Sporting CP - Fiorentina: Under 2,5
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 36-64%
- Betvalue
- 1103%
- Spilbar ned til odds
- 1,56
- Rigtig/forkert
Hvis nogen kamp i denne europæiske midtuge-runde lugter af få mål, så er det efter min mening denne. Jeg så fra tv-skærmen Sporting Lissabons hjemmekamp i 3. kval.runde mod hollandske Twente, og trods det, at Twente i første halvleg blev reduceret til 10 mand, var det yderst sparsomt med Sporting-chancer samt offensiv satsning.
Minimalist-indstilling: Med denne minimalist-indstilling, der er noget anderledes, end hvad man har været vant til at se fra det ellers de seneste par sæsoners normalt ganske seværdige Sporting-mandskab, lykkedes det via 0-0 hjemme og en udlignende scoring i fem minutters dyb overtid til 1-1 i Holland lettere uretfærdigt Sporting Lissabon at komme videre til playoff-runden, hvor de altså støder ind i Fiorentina.
Tidligt på sæsonen: Når jeg nævner den skuffende indsats mod Twente, så skal det dog med, at jeg er ret sikker på, at Sporting egentlig kan bedre. Men det er tidligt på sæsonen - den portugisiske Liga Sargres sæsonstartede blot i den nys overståede weekend (til sammenligning er den hollandske Æresdivision tre spillerunder gammel), og her støder Sporting Lissabon så ind i et hold, der "teknisk set" bør være endnu værre stillet. Den italienske Serie A er nemlig endnu ikke begyndt (der sker i den kommende weekend), og dette opgør er således Fiorentinas første officielle kamp i denne sæson.
Fiorentina frister næppe til mere offensivt spil end Twente: Der er næppe tvivl om, at Fiorentina kommer med et defensivt udgangspunkt til Lissabon.
Italienerne er favoritter samlet, anderledes kan det ikke være, men de bør have en sund portion respekt for Sporting, som sidste sæson i gruppe med FC Barcelona, Sjakhtar Donetsk og Basel kvalificerede sig videre fra Champions League-gruppespillet til forårets knald-eller-fald-kampe (hvor de med samlet 1-12!!... av-av-av... blev fuldstændig jordet af Bayern München). At spille defensivt kan de italienske hold som regel godt finde ud af, og det sammenholdt med, at det rent logisk ikke bør være mere fristende for Sporting med overdrevne offensive satsninger mod Fiorentina, end det var mod Twente, gør, at et under-spil ligger lige for.
120 minutter uden en målchance: Jeg kan også stille det op på en anden måde. Med den mangel på offensiv power, som Sporting viste mod Twente - faktisk var de i stand til at spille 2 x 90 minutter uden at komme frem til reelle målchancer (1-1-målet i Holland faldt som sagt i dommerens tillægstid), hvordan skal de så true Fiorentina?
"Holde nullet": Jeg er ret sikker på, at Sportings taktik bliver at gå efter en 1-0-sejr med udgangspunktet ikke at svække sig defensivt. Som alle ved, er det i europæisk klubfodbold pinedød vigtigt på hjemmebane at "holde nullet", og selvom det ikke skulle lykkes for Sporting at score, så er 0-0 statistisk set faktisk ej heller noget ringe resultat i den første kamp for et hjemmehold... derimod viser 1-1 (trods at Brøndby for to uger siden klarede den mod Legia Warszawa) klar statistisk succes-overvægt for det gæstende mandskab, hvad angår videre kvalifikation.
Alt det ved man naturligvis godt både i Lissabon og i Firenze. Sportings første-prioritet bliver at holde buret rent, og på udebane er der ikke tvivl om at dét også er Fiorentinas succes-parameter (selvom italienerne naturligvis hellere vil have f.eks. et 1-1-resultat med hjem end 0-0).
1-1 mod Nacional Madeira: Sporting sæsonstartede som sagt den hjemlige turnering i weekenden, hvor det blev til uafgjort 1-1 i den vanskellige udekamp på Madeira mod Nacional. Hverken en virkelig god eller dårlig start på Liga Sargres-sæsonen for Sporting, men kampen bar præg af, at offensiven ikke fungerer.
CL-gruppespillet eneste fokus: Taktisk, og spillestils- samt formmæssigt, peger denne kamp i høj grad på at kunne blive en målfattig affære. Hverken Sporting eller Fiorentina vil bekymre sig særligt om at underholde, det eneste, der er vigtigt - og det er faktisk af største økonomiske betydning for begge klubber, som begge kunne have det bedre med økonomien - er at komme videre til Champions League-gruppespillet. Indtægts-forskellen mellem at spille gruppespil i Champions League og i Europa League, som taberen må affinde sig med, er enorm.
0-0?: Jeg må indrømme, at jeg er fristet af at tage en lavere linie end 2,5 mål, f.eks. under 2 mål. Endda har et cifferstips-skud direkte på 0-0 været stærkt inde i mine overvejelser. Efter at have regnet lidt matematisk på det, mener jeg dog, at "under 2,5 mål"-væddemålet er det rigtige. Umiddelbart er en betaling på blot odds 1,61 på, at der maksimalt må falde to mål, ikke særligt fristende i en fodboldkamp, men omstændighederne i opgøret peger for mig at se éntydigt på, at der er unormalt fine muligheder for, at det går hjem. Når det er sagt, skal det med, at rutinerede gamblere glimrende ved, at "under/over"-væddemål af natur er risikable (bringer Fiorentina sig f.eks. foran i kampens indledning, kan det udvikle sig helt forkert), så derfor kan man på ingen måde forsvare at kaste pensions-opsparingen efter bettet. For egen personlig rulle risikerer jeg to af fem units.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar