18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Annulleret
Tips & Spilforslag

Hvor mange Smith-brødre bliver verdensmestre i 2015?

1,83Ladbrokes
Spiltip af Loke Barrett den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Smith-brødrene håber på et stort år. Alle fire er dygtige boksere i den pæne ende af deres respektive divisioner. Men kun to af dem får realistisk set en titelkamp, og de er begge klare underdogs. Jeg tror, at familien må vente på guldet lidt endnu.
Chance
58%
Betvalue
2106,1%
Spilbar ned til odds
1,72
Rigtig/forkert
Læs Ladbrokes-anmeldelse
Betting tip

Derfor skal du spille den:

  • Det er formentligt kun to af de fire brødre, som får muligheden for at kæmpe om en titel i år.
  • Paul er stor underdog i sin rematch mod Abraham. Han tabte det første opgør, selvom han gav sit livs bedste indsats.
  • Stephen vil være enorm underdog i en eventuel kamp mod Miura, som nok vil blive i Japan.
  • Broderen med de bedste muligheder for at slå en nuværende mester, Callum, får nok tidligst en titelkamp næste år.
  • Liam er en solid kæmper, men han burde være irrelevant i forhold til dette spil.

Det skal du holde øje med:

  • Paul er som den eneste broder garanteret en titelkamp i år. Abraham er i karrierens efterår, så en overraskelse er ikke umulig.
  • Et par af brødrene, Stephen og Callum, har en dygtig promoter. Måske kan han skaffe dem nogle fordelagtige kampe.
  • Callum ligner familiens største talent. Han vil nok være farligst, hvis han får en chance.
  • Stephen vil have langt bedre muligheder, hvis promoteren kan lokke Miura til England.

Spilforklaring

NB: Spillet går på, hvor mange af brødrene, der bliver verdensmestre i dette år. Hvis bare en enkelt af de fire vinder en titelkamp, er spillet tabt.

Man finder spillet under Boksning --> Specials -->2015 British Boxing Specials --> Smith brothers to win a World Title

Odds

Ladbrokes er ene om at være ude med dette specialspil. De giver odds 1,83 for 0, odds 2,25 for 1, odds 9,00 for 2, odds 51 for 3 og odds 501 for 4. Jeg vil vurdere, at det kun er to af brødrene, som man for alvor skal holde øje med i forhold til dette spil. Det virker meget usandsynligt, at de andre to skulle forpurre dette solide odds. Jeg holder mig til en lidt konservativ chancevurdering, for der er stadig en fin portion uforudsigelighed i boksesporten i forhold til promotorer og politik, men jeg kommer ikke udenom værdi.

Analyse

Paul Smith skal planmæssigt møde den tyske stjerne Arthur Abraham i en rematch den 21. februar. Kampen vil finde sted i Berlin, hvor Abraham nyder en enorm opbakning. Smith giver odds 4,00 til 4,50, hvilket er tættere, end det første opgør. Ved det første møde i september 2014, der tabte Smith på point. Englænderne var dybt fortørnede over resultatet, som de kaldte et røveri. Alle, som følger med i boksesporten ved, at det er svært at få en dommerafgørelse i Tyskland. I dette tilfælde var det dog i mine øjne helt bestemt den rigtige mand, der vandt.

Jeg kan godt forstå overraskelsen over, at det slet ikke var tæt på papiret. Når dette er sagt, så vil jeg understrege, at man uden engelske briller skulle lede overordentligt længe efter mere end fem runder, som man kunne argumentere for. Smith slog skam mest i størstedelen af kampen, men Abraham, der er kendt som en stor puncher, var mere effektiv. Jeg kan godt forstå, at resultatet bliver set som kontroversielt, men det var langt fra at være et røveri. Smith kæmpede sit livs kamp, men Abraham, der er ved at blive gammel, gjorde det også langt bedre end i sine seneste par kampe. På denne baggrund har jeg rigtig svært ved at se, hvordan Smith skal gøre det bedre i rematchen. Han gjorde meget rigtigt, efter en blueprint fra Stieglitz, men det var simpelthen ikke nok.

Jeg mener ikke, at Smith besidder bokseevnerne til at kæmpe en anden kamp denne gang. Abraham er blevet udstillet teknisk imod Ward og Froch, men de er mindst et par niveauer over Smith. Han kan heller ikke tillade sig at stille sig foran tyskeren og håbe på poweren. Abraham har trods sin endimensionalitet jern i kæben og granit i handskerne. Dette efterlader i mine øjne kun samme tilgang som sidst. Det er slet ikke udelukket, at Smith kan få succes med dette, hvis han er i endnu bedre form, så han kan holde tempoet i længere tid, eller han kan finde et par ekstra træffere i de afgørende runder. Det kan også være, at Abraham har mistet et skridt siden sidst, men det er ikke sandsynligt. Hvis Smith ikke vinder denne kamp, så får han næsten med garanti ikke en anden titelkamp i år.

Stephen Smith er WBC silver-mester i superfjervægt, så han er ved at være tæt på et title shot. Han er rangeret som nummer to hos WBC og nummer fem hos IBF. Det mest sandsynlige er formentligt en kamp for WBC-bæltet det kommende år. Her er japaneren Takashi Miura mester. Smith var tæt på at få denne kamp i 2014, men en rygskade satte fremgangen på hold. Nu er det muligt, at han må vente, mens Fransisco Vargas får chancen, men da han også er rangeret højt hos WBO, så er der en mulighed for, at han går denne vej. En kamp mellem Vargas og interim WBO-mesteren Salido ville sikkert generere langt større interesse i USA end Miura. Således tror jeg, at Smith får sin titelkamp i år. Jeg forventer dog, at dette vil finde sted i Japan, hvis det er. Miura har kun tabt til Uchiyama, der ligner divisionens bedste bokser, i hvert fald så længe Mikey Garcia er ude. Der venter efter alt at dømme en rigtig svær kamp for Smith. Hans chancer ville blive forbedret, hvis Eddie Hearn kunne lokke japanerens team til England, men Smith vil stadig være rigtig klar underdog.

Smith har endnu kun besejret en stor modstander i Gary Buckland, der er niveauer under divisionens elite, og han var stor underdog i denne kamp. Dette kunne tyde på, at han har et stykke vej til toppen. Miura er dog en ret ukendt kapacitet i vesten, så jeg har rigtig svært ved at give en chancevurdering i en eventuel kamp. Det er rigtig interessant, at Ladbrokes tilbyder hele odds 10 på, at denne Smith bliver mester i 2015, når han trods alt ligner den broder, foruden Paul, der er tættest på guldet. Således bliver han faktisk regnet som den broder, der har mindst mulighed for at blive mester. Dette kan jeg ikke helt forstå. Jeg ved ikke, om jeg tør forsøge et spil, men jeg synes, at der er nok argumenter for, selvom det virkelig er et langskud…

Liam Smith er WBA Inter-Continental mester i letmellemvægt, så der er stadig et stykke vej til et title shot for ham. Han er rangeret som nummer tretten hos WBA, hvilket normalt ikke tegner godt i forhold til mulighederne for at få en titelkamp. At han så ovenikøbet har et bælte i forbundet, der har det mexicanske vidunderbarn Saul Alvarez som mester, gør, at hvis Smith endelig skulle få en kamp her, så er hans muligheder for at vinde forsvindende små – og det er, hvis man anvender lup.

Hvis promotoren Eddie Hearn kan trylle, så Smith skulle få et shot i et af de andre forbund, så har jeg virkelig svært ved at se ham slå boksere som Lara og Andrade. Bundrage er en svag mester, så IBF-bæltet vil formentligt skifte hænder i år, men her ligger Smith, trods en ret pæn rangering, bag bl.a. Jermell Charlo og Vanes Martirosyan. Smith får altså med al sandsynlighed ikke kampen mod Bundrage – der er den eneste mester i divisionen, som han realistisk set måske kunne overkomme, hvis det skulle være – men mod en langt stærkere modstander. Ladbrokes tilbyder odds 9,00 på, at denne Smith vinder en titel i 2015. Den vurdering kan jeg slet ikke forstå, for jeg finder det meget mere usandsynligt…

Callum Smith er det farlige element i dette spil. De fleste virker enige om, at han er den broder, der har det største talent. Han havde et imponerende 2014, der viste, at han formentligt vil kunne blande sig i toppen af supermellemvægtsdivisionen i den nære fremtid. Smiths seneste kamp mod Sjekloca blev set som en skuffelse af flere, fordi det ikke lykkedes ham at vinde på knockout. Dette siger alt om, hvor store forventningerne til ham er, for han slog den solide montegriner mere eftertrykkeligt end store navne som Abraham og Sakio Bika. Derudover fik han også tolv runder i benene, hvilket er en god erfaring at have med, som modstanden bliver større.

Amerikanske eksperter på Showtime er så småt begyndt at tale om Smith som et stort talent. Der blev dog sagt i midten af sidste år, at de regnede med, at der mindst ville gå 12-18 måneder, før de fik ham at se på deres kanal. Hvis Smith bliver bragt frem mod toppen på samme måde som f.eks. George Groves, der også havde tune-ups på den amerikanske kanal, så når han slet ikke et title shot i år. Det skal dog siges, at Smith med sin seneste sejr blev WBC International mester i supermellemvægt, så han begynder altså at nærme sig toppen. Han er rangeret som femmer hos WBC lige nu bag landsmændene Groves og DeGale samt den mexicanske NABF-mester Gilberto Ramirez. Disse tre mænd står altså forrest i køen, men det skal bemærkes, at de også ligger højt rangeret i andre forbund. Det er sandsynligt, at Groves får det første shot mod WBC-mesteren Anthony Dirrell. Denne kamp så allerede ud til at være på plads for nogle måneder siden. Jeg har ikke kunne finde ud af, hvorfor dette ikke er tilfældet længere. DeGale jagter i denne tid en kamp mod Froch hos IBF, og dette kunne gøre vejen til en titelkamp lettere for Smith.

En eventuel kamp mod Dirrell er dog rigtig svær at vurdere, for Smith er stadig uprøvet. Jeg er ikke i tvivl om, at han vil være pæn underdog, og kampen vil med stor sandsynlighed blive i USA, hvilket ikke hjælper hans chancer. Når dette er sagt, så er Dirrell muligvis den svageste af de fire mestre i divisionen. Således ser jeg altså denne Smith være farligst, hvis det skulle lykkes ham at få et shot i år. Dette afspejler sig også i Ladbrokes odds på, om han bliver mester i 2015, for han giver kun odds 7,00 på at blive mester, selvom han efter alt at dømme må være længere fra en kamp end broderen Stephen. Jeg vurderer, at det ikke er sandsynligt, at han får en titelkamp i år, og det er hovedsageligt på denne baggrund, at jeg finder værdi i dette spil.

Fremtidige tips

Ekspert Villarreal - F.C. København
10 dec 18:45
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Bayer Leverkusen - Newcastle
10 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,78Unibet
Ekspert Shelbourne - Crystal Palace
11 dec 21:00
Betvalue
2108%
1,80Unibet
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.