18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Stranraer - Albion Rovers: 2

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Det er kun tøvende, at jeg tildeler Stranraer favoritrollen til denne kamp. Ganske vist er sydvestskotterne nedrykkere, og de har hjemme-fordelen, men ingen af delene kan siges at udstyre Stranraer med en substantiel forhåndsfordel, især ikke da truppen er tæt på 100% udskiftet hen over sommeren. Præstationerne i tilløbet til sæsonen har været so-so - fra en 4-2 hjemmesejr over Berwick til en 0-5 ude-afklapsning til Dundee FC er det jeg bider mest mærke i, at Stranraer tilsyneladende fortsat har en vis uvilje imod at slutte en kamp med 11 mand på banen: sidste sæsons horrible disciplinær-statistik er i hvert fald ikke blevet forbedret.

Over til Albion Rovers, hvor manager Martin stille og roligt har bygget en slagkraftig trup op - et arbejde han allerede påbegyndte da sidste sæson gik på hæld, i erkendelse af, at Rovers ikke ville rykke op. Og resultaterne har været flotte. Fra at byde mægtige Celtic hård og værdig modstand i den sidste pre-season træningskamp over imponerende pokalsejre 2-0 ude imod Ayr og 3-0 hjemme imod Livingston ligner Rovers et hold, man skal holde øje med. Både Ayr og Livingston spiller til hverdag i 1. division, altså to rækker over Rovers. Faktisk var Albion det første hold, der fik tre points med hjem fra Ayr siden Aberdeen i august sidste år.

Chance (1-X-2)
39-27-34%
Betvalue
3113,9%
Spilbar ned til odds
2,94
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Onsdag tidlig morgen ser odds på kampen således ud:

1-tallet giver 1,91 hos bl. a. Bet365
X giver 3,60 hos en lang række bookmakere
...og 2-tallet giver 3,35 hos bwin som angivet, et odds, der næppe holder helt frem til kampstart.

Nu er bolden rund osv. og alt kan ske, i særdeleshed i denne række, hvor niveauet gennemgående ikke er særligt højt, spillerne er amatører eller i bedste fald fyraftensproffer, og dommerstandarden tilmed heller ikke specielt høj.

Alligevel vil jeg påberåbe mig en vis konservatisme i min ovenstående chancevurdering - bl. a. fordi jeg er i tvivl om Stranraers målmand er i karantæne - men også fordi sæsonen er ung og der fortsat er en hel del ubekendte faktorer. For eksempel står transfervinduet fortsat åbent, hvorfor begge hold udmærket kan nå at indhente yderligere forstærkninger inden kampen fløjtes i gang på lørdag.

Og netop forstærkninger er noget, som Stranraer har indhentet i stimer op til denne sæson, men det hænger nok så meget sammen med, at klubben tilbragte det meste af sidste sæson i overhængende konkursfare med følgelig kontinuerlig spillerflugt til følge; faktisk kunne man med nogen ret sammenligne Stranraers trup sidste sæson med de 10 små cyklister: manager Knox vidste aldrig helt, hvem der mon havde forladt skuden i ugens løb når Stranraer skulle spille kamp om lørdagen.

Og helt forudsigeligt afsluttedes sidste sæson da også med nedrykning med en helt håbløs pointhøst. Så ja, Stranraer har hentet masser af nye spillere, men det er også med udgangspunkt i en stærkt amputeret trup. Af sidste sæsons profiler er kun den hårdt spillende anfører Kevin Nicoll (F - fast; 3 røde kort i sidste sæson) tilbage, hvor det blandt forstærkningerne kun er Michael Moore (A), der rigtigt stikker ud.

Resultaterne har været so-so ok indtil videre. Man slog Berwick Rangers med 4-2 hjemme i første ombæring af Challenge Cup'en (hvilket også sænkede et af mine spil-forslag!), men det var nok så meget fordi Berwick fik smidt hele to spillere ud - én efter 10 minutter og en efter 45 minutter, hvor Stranraer kun fik smidt en enkelt spiller ud. Lørdagen efter fik man smæk med 0-5 ude imod Dundee FC i første runde af ligapokalen - og i øvrigt måtte man også slutte dén kamp med 10 mand på banen idet målmand Mitchell fik rødt hen imod kampens afslutning.

Det der med de røde kort er ingen tilfældighed. Stranraer har ry for at spille meget hårdt, for ikke at sige brutalt. Det kan godt være, at det hårde ry trækker lidt flere røde kort end rimeligt er, men det er for så vidt kun til gavn for det her foreslåede spil; Stranraers chancer for at vinde denne kamp ligger først og fremmest i, at de måske kan slippe afsted med at kyse de fysisk mindre Rovers-spillere i den udstrækning dommeren vil give dem lov til det.

For Albion Rovers har den indtil videre ganske korte sæson været ren optur. Manager Martin begyndte sine sæson-forberedelser allerede i løbet af sidste sæson i erkendelse af, at Rovers - der altid har spillet i 3. division - heller ikke ville rykke op i 2009. Martin har stille og roligt hentet flere klassespillere (for dette niveau, begribeligvis) ind til sit hold, samtidigt med, at han har fastholdt grundstammen i sidste sæsons lovende trup.

Først og fremmest skal den klejne angriber Bobby Barr fremhæves, ligesom midtbanespilleren Pat Walker er vendt tilbage til klubben som han forlod halvvejs inde i sidste sæson for at rejse jorden rundt. Barr er af flere observatører blevet fremhævet som en angriber, der burde spille på et højere niveau end 3. division - tilsyneladende er det hans lille størrelse (under 1,70 m), der gør ham mindre interessant for klubber højere oppe i det smalle skotske senior-system.

Mindst lige så lovende som truppen har resultaterne været. I sæsonens sidste venskabskamp spillede man 0-0 imod mægtige Celtic (der vandt 5-4 på straffespark), og i første runde i Challenge Cup'en slog man såmænd førstedivisionsoprykkerne fra Ayr med 2-0 ude - et overmåde flot resultat, for Ayr var ubesejrede hjemme på Somerset i hele 2008-2009 sæsonen (!), dog fraregnet et 0-1 nederlag til SPL-holdet Aberdeen i august sidste år.

I lørdags viste Albion så, at sejren over Ayr ikke var en enlig svale idet man slog kriseramte Livingston (der også spiller i 1. division, i hvert fald i skrivende stund) med solide 3-0. Nu er Livingstons skalp ikke lige så flot som Ayrs fordi Clydebank-holdet er kriseramt (man kan ikke tegne nye kontrakter da man pt. er under administration), men der er immervæk stadigvæk to rækker til forskel på Albion og Livingston til hverdag.

Afrundende er det så tidligt på sæsonen, at jeg ikke helt tør bruge stærkere adjektiver end 'lovende' om Albion Rovers. Kan udmærket være, at holdet om et par uger eller tre bliver betegnet som 'stærkt', 'oprykningsfavoritter' eller lignende af neutrale observatører - for Stranraers vedkommende ser det lidt ud til, at man fortsætter i samme rille, som man sluttede sidste sæson; dvs. hårdt spil med mange kort til følge, route one fodbold op i knolden på Michael Moore, og en så hæmmet økonomi, at man ikke har råd til at hente klassespillere til holdet.

Skader og karantæner hos Stranraer formodes Stuart McColm (M) ude med en ankelskade. Jeg ved i skrivende stund ikke om David Mitchell (MM) er ude med karantæne efter det røde kort han fik imod Dundee i ligapokalen i lørdags. SFA's regler for, om og hvordan karantæner 'bærer over' til andre turneringer er nemlig lidt dodgy på det punkt, men jeg har som udgangspunkt regnet med, at Mitchell er til rådighed for sit hold til denne kamp.

Hos Albion Rovers forventes Marc Pollock (A) og Todd Lumsden (F) fortsat at være fraværende med skader.

Fremtidige tips

Ekspert Crystal Palace - KuPS
18 dec 21:00
Betvalue
2109%
1,83Betano
Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.