Spanien - Sydafrika: 2 (0-1)

Umiddelbart vurderet burde verdens-etter Spanien med 14 landskamps-sejre på stribe være monster-favorit mod verdensranglistens nummer 72, og det uanset Spanien er på udebane, eller om kampen blev spillet på månen, right? Og det er da ekstra oplagt, nu da Sydafrika spillemæssigt har skuffet i Confederations Cup, ikke sandt?

Mnjae... jeg er ikke helt så sikker, der gør sig nemlig specielle omstændigheder gældende. For det første ér Spanien videre fra gruppen uanset resultatet mod Sydafrika, og dermed følger en række yderligere omstændigheder.

Spanien ér videre, Sydafrika usikker: For det første er der det med motivationen, og der kan ikke undgå at være en forskel her. Spanien ér videre, mens Sydafrika foran eget publikum skal bruge ét point for også at være sikker på at kvalificere sig til semifinalen.

Et reservehold?: Denæst, og det er nok så vigtigt, så tør jeg godt bide spids på, at træner Vicente del Bosque vil spare en lang række stamspillere. Alt andet vil være vanvid. Spanien ér videre, Sydafrika er ikke nogen skræmmende modstander, og det gør ingen forskel overhovedet, om det bliver til tre eller ét point her i sidste gruppekamp, Spanien vinder gruppen uanset (man kan hævde, at det gør en forskel, om Spanien taber, for så går de ganske vist stadig videre, men kun på gruppens andenplads, hvilket giver stor risiko for at støde ind i Brasilien i semifinalen).

3 observationer: Bliver vi ved Spanien, så noterede man i holdets seneste kamp, 1-0-sejren over Irak, sig tre ting. Sejren var ikke i fare, men omvendt så skabte Spanien ikke ret meget.

De tre ting, jeg noterede mig, var følgende:

- Del Bosque havde skiftet ud på nogle pladser og sparret et par stamspillere, og selvom bredden på det spanske mandskab er stor, så havde det en negativ præstations-effekt.

- De spanske spillere kontrollerede ganske vist kampen uden de store problemer, men der var langt op til det niveau, vi tidligere har set Spanien på. For mig at se begynder spillerne ganske enkelt at være trætte oven på en lang sæson. Mange af dem (de fleste) har kun haft en ultra-kort sommerferie siden sidste sommers EM-triumf og Confederations Cup. Hvis vi regner på det, har de fleste af de spanske spillere i Sydafrika i de seneste 23 måneder kun haft ca. tre ugers ferie (efter EM-slutrunden). Det er ikke meget...

- Motivationen så ikke imponerende ud mod Irak for at sige det pænt. Bevares, de spanske spillere kombinerede da nydeligt midt på banen, indtil de nåede det irakiske straffesparkfelt, men i et langsomt tempo sammenlignet med hvad vi er vant til at se fra europamestrenes side, og det var derfor, irakerne i udstrakt grad havde held med at holde David Villa, Fernando Torres og kompagni fra chancer. Jeg tør godt vove én påstand: Var denne kamp blevet spillet i Europa for tre måneder siden, så skulle Irak prise sig lykkelig for kun at tabe med en tre-fire stykker, men forudsætningerne er forandrede.

Flest sejre, længste serie uden nederlag....: Når man taler motivation, så vil mange sikkert indvende, at Spanien står på tærkslen til at slå flere rekorder. I øjeblikket deler Spanien verdensrekorden for flest landsholdssejre i træk med Brasilien, Frankrig og Australien. En sejr over Sydafrika vil bringe Spanien op på 15 i træk og alene i spidsen for den liste. Endvidere, hvis Spanien undgår nederlag, så vil de tangere Brasiliens rekord med 35 landskampe i træk uden tab.

Det skulle jo nok være værd at kæmpe for, burde man synes. Mit svar til det er, at jeg ikke tror én eneste på banen i Bloemfontein vil skænke det en tanke.

Adskillige fodbold-fans, -journalister og -statistikere verden rundt vil uden tvivl være voldsomt optaget af disse rekorder, men de har jo ligesom ikke nogen indflydelse på resultatet i aften, og nok meget godt for det.

Nok om Spanien, hvor man kan sige, at det overordnede tema er, at spillerne ikke kan undgå at være trætte, hvilket Del Bosque selvfølgelig er klar over, og at han derfor vil prøve at spare flest mulige af dem, han planlægger at bruge i semifinale og finale.

Over til Sydafrika.

Så tænk jer da om!: For at gå lige til sagen, så er der flere ting, jeg ikke bryder mig om ved det sydafrikanske landshold. Den vigtigste er, at alt for mange af spillerne på Sydafrikas hold tilsyneladende ikke har fattet, hvad det drejer sig om!

Det er selvfølgelig noget af en grov påstand, men tag bare situationen i seneste kamp mod New Zealand med 10 minutter tilbage at spille. Sydafrika vidste, at Irak "kun" havde tabt 0-1 til Spanien, og det gjorde det for Sydafrika ekstremt vigtigt at kunne udbygge føringen mod New Zealand fra 2-0 til 3-0 (regn selv efter... det ville gøre det en hel del vanskeligere for Irak at indhente Sydafrikas målscore... hvad nu, hvis Sydafrika i aften f.eks. taber 0-1 til Spanien...?). Man kunne tydeligt se på Joel Santanas fortvivlede ansigt gennem de sidste 10 minutter af kampen mod New Zealand, at den brasilianske træner glimrende var klar over, hvad forskellen på 2-0 og 3-0 kunne være, man kunne også se det på den dedikerede indsats, den rutinerede Everton-spiller Steven Pienaar og et par andre på det sydafrikanske hold lagde for dagen i slutminutterne, men for langt flertallet af de sydafrikanske spillere var det til sidst bare en fest, hvor sejren skulle fejres (en sejr over New Zealand, bravo!), og bolden spilles rundt og leges med. Tilskuerne var ellevilde.... joe, fodbold på afrikaansk er unægtelig lidt anderledes end i Europa...

Havde jeg været i Joel Santanas sko, havde jeg enten fået et hysterisk anfald og fyret mindst halvdelen af spillerne, alternativt taget min afsked. Jeg har aldrig arbejdet i en børnehave, og jeg går uden at vide det ud fra, at det har Santana heller ikke, men han har helt givet en god portion af de kvaliteter, der kendetegner en god og tålmodig pædagog.

Effektiv angriber søges: Nå, nok om det. "Teknisk" set er der én stor mangel på det sydafrikanske mandskab, nemlig en mand, der kan putte bolden i kassen. En angriber, der kan score mål.

En sådan har Sydafrika ikke, i hvert fald ikke efter Benedict McCarthy ikke længere er landsholdsaktuel. Bernard Parker scorede ganske vist to mål mod New Zealand, men for at sige det på den pæne måde, så er jeg ikke imponeret. Skulle man sætte fingeren på én årsag til, at første spillerunde-kampen mod Irak sluttede 0-0, så ville det rillede aftryk være at finde på Parkers navn. En total katastrofe var alternativet Katlego Mashego, der fik chancen den sidste halve time mod New Zealand. I det tidsrum lykkedes det ham at brænde en lille håndfuld pæne chancer, kikse de fleste afleveringer, samt demonstrere total uvidenhed om offside-reglen. Det kan muligvis bane vejen for Elrio van Heerden, der indtil nu i Confederations Cup ellers er vejet for let af Santana, men uanset er det evident, at Sydafrika har store problemer, fordi de ikke råder over en angriber, der scorer med bare nogenlunde regelmæssighed. 

Men der er også kvaliteter...: Nu har jeg påpeget Sydafrikas to store problemer - manglende overblik (hjerne?, nej, det sagde jeg ikke, gjorde jeg? ... well, jeg mente det forhåbentlig ikke...) hos mange af spillerne, samt fraværet af en målscorer - men ser man bort fra disse to mangler, så er Sydafrikas hold nu ikke så ringe, som mange vil gøre det til.

Det er ganske mange kvaliteter hos Sydafrika, og især midtbanen med folk som MacBeth Sibaya, Steven Pienaar og Teko Modise er ganske god.

Det bliver selvfølgelig ikke dårligere af den store opbakning, holdet får, men måske det også bliver lidt nemmere for Sydafrika, nu de for første gang i turneringen kan løbe på banen som underdogs. For første gang har de ikke byrden hængende på skuldrene, at alt andet end en sejr vil være skuffende.

Holdopstillingerne: Det er sin sag at gætte på aftenens holdopstilling, når vi taler Spanien. Med sit hold allerede videre til semifinalen er der alt mulig grund til for træner Vicente del Bosque at lade den start-11'er, han planlægger at bruge der, få sig et hvil. Sæsonen har været lang, og hvis Spanien skal præstere på top i semifinalen (og finalen), så er det oplagt ikke at tære for meget på de nøgle-folk, der allerede nu virker en smule trætte.

Jeg vil vove det ene øje og gætte på følgende opstilling:

Spanien: Pepe Reina (eller Diego Lopez); Alvaro Arbeloa, Gerard Pique, Carles Puyol, Raul Albiol, Sergi Busquets, Pablo Hernandez, Fernando Llorente, Cesc Fabregas, David Silva, David Villa og Daniel Guiza.

Det er, skal indrømmes, rent gæt, men jeg tror, at Del Bosque vil spare mange stamspillere, omend ikke alle. Desuden vil der taktisk blive spekuleret i udskiftninger lige så meget med henblik på de kommende kampe som med resultatet mod Sydafrika in mente. Således kan jeg f.eks. fint se en udskiftning/halvleg hver til David Villa/Fernando Torres.

Samme luksus kan Joel Santana og Sydafrika ikke tillade sig. Sydafrika skal bruge ét point, og som et absolut minimum må de, hvis det bliver til nederlag, søge at begrænse det til maksimalt ét mål.  Derfor er der ingen tvivl om, at Santana vil sende det hold på banen, som han anser for det stærkeste.

Det bliver sandsynligvis følgende:

Sydafrika: Itumeleng Khune; Siboniso Gaxa, Aaron Mokoena, Matthew Booth, Tsepo Masilela,  MacBeth Sibaya, Kagisho Dikgacoi, Thembinkosi Fanteni, Steven Pienaar, Teko Modise og Bernard Parker.

Væddemåls-overvejelser: Da jeg startede med at kigge på denne kamp, var mit udgangspunkt, at værdien formentlig var på uafgjort. Det tror jeg egentlig stadig, men jo mere jeg har analyseret facts, procenter og odds, jo mere er jeg nået frem til, at det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at der er markant minus-værdi i spil på Spanien. Det kan simpelthen ikke passe, at de skal have de 55-56 procents sejr-chance, som bedste markeds-1-tals-odds 1,81 afspejler. Under "normale" omstændigheder ja, og mere til, faktisk klart over 60 procent, men ikke når de ér videre, spillerne er trætte, og det også de reserver del Bosque nu vil give chancen, og med en formentlig ringe grad af motivation. Spanien kigger frem mod semifinalen, og det skal flytte ganske mange procenter væk fra 1-tallet.

Jeg er nået frem til, at betalingen for 2-tallet er interessant høj nok til, at jeg vil tage den ellers umiddelbart vurderet ikke super-sandsynlige Sydafrika-sejr med. Mit anbefaling er derfor et X2-spil (eller rettere et europæisk handicap 0-1, men det er det samme). En afsluttende kommentar hertil skal dog være, at tror man overhovedet ikke på Sydafrikas muligheder for at vinde, kan jeg anbefale et mindre skud efter det rene X. Det, er jeg ret sikker på, indeholder værdi. Om man vil tage 2-tallet med eller ej, som jeg har gjort i anbefalingen, beror på en individuel beslutning. 

Teknisk set får man den højeste X2-betaling ved at 68/32-kombinere Eurobet's 3,25 for X'et og 188bet's 6,50 for 2-tallet. Det giver et samlet odds på 2,21. For nemhedens og overskuelighedens skyld vælger jeg her dog blot bwin's odds 2,20 på Handicap 0-1 (hvilket betyder, at Sydafrika fører med ét mål fra start).

Bedste 1-tals-odds: 1,81 (Pinnacle) - min vurdering: 51 %

Bedste X-odds: 3,25 (Eurobet) - min vurdering: 33 %

Bedste 2-tal-odds: 6,50 (188bet) - min vurdering: 16 %