Tabt
Tips & Spilforslag
Stenhousemuir - Cowdenbeath: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 33-27-40%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 2,50
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 2,40 hos Bet365
X giver 3,50 hos en lang række bookmakere
...og 2-tallet giver 2,75 hos 888sport. Samme odds udbydes af Bet365.
Af odds kan man aflæse en smal favoritrolle til Stenhousemuir - en favoritrolle, som jeg ikke er enig i. Ganske vist har Stenhousemuir, til forskel fra Cowdenbeath, endnu ikke tabt i 3. division, men de har på den anden side ikke vundet en hjemmekamp siden 2. august. Det står i kontrast til et Cowdenbeathhold, der har vundet alle deres udekampe uden at give nogetsomhelst væk.
Stenhousemuir kom til den nye sæson med berettigede forhåbninger om at gøre det bedre end sidste sæsons yo-yo præstationer. Holdet fra Falkirk har hentet en række gode forstærkninger især hos andre 3. divisionshold, og da lokalrivalerne fra East Stirling deler hjemmebane med Stenhousemuir i denne sæson kan man måske også gøre sig forhåbninger om at sætte færre points til imod dem end man plejer.
Sæsonen i 3. division begyndte sådan set også lovende nok med en sikker 3-0 over Elgin City, men siden da er det ikke gået så godt. 1-5 hjemme imod St. Johnstone i liga cup'en er et nærmest ligegyldigt resultat, men 1-1 ude imod Annan Athletic var ikke ret godt, og 2-2 hjemme imod Montrose var utilfredsstillende - omend det vidner om en vis styrke at komme igen fra 0-2 til 2-2, så var Stenny heldige med at redde det ene point. I lørdags hentede man så sæsonens anden sejr med 2-1 ude over overvurderede Dumbarton, igen efter at have været bagud - men der skulle en overtidsscoring til for at hente de tre points.
3-0 sejren over Elgin er faktisk den eneste kamp, hvor Stenhousemuir har formået at holde modstanderne fra at score - og det er måske ekstra foruroligende, når manager Coughlin erklærer defensiven for vigtigere end offensiven i et forsøg på at dreje Stennys spillestil væk fra den indianerfodbold, som man tidligere typisk forbandt Stenhousemuir med. En ændring i spillestil, der ikke har været til fansenes udelte tilfredshed. John Coughlin har tidligere stået i spidsen for Berwick Rangers, som han førte fra 3. til 2. division i 2006-2007 sæsonen med et ret ordinært spillermateriale og en lang række 1-0/2-0/2-1 sejre.
Blandt Coughlins mange indkøbte forstærkninger skal særligt John Ovenstone (F - fast, ex Forfar) og Andrew Brand (M - fast, ex East Stirling) fremhæves. Ovenstone er en god indpisker-type, og Brand er nogle gange blevet nævnt som den bedste offensive midtbanespiller i 3. division - men hvor Brand har leveret varen med 3 mål i 5 kampe har den tunge Ovenstone ikke formået at få forsvaret helt på plads endnu. Det virker som om, at han endnu ikke har vænnet sig til det kunstgræs, som Stenhousemuir spiller deres hjemmekampe på.
Videre til Cowdenbeath, som jeg allerede har haft flere forslag til spil på og imod. Derfor vil jeg også tillade mig at gøre gennemgangen af Cowdenbeath kortere end sædvanligt.
Efter at have tabt playoff-kampene om op/nedrykning til 2. og 3. division skulle Cowdenbeath lige bruge åbningsrunden til at finde deres ben i den nye række. Man lagde ud med at tabe med hele 1-4 hjemme til oprykkerne fra Annan Athletic, et meget skuffende resultat.
Men siden da er det gået slag i slag med lutter sejre i ligaen. To tætte 2-1 og 3-2 hjemmekampe (en i ligaen og en i Challenge Cup'en) imod upåagtede Albion Rovers er måske ikke vildt overbevisende, men på udebane har Blue Brazil været helt suveræne i den ganske vist stadigvæk unge sæson: 2-0 ude imod Montrose i Challenge Cup'en, 1-0 ude imod Forfar i ligaen og 2-0 ude imod Elgin City i lørdags vidner om stor styrke på nogle af 3. divisions vanskeligste udbaner - Montrose spiller på tricky kunstgræs (ligesom Stenhousemuir); Forfars hjemmebane ligner nærmest en eng, og Elgins vindblæste hjemmebane ligger langt væk fra Fife, hvor Cowdenbeath har hjemme.
I tirsdags tabte Cowdenbeath ganske vist med hele 1-5 hjemme til SPL-holdet Dundee United i liga cup'en, men det er ikke et resultat, som jeg tillægger nogen særlig betydning. Der er trods alt tre rækker til forskel imellem de to hold, og i øvrigt er Cowdenbeaths hjemmenederlag jo helt analogt med Stenhousemuirs tilsvarende 1-5 hjemmenederlag til St. Johnstone (der spiller i 1. division) tidligere på sæsonen.
Blandt Cowdenbeaths sæsonforstærkninger skal særligt Derek Fleming (M - ex Alloa) og Marek Tomana (M - ex Stirling Albion) fremhæves som to kreative og ret letbenede typer, der, antager jeg, vil have nemt ved at komme til chancer imod et ret tungt Stenhousemuir-forsvar.
I indbyrdes opgør står det 2-2-1 til Cowdenbeath over de sidste 5 betydende kampe. Da sidste kamp imellem de to hold ligger over 2 år tilbage er denne statistik dog kun af meget begrænset anvendlighed.
Skader/karantæner: der er så vidt vides ingen karantæner hos de to hold. Hos Stenhousemuir forventes Robert Love (M - fast når han er klar) fortsat at være ude med en skade.
Cowdenbeath startede sæsonen med en halvlang skadesliste, men alle mand skulle være klar nu. Anfører Mark Baxter (F - fast når han er klar) fik den sidste halve time imod Dundee Utd. hans tilbagekomst er en klar styrkelse for et allerede ganske stærkt forsvar.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar