18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Spanien - Frankrig: X

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
38-33-29%
Betvalue
2108,9%
Spilbar ned til odds
3,03
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Ottendedelsfinale i mellem nr 1 fra Gruppe H (Spanien) mod nr 2 fra Gruppe G (Frankrig).

Friske spanske talenter mod afdankede, mætte franskmænd. Eller ungdommelig dumdristighed mod snu rutine...

Man kan udlægge denne kamp på mange måder. Men det synes i hvert fald som om, bookmakerne har gjort Spanien til lidt for stor favorit. Javel, holdet har vist storspil, mens Frankrig har hostet og harket sig igennem. Men nu er det playoff, og erfaring er ikke det værste at have i sådan en alt-eller-intet-fight. Og så har Frankrig jo altså folk som Henry (og Ribéry) – så der er ikke bare mæt rutine, men også boldkunst og kreativitet på allerhøjeste niveau.

For Frankrig står og falder meget naturligvis med, om Zidane er i hopla. Men for Spaniens vedkommende er det også temmelig spændende at se, om de unge knøse kan løfte ansvaret, når det virkelig gælder.

Hvem vinder – den unge frembrusende tyr eller den rutinerede tyrefægter?

Spanien skal have en smal favoritværdighed pga det hidtidige spil, men slet ikke nok til at forsvare det relativt lave odds. Frankrig skal ikke undervurderes.

Der kunne godt lure en overraskende fransk sejr, men værdien ser ud til at ligge i krydset.

Odds:
1: 2,4 24hPoker
1: 3,3 24hPoker
2: 3,35 Nordicbet

Over/Under: En målfattig kamp er det mest sandsynlige. Begge hold råder over et virkelig godt forsvar, og de defensive midtbaner er ikke mindre fremragende. Men oddset er kun 1,6 (Ladbrokes), ikke nok. Nogle af verdens bedste offensive spillere er nemlig også på banen, og MÅSKE vælger Spanien en relativt offensiv taktik, hvilket kan åbne kampen og øge chancen for scoringer. Faktisk ser Over 2,5 mål ud til at være et lille valuebet (Pinnacle giver 2,61).
Chancevurdering Over/Under 2,5 mål: 40-60


Sammen med Argentina har SPANIEN stået for denne slutrundes bedste fodboldspil. Man skal så have med, at modstanden ikke har været overvældende (modsat Argentina, der var i ”Dødens Gruppe”), men alligevel fremstår spanierne som en oplagt udfordrer til Brasiliens VM-titel. I modsætning til diverse tidligere slutrunder har spanierne denne gang fået et slagkraftigt HOLD ud af alle stjernerne og talenterne.

I den indledende gruppe knuste man først Ukraine med 4-0. Fair nok, ukrainerne spillede gudsjammerligt dårligt (og fik en mand udvist), og spanierne scorede på stort set alt, men alligevel imponerende. Derefter blev det 3-1 over Tunesien, og her viste det spanske hold, at det har stamina og gejst. Tunesien kom nemlig foran og var i lang tid en hård nød at knække for den spanske offensiv. Men det skete, og via en fremragende afslutning vendte Spanien kampen og vandt 3-1.

I den sidste, stort set betydningsløse (Spanien var næsten sikker på førstepladsen), gruppekamp vandt man så 1-0 over Saudi Arabien i et opgør, hvor man sparede alle stamspillere fra start og gav spilletid til reserverne.

Forsvar: Under ledelse af dels den solide Real-målmand Casillas, dels den fremragende Barca-ankermand Puyol ser den spanske defensiv solid ud. Puyols makker i midterforsvaret er den høje Pablo, der giver noget luftstyrke. Til venstre ligger Pernia fra Getafe, umiddelbart en anonym spiller fra en middelmådig klub – og han er da også trods sine 29 år næsten helt grøn på landsholdet. Men han har gjort det godt ved VM – solid bagude og god til at gå med frem, hvor han med et hårdt spark er en farlig skudtrussel. I den anden side ligger Real Madrids forsvars-stjerneskud Sergio Ramos. Et stort talent, der gør det virkelig godt.

Det er et forsvar der glad og gerne deltager i spillet fremad.

Midtbane: Med Xabi Alonso, der har evnet at tage sit fremragende spil fra Liverpools hold med til landsholdet, som omdrejningspunkt er den spanske midte godt kørende. Han rydder op og slår nogle fremragende afleveringer, korte som lange. Hans næsten-navnebror Xavi fra Barca gør det også godt, om end han efter sin langvarige skade nok stadig mangler lidt før han er helt oppe i omdrejninger. Den tredje mand på midtbanen har været Senna, men han har stået svagere i billedet og er blevet overskygget af Fabregas’ indsatser, når den unge Arsenal-spiller er blevet skiftet ind.

Fremme har især Torres sprudlet. Den hurtige og driblestærke Atletico-knøs har scoret 3 gange. Hans makker har primært været den nye mand, Villa. Et stort talent, og han har da også nettet 2 gange (heraf dog ét på straffespark), men han er også gledet ud af kampene ind i mellem. Raul, der startede VM på bænken, har derimod virket skarp og motiveret hele tiden, når han er kommet ind. Til højre har Garcia kæmpet godt, men ikke fået det helt store ud af det.

Trupnyt
Træner Aragones skulle have alle mand til rådighed.

Meldingerne fra den spanske lejr tyder på, at han vil foretage et par ændringer i forhold til den opstilling, han indledte VM med. I løbet af gruppekampene har Raul og Fabrefas nemlig spillet godt – og de skulle så få en startplads på bekostning af henholdsvis Luis Garcia og Senna.

Tjah, det lyder fornuftigt. Og dog. Umiddelbart ville jeg smide Villa ud til fordel for Raul. Og i stedet for Garcia indsætte Jouaquin, der gjorde det godt mod Saudi Arabien, og også da han kom ind mod Tunesien.

Hvis han vil spille med både Villa og Raul, får Aragones tre angribere, og det er altså over-kill. En løsning kunne selvfølgelig være at smide Torres over på højrefløjen, men det ville være lidt synd. Ligesom det er synd at have Raul som hængende angriber.

Forventet opstilling
Raul – Villa - Torres
Xavi – Xabi Alonso – Fabregas
Pernia – Puyol – Pablo – Sergio Ramos
Casillas

Ville måske være bedre:
Torres – Raul - Joaquin
Xavi – Xabi Alonso – Fabregas
Pernia – Puyol – Pablo – Sergio Ramos
Casillas


FRANKRIG står som en af slutrundens skuffelser efter en uoverbevisende indsats i gruppespillet. Man kneb sig igennem til ottendedelsfinalen, men rigtig godt blev det aldrig.

Mod Schweiz havde Frankrig det svært mod en bundsolid defensiv. Alligevel tilspillede man sig diverse chancer, og en lidt mere skarp Henry havde sikret en fransk sejr. Nu blev det 0-0 (og til sidst kunne det såmænd være blevet 0-1 – Schweiz havde en kæmpechance).

Mod Sydkorea spillede Frankrig ikke mere inspireret, men sad nu alligevel tungt på sydkoreanerne i det meste af kampen, og en sejr via Henrys mål (og via en anden bold, der vist var over stregen, før sydkoreanernes målmand fik skubbet den ud igen) havde været fortjent. Men til sidst virkede franskmændene lidt trætte og lod sig presse bagud (dog samtidig med, at en indskiftet Ribéry producerede diverse chancer), og så fik Sydkorea udlignet på et kludemål. Ærgerligt for franskmændene, for dermed røg førstepladsen og en ottendedelsfinale mod Ukraine...

Derefter gjaldt det Togo, der SKULLE slås – og da også blev besejret med 2-0. Sprudlende var det ikke, men en fortjent sejr, hvor et markant pres logisk nok udmøntede sig i et par mål. I Zidanes karantæne-fravær havde Vieira overtaget anførerbindet og rollen som spilfordeler på midtbanen. Et ansvar der åbenbart bekom den ellers formsvage Juventus-mand vel, for han scorede og lagde op til det andet mål. Derudover spillede energiske og kreative Ribéry en god kamp (om end han skulle have scoret på en kæmpechance); han lagde bl.a. op til Vieiras mål.

Trupnyt
Træner Domenech skulle have alle mand klar, og det vil sige, at solide Abidal vender tilbage til venstrebacken efter sin karantæne. Pyha, for Silvestre var pinligt dårlig (som sædvanlig) mod Togo.

Hvad så nu? Frankrig vandt endelig – og det uden Zidane. Er det så det, skal den gamle, afdankede stjerne skibes ud på bænken og give plads til yngre, friskere og ikke mindst hurtigere kræfter?

Nej. Siger jeg og enhver logik. Den eneste markante fordel ved Zidanes fravær mod Togo var, at Vieira endelig tog sig sammen. Men for det første er det ikke nok til at holde Zidane ude, for det andet vil Vieira næppe falde tilbage i form-bølgedalen, nu hvor han har hevet sig selv ud af den.

Desuden spillede Malouda ikke alt for godt mod Togo. Nej, der er ingen vej udenom. Zidane skal igen ind på holdet. Naturligvis.

For langsom, for sløv – han sinker spillet, hvæser folk. Vrøvl og humbug, siger jeg. Zidane ER blevet langsom og kan ikke længere med største lethed uddrible to mand. Men han har stadig sin teknik og sit fantastiske overblik. Og han sinker bestemt ikke spillet – tværtimod sørger han hele tiden for at slå hurtige afleveringer til sine medspillere, og oftest så de er i medløb og har plads og kan bevæge sig fremad med bolden. Han gør det faktisk aldeles fint i en rolle som offensiv spilfordeler.

Ved siden af Zidane får Ribéry nok og forhåbentligt igen chancen.

Fremme er det store spørgsmål, om man vil stille med Trezeguet. Juventus-topscoreren blev jo holdt på bænken mod både Schweiz og Sydkorea (bortset fra to minutter) og var virkelig savnet. Mod Togo fik han endelig chancen fra start – og hvad skete? Tjah, sort på hvidt gjorde han det skidt, eftersom han ikke fik scoret, og han brændte diverse chancer. MEN... faktisk FIK han scoret, det blev blot fejlagtigt annulleret. Og at han kom frem til så mange chancer skyldes hans evne til at løbe i hullerne og snuse sig frem til, hvor bolden kommer. Ja, han var uskarp i diverse afslutningschancer, men han er stadig Frankrigs bedste centerforward – og han bør være makker til den uomgængelige Thierry Henry (der scorede et godt mål mod Togo).

Men hvad gør Domenech? Der er snak om, at han måske vælger at spille med kun Henry fremme... Tjah, interessant – i givet fald kunne man spille med en hurtig mand på hver side af Zidane på den offensive midtbane. Malouda eller Ribéry til venstre, Wiltord eller Ribéry (evt Govou) til højre. Og det vil på sin vis måske ikke være helt dumt, for ganske vist er de spanske backs gode, men de kan rystes. Omvendt vil det være synd at lade Henry tage alle slagsmålene alene med Puyol og Pablo.

Hmm.

Bud på opstilling
4-5-1
Henry
Malouda/Ribéry – Zidane – Ribéry/Wiltord
Makelele – Vieira
Abidal – Gallas – Thuram - Sagnol

4-4-2
Henry – Trezeguet (Wiltord/Saha)
Zidane – Ribéry
Makelele – Vieira
Abidal  - Gallas - Thuram – Sagnol
Barthez


Match-up
Spansk angreb mod fransk forsvar:
Det spanske angreb har sprudlet i gruppekampene, men kommer her op mod et fremragende forsvar, af en helt anden klasse end hvad man hidtil har mødt. Torres skal ikke regne med bare at kunne løbe fra eller snørre hverken Sagnol eller Abidal, og Thuram/Gallas udgør et virkelig solidt midterforsvar. Raul og/eller Villa kan få det svært fysisk. Omvendt er Thuram ved at komme op i årene, og måske bliver den spanske kækhed for meget for den franske rutine.

Fransk angreb mod spansk forsvar:
Tjah, det KAN blive et problem for Spanien. Forsvaret har fungeret fint indtil nu, men bortset fra Puyol (og Casillas i målet) er der tale om landsholds-urutinerede folk, og mod Thierry Henry og Trezeguet, hvis han får chancen, kan det blive svært.
Omvendt har det knebet hidtil for den franske offensiv, og det vil så vise sig, om en god modstander kan få det bedste frem i franskmændene.

Midtbanen:
Xabi Alonso har spillet supergodt, ligesom unge Fabregas - men det samme har Makelele for Frankrig. Og mod Togo viste Vierira, at han blot var en langsom starter ved dette VM. Svært at sige, hvem der er bedst af disse to defensive midtbaner; et lille plus til Frankrig, vil jeg sige. Den store rutine kan blive udslagsgørende. Makelele og Vieira har gode muligheder for at æde Xavi og Raul i den spanske offensiv. Og for Zidane og Ribéry over for Alonso og Fabregas gælder det, at det er uhyre vigtigt, hvordan Zidane er sat op. Og man kan roligt regne med, at han er tændt til denne match. Er han for langsom? Ja og nej. Han skal nok sætte sit præg på kampen og undgå at lade sin langsomhed blive en for stor byrde. Her er det dog vigtigt, at han får god støtte og løbevillighed fra Ribéry og Vieria, fx.

Den spanske midtbane er ung, frisk og uhyre talentfuld, den franske er rutineret og snu. Men har så også Ribéry, der også er ung, frisk og energisk.
Bedømt på den foreløbige indsats ved VM har Spanien bestemt et plus på midtbanen, men nu er det playoff, og nye regler gælder.

Special-matchup
Thierry Henry versus Aragones...
I 2004, kort efter sin tiltræden, gjorde den spanske landstræner i nælderne, da han under en landsholdstræning forsøgte at animere Reyes til at kæmpe hårdere for en plads i Arsenals startopstilling. Et kamerahold optog det, mens Aragones sagde noget i stil med, at Reyes da for fanden burde kunne gøre det bedre end Henry, den ”lorte-neger” ("negro de mierda").
Elegant af Aragones... Bagefter kunne han ikke se problemet. Det var blot en træners legitime ret til at opildne sin spiller. Og ordvalget? Bare den typiske hårde omgangsform i fodboldverdenen. Yeah right.

Aragones FIK en straf for sit racistiske ordvalg, men desværre en meget lille bøde. Og mon ikke Henry stadig nærer en vis bitterhed over for den småracistiske og storusympatiske spanske klaptorsk.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.