "kun" højreback Garics, forsvarer Pogatetz, midtbanefolkene Pehlivan, Hölzl og Leitgeb samt angriberne Maierhofer og Hoffer. Og også blandt disse er der flere der har været ude længe og/eller er reserver.
I forhold til seneste VM-kval-kamp, 14. oktober (Frankrig-Østrig 3-1), mangler kun to mand mand:
Angriberen Stefan Maierhofer (og han scorede kun een gang i kvalfikationen, mod Færøerne) samt midtbanespiller Pehlivan.
Jeg vil dog mene at holdet også godt kunne bruge angriber Hoffer (scorede begge østrigske mål i 2-1-sejren over Rumænien i april sidste år) og midtbanemand Hölzl. Desuden forsvarer Pogatezt.
Det var meningen at Østrig skulle byde velkommen tilbage til venstreback (eller midterforsvarer) Emanuel Pogatetz der blev skadet sidste år - kort efter at han havde overtaget anførerbindet. Han fik comeback på sit klubhold i november, og nu skulle han også have det på landsholdet, efter næsten et års pause. Men han måtte melde forfald. Udtaget er i stedet den høje midterforsvarer Prödl - der engang var fast mand, men som ikke har været med siden 2008.
DANMARK
Dette er DKs (nr 26 på FIFAs rangliste) første træningskamp i 2010 - og dermed første forberedelse til sommerens VM-slutrunde.
Som bekendt sluttede danskerne den flotte kvalifikation med 1-1 hjemme mod Portugal, 1-1 i Albanien, 1-0 hjemme over Sverige og - da førstepladsen var sikret - 0-1 hjemme mod Ungarn.
2009 blev sluttet af med to træningskampe: 0-0 mod Sydkorea og 3-1 over USA.
Meget kan man i øvrigt sige om kvalifikationen - der blev virkelig fightet flot, og mens der var skader og/eller alderdom hos nøglespillere som Agger, Jørgensen og Jon Dahl, var der flotte præstationer fra nye folk som Bendtner, Kjær og Jacob Poulsen.
Men en del tyder på at Danmark har det bedst i rollen som underhund - altså mod nationer som Sverige og Portugal. Mens det kniber mere med at skulle skabe spillet mod hold som Albanien og Ungarn...
Trupnyt for Danmark
Trup:
Målmænd: Kim Christensen (Goteborg), Thomas Sørensen (Stoke City)
Forsvar: Jim Larsen (Silkeborg), Leon Jessen (FC Midtjylland), Michael Lumb (Zenit Sint Petersburg), Per Krøldrup (Fiorentina), Simon Kjær (Palermo), William Kvist Jørgensen (FC København)
Midtbane: Michael Silberbauer (FC Utrecht), Søren Rieks (Esbjerg), Thomas Kahlenberg (VfL Wolfsburg), Michael Krohn-Dehli (Brøndby), Christian Eriksen (Ajax), Daniel Jensen (Werder Bremen), Peter Nymann (Esbjerg), Martin Ørnskov Nielsen (Silkeborg)
Angreb: Dennis Rommedahl (Ajax), Nicklas Bendtner (Arsenal), Rajko Lekic (Silkeborg)
Mangler:
Daniel Agger (midterforsvar; fast)
Anders Møller Christensen (midterforsvar; reserve)
Lars Jacobsen (back; fast)
Leon Andreasen (forsvar/midtbane; fast/reserve)
Christian Poulsen (defensiv midtbane; fast)
Jacob Poulsen (midtbane; fast)
Martin Jørgensen (midtbane; fast/reserve)
Jesper Grønkjær (venstrekant; fast/reserve)
Søren Larsen (angreb; reserve)
Jon Dahl Tomasson (angreb; fast når klar)
Et væld af afbud (i hvert fald 4-5 ideal-startere, plus oplagte afløsere) - men til gengæld har et kæmpetalent chance for debut...
Det er svært at vælge hvilket ben man skal stå på; hvad man skal fokusere på. For det ER bemærkelsesværdigt at Ajax-midtbanespiller Christian Eriksen er udtaget til landsholdet i en alder af bare 18 år (kun lige fyldt, endda...). Men kigger man på holdets chancer, udgør han næppe en forstærkning - han startede inde for Ajax mod Juventus og bliver uhyre spændende at følge fremover, men han får næppe lov til at starte mod Østrig.
Nej, vigtigere end Eriksens mulige debut er nok at Danmark mangler en lang række faste folk.
I forsvaret mangler styrmand Agger. En klar svækkelse - det så man i 2009 hvor Agger var med i sejrene over Sverige, men manglede i de øvrige 3 kval-kampe.
Afløseren i de kampe, Anders Møller Christensen, mangler i øvrigt også.
Men Olsen kan stille med samme par som i de sidste to træningskampe i 2009: 0-0 mod Sydkorea og 3-1 over USA: "italienerne" Simon Kjær og Per Krøldrup. Anders Møller sad i øvrigt på bænken i begge kampe.
Højreback Lars Jacobsen mangler også - og hvad gør man så? Der er ingen andre deciderede højrebacks i truppen, men man har William Kvist der har spillet pladsen for FCK en del gange, og man har Michael Silberbauer der egl. er midtbanemand, men som spiller venstreback for sit klubhold og OGSÅ kan snuppe en højreback.
Til venstre kan man enten bruge Silberbauer der gjorde det nydeligt på pladsen mod fx Portugal sidste år, eller en af de unge, Jessen eller Lumb (de to havde pladsen mod henholdsvis Sydkorea og USA).
På midtbanen mangler den defensive krumtap Christian Poulsen. Og navnebror Jacob fra AGF der gjorde det så flot sidste år, er også ude. Hvilket taler for at Kvist skal spille på den centrale midtbane - simpelthen i mangel af bedre, som makker for Daniel Jensen.
Spørgsmålet er i øvrigt om Jensen, den dygtige tekniker, kan udrette det store. Han var, efter en lang skadespause med i efteråret mod Ungarn, Sydkorea og USA, men blev skadet op til forårsstarten og har spillet meget lidt for Werder Bremen. Faktisk har han kun 11 minutter i benene - dem fik han i seneste weekend da han blev skiftet ind.
Midtbanen vrimler i øvrigt med talenter, førnævnte Christian Eriksen samt diverse fra SAS Ligaen. Og så er der gode gamle Thomas Kahlenberg. Ligesom Daniel J har han meget lidt klub-spilletid i benene - men han må nok alligevel regnes som temmelig sikker starter hos Morten Olsen.
Afbud har man fået fra nogle af de gamle: Martin Jørgensen, Grønkjær og Jon Dahl. Alle tre må siges at være ovre deres bedste dage og har manglet i mange kampe de seneste år, men det er næppe helt ligetil for de unge afløsere at gå ind og tage ansvar.
I de sidste træningskampe i 2009 så midtbanen sådan ud:
Kahlenberg (Sydkorea)/Martin Jørgensen (USA)
Daniel Jensen
Christian Poulsen
Jacob Poulsen
Af disse mangler altså 3.
Fremme skal Nicklas Bendtner nok søge at løfte ansvaret - og hans indsats i 2009 (og senest for Arsenal mod Stoke) lover godt. Men får han mon bolde nok at arbejde med?
Til højre ligger nok Dennis Rommedahl (der ikke var med i de to afsluttende træningskampe i 2009) - men heller ikke han får ret meget spilletid i sin klub.
Der er mange muligheder - det kunne fx være spændende at se lynhurtige Peter Nymann i aktion (med forventet 6 udskiftninger kan det da også sagtens blive aktuelt) - men at dømme efter Morten Olsens træning (kilde: dr.dk) kommer startopstillingen til at se sådan ud:
Thomas Sørensen - Michael Silberbauer, Simon Kjær, Per Krøldrup, Michael Lumb - William Kvist, Daniel Jensen - Dennis Rommedahl, Thomas Kahlenberg, Michael Krohn-Dehli - Nicklas Bendtner.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar