Slavia Prag - SK Kladno: (AH: -1,25) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 35-29-36%
- Betvalue
- 3116,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,97
- Rigtig/forkert
Slavia Prag - SK Kladno
Jeg vælger at lægge dette væddemål fra den tjekkiske liga tidligt ud, da jeg ikke er sikker på, oddsene holder sig til weekenden.
Først lidt om de to hold: Traditionsklubben Slavia Prag sluttede sidste sæson som en meget heldig toer i Gambrinus-ligaen (stærkt at opkalde en liga efter en øl!). Sparta Prag tog sig af mesterskabet i suveræn stil og Slavia var slemt tilsmilet af Fru Fortuna med at slutte på den andenplads, der gav adgang til Champions League-kvalifikation. Slavia sluttede på andenpladsen i ligaen nemlig lige med Slovan Liberec og Mlada Boleslav og med dårligst målscore. I Tjekkiet er det imidlertid indbyrdes kampe, der tæller i tilfælde af ligestilling, og her var Slavia Prag i trekant-regnskabet marginalt stærkest med to sejre, én uafgjort og et nederlag. Og man bemærker, at Mlada Boleslav i sidste spillerunde besejrede Slovan Liberec 4-0, ellers var Slavia sluttet blot som treer.
Til denne sæson har Slavia fået interessant tilgang i form af bl.a. Vladimir Smicer, der er kommet tilbage fra engelsk fodbold, men Smicer har døjet med skader i sæsonoptakten, og det er uklart, om han kan spille. Slavia Prag må vurderes en lille tand stærkere end sidste sæson, og de startede da også 2007/08-udgaven godt, da de i sidste weekend på udebane besejrede Jablonec 1-0. Forsvaret er Slavia Prags stærke side, mens det kniber mere med de offensive kvaliteter. Det så man tydeligt i Slavia Prags to Champions League-kval.kampe mod MSK Zilina, men mere om det om et øjeblik.
SK Kladno, der sidste sæson sluttede som nummer 11-12 i den 16 hold store række, har skiftet en del ud på sit hold, og det afstedkommer sjældent de helt store resultater i starten af sæsonen. Således indledte Kladno da også med at tabe 0-2 hjemme til FK Teplice i første spillerunde. Ifølge tjekkiske eksperter kan man igen i år forvente en placering i nederste halvdel af tabellen til Kladno, der dog ikke for alvor burde komme i nedrykningsfare.
Med præsentationen af de to klubber overstået peger alt tilsyneladende mod en sikker hjemmesejr, men der er to argumenter til fordel for det af mig foreslåede Asian Handicap-væddemål, og især det ene vejer tungt:
Slavia Prag var onsdag aften ude i en hård Champions League-kvalifikationskamp mod de slovakiske mestre MSK Zilina, og mødet sluttede ligesom det første opgør målløst 0-0. Da der heller ikke blev scoret i den forlængede spilletid, måtte de to hold ud i straffesparkkonkurrence, hvor Slavia Prag efter flere missere trak det længste strå 4-3, da man var nået frem til sudden death-spark. I næste uge skal Slavia Prag i 3. kval.runde op mod Ajax Amsterdam. En opgave, hvor tjekkerne nok er underhunde, men bestemt ikke uden chancer.
Det er klart, at Zilina- og Ajax-kampene har (haft) aller-højeste prioritet, og med to af den slags i to på hinanden følgende midtuger ligger det i kortene, at Slavia Prag nedprioriterer den mellemliggende liga-opgave. Det er tænkeligt, flere spillere vil blive sparet, men selvom det ikke skulle ske, så er Kladnos chancer for et godt resultat højere end under normale omstændigheder. Opmærksomheden i Slavia er klart på Champions League-kvalifikationen.
Det andet gode argument for, at Slavia Prag maksimalt vinder opgøret med ét mål, er sidste sæsons statistik. Slavia Prag var 7-6-2 hjemme (Kladno 3-4-8 ude), men Slavia vandt kun tre hjemmekampe med mere end et overskydende mål. Og kampene mod Zilina har ikke ligefrem overbevidst om, at Slavia-angrebet er dødsens-farligt.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar