Vundet
Tips & Spilforslag
Slagelse DT - Aalborg DH: 1 (0-3)
Spiltip af Carsten Iversen
den
4 kommentarer
1 visninger
0
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 55-8-37%
- Betvalue
- 2110%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
Betting tip
Hver lørdag sidder godt 1 million danske tv-seere klistret til skærmen, når kendte ansigter udspiller det ene drama efter det andet på dansegulvet. I lørdags kunne deltagerne dog ikke matche det drama der fulgte lige efter i Nordjylland: Her havde Dalmose og co., budt Anja A. og co. op til tango, i en af nutidens mest intense af slagsen:
Slagelse FH(1):
Anja Andersen og Slagelse, fik ikke den revanche som de så endelig havde tørstet efter – den tørst må slukkes i næste sæson, hvor der kommer en ny chance. De havde dog mange chancer for at gøre kål på det pinlige 23-36 nederlag de løb ind i, tidligere på sæsonen. Men det skal så også siges, at dommerne havde en vis andel i at hævnen ikke blev fuldendt. Dog skal dommerne ikke have hele skylden, da Aalborg havde godt fat i mange af Slagelse spillerne – ment i bogstaveligste forstand. 28-29, er ikke det værste at tabe i et fyldt Gigantium, så nu har de chancen for at vinde den første DM titel på hjemmebanen i Antvorskovhallen – kampen er blevet flyttet fra Brøndby Hallen, efter ønske fra Anja Andersen.
Forsvar:
Det var ikke en af Slagelses bedste forsvarskampe, men det blev også overskygget af de mange to-minutters udvisninger holdet blev ramt af, og det var tydeligt hos specielt Mette Meldgård, at der ikke blev taget så hårdt fat de sidste 15-20 minutter. Kampen igennem havde de i store perioder svært ved at hold Kristine Lunde, der scorede efter behag, og havde et hav af flotte indspilninger til Isabel Blanco.
Kamilla Kristensen og Anne Loft, har ikke fået optimal spilletid i denne sæson, men i Champions League finalen i Skopje viste de deres værd, og det blev belønnet med mere spilletid mod Aalborg DH, hvor de igen gjorde en god figur. I en ren dansk midterakse, akkompagneret af Mette Meldgård, styrede de tre danske kvinder Slagelse forsvaret med hård hånd – hvilket der også bliver brug for i den afgørende kamp, tirsdag aften.
Angreb:
Man behøver næsten ikke at sige det, da det som regel er en selvfølge – men man kan ikke komme udenom Bojana Popovic, der dog til ”sit forsvar” havde fået frie tøjler iflg. Aalborg træner, Christian Dalmose. Det udnyttede hun til fulde og kvitterede med ni mål. Det var dog ikke bare Popovic der havde tur i den – Carmen Lungu og Ausra Fridrikas var også i målhumør. Det var da først i anden halvleg at Lungu meldte sig ind i kampen, hvor hun satte syv drøn ind bag en sagesløs Katrine Lunde. Ausra Fridrikas, der ikke har fået alverden af spilletid på det seneste, startede kampen på højreback, men det var primært på straffekast at hun bidrog med sin høje klasse – fire styks.
Nu er spørgsmålet så bare, om Popovic får lige så frie hænder, som i den første kamp. Tydeligt var det at se, at der stadig er mere krudt i hende, og hun kan nemt gå hen og smide en 12-10-12, måske 14 kasser i mål. Carmen Lungu viste også farlighed, og Dalmose kan nok heller ikke lade hende være ”alene” uden omtanke.
Statistik (Regulær sæson):
Form: 6-0-0, 187-134
Sæson: 18-2-2, 725-550
Sæson hjemme: 10-1-0, 368-258
Skader: -
________________________________________________________________
Aalborg DH(2):
Igen, igen! For tredje kamp i træk i Gigantium, kunne Aalborg DH trække en smal ét måls sejr i land, det betyder at DM finalerne skal afgøres på sjælland. Det er nyt for mange af spillerne, så et spændende spørgsmål kunne være: ”Kan de stå for presset?”. Det missede mission 1 – fik en ny chance, og klarede mission 2 – men kan de også klarede den afgørende mission, hvor Aalborg DH kan vinde sit første stykke metal nogensinde. Skulle det ikke lykkedes, så kan Aalborg trods alt kigge tilbage på en sæson, med mange succesoplevelser – og et af de helt store mål, Champions League, er realiseret. Men guld er nu bedre en sølv, når det kommer til stykket.
Forsvar:
Christian Dalmose brugte den omvendte taktik af hvad alle andre trænere har forsøgt på, hele sæsonen: Hvordan man kunne stoppe Bojana Popovic? Et godt spørgsmål – men noget Dalmose ikke ville ”spilde” sin tid på. For som han rigtig nok siger: ”Uanset hvad, så skal hun nok på en eller anden måde score sine mål” – hvilket svarer til omegnen af 8-14 mål, i et bredt udsnit. Aalborg havde derimod koncentreret sig 100%, om de ”sekundære” spillere, såsom Mette Meldgård, Carmen Lungu, Maja Savic og Ausra Fridrikas. En taktik der lykkedes, sådan nogenlunde.
Som tidligere nævnt, så bliver det spændende at se om Christian Dalmose stadig kan lade Popovic være, eller om der skal gøres noget ved hende – men Dalmose plejer nu at være så princip fast, så det gør han formentlig ikke. Så igen, vil de sekundære spillere være i fokus, Carmen Lungu. Hun blomstrede op i anden halvleg, via mange gode opspil, hvor hun kom i et perfekt timet løb og klappede til den, uden noget chance for Lunde i målet. Der var Aalborg ikke klar, og hun må bestemt ikke få ligeså meget plads igen – et alternativ vil være at skyde Blanco frem i en 5:1 (skæv 5:1), efter hvilken plads hun spiller på, på det givende tidspunkt. På den led, kan man få tacklet af, før ”skaden er sket”.
Angreb:
Statistik (Regulær sæson):
Form: 5-0-1, 189-150
Sæson: 17-2-3, 730-550
Sæson ude: 7-1-3, 339-273
Skader: -
________________________________________________________________
Indbyrdes opgør (6 kampe):
Slagelse DT – Aalborg DH; 4-0-2, 185-176
(2005) Aalborg DH – Slagelse DT, 29-28 (Slutspil)
(2005) Slagelse DT – Aalborg DH, 33-30 (Slutspil)
(2005) Slagelse DT – Aalborg DH, 25-20
(2004) Aalborg DH – Slagelse DT, 36-23
(2004) Slagelse DT – Aalborg DH, 37-36
(2003) Aalborg DH – Slagelse DT, 25-39
Slagelses vej frem til den 3. finale:
Semif.: Slagelse DT – Ikast/Bording, 25-25
Semif.: Ikast/Bording – Slagelse DT, 29-33
Finale: Slagelse DT – Aalborg DH, 33-30
Finale: Aalborg DH – Slagelse DT, 29-28
Aalborgs vej frem til den 3. finale
Semif.: Aalborg DH – Viborg HK, 30-29
Semif.: Viborg HK – Aalborg DH, 30-25
Semif.: Aalborg DH – Viborg HK, 28-27
Finale: Slagelse DT – Aalborg DH, 33-30
Finale: Aalborg DH – Slagelse DT, 29-28
________________________________________________________________
Årets all-star hold i Håndboldligaen – baseret på stemmer fra spillerne i landets to bedste rækker, samt de udenlands professionelle:
Målmand: Cecilie Leganger, Slagelse DT
Højre fløj: Josephine Touray, Ikast/Bording
Højre back: Grit Jurack, Viborg HK
Playmaker: Gro Hammerseng, Ikast/Bording
Venstre back: Bojana Popovic, Slagelse DT
Venstre fløj: Louise Mortensen, Aalborg DH
Stregspiller: Lene Lund Nielsen, GOG
________________________________________________________________
Konklusion:
Slagelse følte sig meget bortdømt i den anden DM finale i lørdags. Dommerparret, Lars Ejby Pedersen og Per Olesen dømte en meget ulige kamp, hvor antallet af straffekast og udvisninger blev dømt til hjemmeholdets fordel. Slagelse fik syv udvisninger og blot fire straffekast – hvorimod Aalborg fik tildelt fire udvisninger og hele elleve straffekast. Derudover blev der lagt en alt for hård linje, hvor de to famøse fingre kom på overarbejde – mange af udvisningerne kunne sagtens have været takseret med enten ét gult kort eller en løftet pegefinger. Det ødelagde fuldstændigt flowet i spillet, og det udviklede sig mere og mere til en fløjte koncert fra deres side.
Nuvel - til den sidste finale, skulle dommerne helst ikke blive noget problem, da Jan Boye og Bjarne Munk Jensen er sat til at dømme sæsonens sidste håndboldkamp i Danmark – så her er ingen kvaler, fra hverken Anja Andersen eller Christian Dalmoses side, der begge er glade for dommervalget.
Slagelse havde klare problemer med flere af angrebsspillets facetter, blandt andet med indspil til Meldgård på stregen og kontraspillet. Enkelte personer viste klassen, Popovic, Lungu og Fridrikas – og de bliver nøglefigurer igen. Det bliver skudkraften udefra der skal give Slagelse målene, da Aalborg sagtens kan matche Slagelse fysisk. Forsvarsmæssigt, skal Kristine Lunde og Narcisa Lecusano stoppes, hvilket skal gøres via et bevægeligt forsvar, da begge er meget let til bens og forsøger nærkontakten.
Vil man stoppe Aalborg, så start med stregspillerne, Isabel Blanco og Natalie Deriogina, der stadig bliver bedre og bedre. De to og Kristine Lunde, styrer de nordjyske angrebsspil, og det gjorde de endnu engang mod Slagelse. Lunde spillede en rigtig god kamp, hvor indspillene kom ind til Blanco, næsten hver gang, med det udfald: Mål eller straffekast. I det defensive, koncentreres der også inde omkring stregen eller midteraksen. Man havde stor held med at få stoppet Meldgård på stregen, der i den første kamp scorede efter behag. Savic blev også holdet ude af kampen effektivet – så en del af missionen lykkedes, men tirsdag skal den stå sin ultimative prøve.
Deja vu? Ikke helt. For denne gang hedder modstanderen Aalborg DH, og ikke Viborg HK, som den gjorde sidste år. Vi husker alle, da Viborg på ubehørig vis vandt DM guldet, i den tredje og afgørende finale i Brøndby Hallen. Viborg gik fra bagud 8-14 ved pausen, til at vinde kampen 25-23 – Slagelse brugte senere undskyldningen, at de egentlig ikke gik efter DM guldet, men var mere fokuseret på CL finalen 2004. Hmm!
Et stort kiks af Slagelse, som de helst ikke ser gentaget, så der bliver fightet med næb og klør for at revanchere den skuffende indsats fra sidste år – specielt når kampen nu skal spilles i Antvorskovhallen. Aalborg har endnu ikke taget point i Slagelse, og noget tyder heller ikke på det, da Slagelse simpelthen er blevet for kloge, når de møder det samme hold indenfor en kort tidsperiode. Vi så det i semifinalerne mod Ikast/Bording, og det blev udstillet på det groveste mod Kometal Skopje i CL finalerne.
Slagelse vandt i grundspils kampen med 25-20, og vandt så tidligere i maj, den første finalekamp med 33-30 – Slagelse misser heller ikke tredje gang, og vinder med fire mål eller mere. Aalborg har ikke mere at byde på, end hvad vi allerede har set. Kampen spilles hos Scandic til odds 2,00.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar