Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 73-19-8%
- Betvalue
- 1102,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,37
- Rigtig/forkert
Spil-form: I denne kamp er 1-tallet ikke udelukkende placeret af ”spil-tekniske” årsager, men også pga. en taktisk læsning af kampen. Lausanne har et begrænset mandskab, men står solidt bagude, og holdet slipper ikke altid særligt mange mål ind imod sig. Deroverfor står så Sparta Prag, som nogle gange lykkes med at spille offensivt fodbold med mange scoringer til følge, men andre gange disker op med en mere minimalistisk indgang til tingene. Det er klart, at Sparta Prag er relativ klar favorit i denne kamp, men det er ikke klart, at det nødvendigvis vil afstedkomme en udklassering af Lausanne. Derfor blot det almindelige 1-tal på Sparta Prag-sejr.
Bedste 1-tals-odds: 1,40 (Unibet, bwin)
Bedste X-odds: 4,75 (888sport)
Bedste 2-tals-odds: 9,25 (BetSafe)
Sparta Prag er ikke uden muligheder i denne Europa League F, idet tjekkerne senest godt nok tabte 0-3 ude til den russiske storklub CSKA Moskva, men inden qua 3-2 havde taget tre point i hjemmekampen på Generali Arena i Prag mod Palermo.
Omvendt synes der at skulle ske miraler, hvis Lausanne skal blande sig i den videre kvalifikation. Lausanne har tabt 0-3 hjemme til CSKA Moskva samt 0-1 ude til Palermo.
(Plzen!): Tingene er ved at normalisere sig i den tjekkiske Gambrinus-liga, hvor nationens største klub Sparta Prag efter en lidt tøvende start på efteråret er krøbet op på andenpladsen. Men hvad er det, der sker med Viktoria Plzen? Den upåagtede klub fra den for øldrikkere særdeles sympatiske by (Plzen, gammelt böhmisk område, staves på tysk ”Pilsen”, og produktionen af humle ér stor, kan jeg forsikre) har scoret sig massive 31 point af 33 mulige og ser ikke ud til at stoppe. Sparta Prags pointhøst på 22 (statistik 7-1-3) lader en del tilbage at ønske i den sammenhæng, men det er værd at bemærke, at alvoren synes at være gået op for spillerne. Efter et 0-1-nederlag hjemme tilbage i slutningen af august til netop Plzen, er der blevet sat skub i tingene. Det er i øvrigt værd at bemærke, at nederlaget til Plzen faldt midt mellem de to vigtige Champions League-kval.kampe mod MSK Zilina, som Sparta Prag skuffende også tabte.
Derefter er det imidlertid gået glimrende. Sparta Prag har vundet fem og spillet en uafgjort af sine seks seneste liga-kampe, hvoriblandt de i den tjekkiske hovedstads store prestige-brag nok så vigtigt satte en 2-1-sejr ind hos rivalen Slavia. Denne lørdag spiller Sparta Prag i Gambrinus-ligaen hjemme mod FK Teplice.
Tennis-nederlag, men pyt med det: Hvad gør det, at man spiller i den næstbedste række, derfor kan man jo godt gøre sine hoser grønne i Europa. Det kræver blot, at man kvalificerer sig til Pokal-finalen, og så skidt med, at man taber den med tennis-cifre 0-6, for modstander Basel var Champions League-kvalificeret, så vupti, så er man med i Europa (League).
Det var historien om det schweiziske Challenge League-mandskab Lausanne sidste sæson.
Oprykning?: Fair nok, Lausanne er trods en midterplacering sidste sæson et af de bedre hold i den næstbedste schweiziske række, og i efteråret har de der med syv sejre, en uafgjort og et nederlag da også lagt sig side-om-side med Lugano, som de ser ud til at skulle kæmpe om førstepladsen med (den tredje kompetente opryknings-kandidat Aarau er placeret nede i midterfeltet med blot 12 point mod Lausanne og Luganos 22).
Men i Europa League...? ... klap lige hesten: Men der bør være grænser for, hvor meget man skal lade sig imponere af, at det går godt for Lausanne i Challenge League. Bevares, det schweiziske liga-system er kvalitets-mæssigt næppe ringene end det danske – Lausanne eliminerede jo også bl.a. Randers FC på vejen mod Europa League-gruppespillet – men på dette stade, gruppespillet, af Europa League, da bærer det ikke længere.
Det kan også aflæses af resultaterne. Lausannes træner Martin Rueda har sammensat en ganske fin og solid defensiv organisation, men bortset fra den har Lausanne ikke ret meget andet at byde på (på dette niveau, forstås). 0-3 hjemme mod CSKA Moskva og 0-1 ude mod Palermo var forventeligt, og skal Lausanne have point, så virker kampene mod Sparta Prag som dem, hvor der skal slås til. Nemt bliver det dog ikke. Sparta Prag er ganske vist faldet et niveau de seneste år på den internationale rangliste – det var f.eks. ikke godt at ryge ud af Champions League-kvalifikationen til MSK Zilina – men der er dog stadig tale om et vist niveau i Sparta Prag.
Det ikke mindst fordi holdet ser ud til at have oppet sig de seneste halvanden måned, hvor resultaterne har været gode. Det er sket i takt med, at klubbens på et tidspunkt alenlange skadesliste er ved at være et overstået kapitel, og Sparta nu er tilbage ved at kunne stille i stærkeste. Det var selvfølgelig ikke godt at tabe 0-3 til CSKA Moskva, men det russiske hold er stærkt og en udebanekamp mod dem altid en vanskelig opgave, men til gengæld bragte 3-2-sejren hjemme over Palermo de tjekkiske smil og troen på, at det måske kan lade sig gøre at byde seriøs ind på en billet til forårets cup-kampe, frem.
Teamnews: Rutinerede Tomas Repka er ude med karantæne efter gule kort i begge Sparta Prags to første gruppespils-kampe, men den hårde og til tider brutale defensiv-spiller er med sine 36 år ikke blevet hurtigere ej mere elegant, og reelt er det, selvom han er anfører, næppe den store svækkelse for Sparta Prag at måtte undvære ham i en kamp som denne, hvor Sparta må forventes at blive spil-bestemmende. Træner Jozef Chovanec har været vant til at blande kortene lidt vel rigeligt i efteråret, og set i den sammenhæng viker fraværet af Repka ikke så forfærdeligt tungt.
Holdene: De sandsynlige startopstillinger:
Sparta Prag: Jan Blazek; Erich Brabec, Niclas Hoheneder, Manuel Pamic, Clovis Bondoa, Kamil Vacek, Jiiri Kladrubsky, Libor Sionko, Jakub Podany, Wilfried Bony og Vaclav Kadlec.
Lausanne: Anthony Favre; Jerome Sonnerat, Bigambo Rochat, Sebastien Meoli, Guillaume Katz, Fabio Celestini, Nicolas Marazzi, Michel Avanzini, Rodrigo, Jocelyn Roux og Silvio.
Konklusion: Lausanne har haft et godt kvalifikations-run frem til gruppespillet, men her er modstanden for hård. Skal Lausanne på tavlen, så er det oplagt kampene mod Sparta Prag, det skal ske i, men det kan ikke passe, at Tjekkiets bedste mandskab (okay, respekt for Plzens præstationer i dette efterår, så mere nøgternt ét af Tjekkiets to bedste mandskaber) ikke skal være klar favorit hjemme mod et hold fra den næstbedste schweiziske række. Jeg forventer ikke nogen storsejr til Sparta Prag, men jeg forventer, at de tre point bliver i den tjekkiske hovedstad.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar