Match center
Vundet
Tips & Spilforslag
Stenhousemuir - Alloa Athletic: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 34-27-39%
- Betvalue
- 1104,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,56
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 2,54 hos Canbet
X giver 3,50 hos bl. a. Nordicbet
2-tallet giver 2,63 hos Bet365, stadigvæk med værdi, idet Canbet i mellemtiden har slashet til 2,62
Med andre ord bedømmer bookmakerne denne kamp som ret lige, hvilket jeg er principielt enig i. Dog, hvor de fleste (men ikke alle) bookies kommer ud med en smal fordel til Stenhousemuir vil jeg hævde, at den medgivet lille forhåndsfordel bør placeres hos udeholdet.
Det første led i dén vurdering er, at vi rent objektivt har at gøre med et opgør imellem rækkens nr. 6, nemlig oprykkerne fra Stenhousemuir, og nr. 3, ambitøse Alloa. Vurderet over sæsonen hidtil er Alloa altså et moderat bedre hold. Det næste led er, at Alloa er en anelse bedre ude (4-3-2) end de er hjemme (4-1-3), ligesom de også scorer mere (11 udemål og 8 hjemme-mål), og lukker færre mål (7 hhv. 9) ind, på udebane end de gør hjemme på The Recs.
Tilsvarende er Stenhousemuir kun en smule bedre hjemme på Ochilview (3-3-3/9-10) end de er ude (2-3-4/12-10) Det sidste, og i mine øjne vigtigste led i vurderingen er Alloas hidtidige ageren på transfermarkedet i det endnu åbne vintertransfervindue. Hvor Stenhousemuir indtil videre ikke har handlet (hvilket skam også kan være et godt tegn), så har Alloa hentet to klasseforstærkninger ind i truppen.
På den anden side taler det bestemt imod det her foreslåede bet, at Stenhousemuir helt og holdent har den nyere historie på deres side. Jeg vil komme lidt ind på, hvorfor jeg ikke lægger ret stor vægt på den side af sagen længere nede i analysen.
Stenhousemuir: negativt spillende oprykkere
Først Stenhousemuir, der rykkede op i 2. division sidste år efter nogle særdeles tætte playoff-opgør. Falkirkholdet har i de sidste par sæsoner stået under John Coughlins ledelse. Coughlin, der efterhånden har en ret lang række klubber på sit manager-CV er kendt og berygtet som en endog særdeles defensivt indstillet manager. Coughlin er god til at få det maksimale ud af de spillere, som han har til rådighed.
Den slags kan være befriende nok. Der er ikke noget fordømmende i min observation. Stenhousemuirs gennemgående meget defensive, ja næsten destruktive tilgang til spillet er ikke noget, der gør dem mindre interessante som spil-objekt. Men hvis man kniber øjnene godt sammen først og husker, at det tekniske og taktiske niveau i disse rækker gennemgående ikke er højt, så forekommer Jose Mourinho og Fabio Capello at ligge tættere på Coughlins idealer om god fodbold end Arsene Wenger og Pep Guardiola gør for nu at sige det på den måde.
I hvert fald har Coughlins defensive stil skaffet Stenhousemuir en foreløbig sjetteplads, med nedrykningsstregen på nogenlunde betryggende afstand. Det betyder ikke, at formen er prangende. Selv om man skal huske at Stenhousemuir (ligesom Alloa) har været hårdt ramt af vinterens mange aflysninger, så er det en kendsgerning, at Falkirk-holdet ikke har vundet en kamp siden december 2009.
I lørdags spillede man 1-1 hjemme imod Arbroath i en efter referaterne at dømme dårlig kamp. Lørdagen før blev man rundbarberet med hele 1-7 ude imod Dunfermline i FA Cup'en. Ganske vist har man fået en chance for alligevel at nå næste runde i pokalen, hvor selveste Celtic venter, da SFA i deres viisdom har bestemt, at kampen skal spilles om da Dunfermline havde en ulovlig spiller på udskiftningsbænken. Men i lyset af det store nederlag i første ombæring af kampen er det næppe noget, som Stenny ser frem til med speciel glæde i sindet - især ikke, da man allerede har en temmeligt stor backlog af udsatte ligakampe at tænke på.
Alloa: stærk defensiv
Videre til Clackmannanshireholdet fra Alloa, som jeg allerede har været inde over mange gange i indeværende sæson. Ikke ud fra nogle specielle personlige preferencer, næ-nej, men primært fordi der er endog ret stor forskel på Alloas præstationer i indeværende sæson og i 2008-2009 sæsonen, hvor det kun blev til en ottendeplads.
I tidligere sæsoner har Alloas store problem været en frygtelig inkonsistens (eller måske nærmere inkontinens, sådan rent defensivt vurderet) i præstationerne - fra at vinde 4-1 den ene lørdag gik man rask ud og tabte 0-3 den følgende runde. Tildels har tidligere sæsoners ujævne resultater været betingede af, at Alloa i hvert fald førhen var mere afhængige af hjemmebanen The Recs' kunstgræs-underlag - og i takt med, at de øvrige hold i 2. division blev mere vante til at spille på astroturf sidste sæson blev Alloas hjemme-resultater følgelig også dårligere, hvor ude-resultaterne tilsvarende ikke var ret gode.
I øvrigt har også Stenhousemuir kunstgræs på deres hjemmebane Ochilview - som antydet ikke noget, der bør give dem en fordel imod Alloa, men derimod en faktor, der reducerer risikoen for, at denne kamp bliver aflyst.
Men i tilløbet og også i starten af indeværende sæson har Alloa fundet en ny stabilitet især i forsvaret. Man ser ud til at være gået væk fra tidligere tiders rene indianer-fodbold for i stedet at holde fokus på en stærk defensiv. Det udtrykkes fint af, at Alloa har 2. divisions pt. stærkeste forsvar med 'kun' 16 mål lukket ind i 17 kampe, hvilket er fint efter denne rækkes forhold. Ganske vist har det tilsvarende knebet lidt med at få scoret mål - 19 mål i 17 kampe er lige i underkanten af det godkendte - men det skyldes nok så meget, at Alloas angreb har været ret hårdt ramt af skader.
Men Alloa har styrket offensiven afgørende med ugens signing af Bryan Prunty fra 1. divisionsoprykkerne fra Ayr. Prunty, der blev årets spiller i 2. division 2008-2009, er en meget direkte type der ved, hvor målet står. Han vil efter mine begreber passe bedre til Alloa end den til Morton hjemvendte angriber Iain Russell, der nok er teknisk og taktisk bedre end Prunty, men måske også lidt mere nørklet i sin stil. Prunty har ikke haft en god sæson hos Ayr i 1. division, men han har ikke glemt, hvordan man scorer mål. I hans Alloa-debut (i en træningskamp imod juniorholdet Arthurlie) scorede han begge Alloas mål i 2-0 sejren.
Desuden har man styrket defensiven med låne-signingen af venstrebacken Jamie Bloom fra SPL-holdet Falkirk. Bloom, der har spillet på det walisiske U19-landshold, giver Alloa dækning i den venstreside, der har været et kronisk problem sæsonen igennem.
Rent resultatmæssigt er det gået udmærket for Alloa i de ret få kampe, som man har spillet på det seneste. Alloa gik igennem december måned ubesejrede, og selv om man tabte med 1-3 ude til St. Mirren i FA Cup'en i lørdags, så var det dog et ærefuldt nederlag (i modsætning til Stenhousemuirs 1-7 nedsabling imod Dunfermline) Og selv om de mange aflyste kampe, som Alloa i lighed med Stenhousemuir har lidt under i december-januar nok kunne gøre kampformen lidt rusten, så har Alloa-manager Maitland udtalt til en lokal avis, at han var godt tilfreds med sidste lørdags aflysning af kampen imod Clyde da det giver ham mulighed for at pudse taktikken af og hvile spillere, der fik skrub imod St. Mirren.
Indbyrdes opgør
Her kan hverken jeg eller Alloa løbe fra, at Stenhousemuir har vundet begge sæsonens hidtidige indbyrdes kampe med hhv. 1-0 hjemme og hele 4-1 ude, Alloas hidtil største nederlag i sæsonen. Men det var også et ret skadessvækket Alloa-hold, der hentede november 2009s store nederlag - Alloa blev tvunget til at rokere rundt i forsvaret allerede i starten af kampen, og Stenhousemuir, der scorede ret tidligt i kampen, er gennemgående et ret kontrastærkt hold. Derfor blev nederlaget måske en anelse større end det burde have været, selv om man selvfølgelig ikke kan udelukke, at noget tilsvarende vil ske igen. Tilsvarende var Alloa også svækkede i defensiven i september 2009s 0-1 udenederlag til Stenhousemuir.
Skader og karantæner
Der er ingen karantæner hos de to hold.
Hos Stenhousemuir vender Willie Lyle (F - fast) tilbage fra karantæne. Andrew Brand (M - semifast) forventes fortsat ude med en skade.
Hos Alloa forventes Mark Gilhaney (A - fast) og Douglas Wilson (M - fast når han er klar) begge to ude med skader. Bryan Carrigan (A - var fast) er blevet transferlistet og starter næppe inde.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar