18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tabt
Tips & Spilforslag

Skjern Håndbold - FCK Håndbold: 2

Spiltip af Carsten Iversen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
41-7-52%
Betvalue
3111,8%
Spilbar ned til odds
1,92
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Håndboldligaen, Herrer: 

Skjern Håndbold:
Det er egentligt lidt af et paradoks – de to slutspils aspiranter, Skjern og Viborg kæmper begge med en del skader. Men mens Viborg nu har vundet fem kampe på stribe, synes det at gå den forkerte vej for Skjern Håndbold. To dyre point tab mod klubber fra den tunge ende af tabellen har gjort at Viborg nu er á point med vestjyderne som formentlig ikke har råd til ret mange flere misere, hvis de stadig ville bibeholde den fjerdeplads de øjeblikket har partout på. Målscoren er imidlertid det eneste der adskiller de to hold fra hinanden, men et forspring på sølle 16 mål er ikke meget, med stadig tre kampe tilbage i grundspillet. Presset er derved ikke blevet mindre på træner Aron Kristiansson og Skjern, som nok vil gå meget skuffet fra denne sæson, hvis det i sidste ende skulle slutte med den intet givende femteplads.

Det startede ellers planmæssigt ude mod Fredericia, hvor man hurtigt tog teten i mål- og spillemæssig forstand. Anført af en sprudlende Jesper Jensen var Skjern de klart bedste i opgørets første 20-25 minutter og var af flere omgange foran med fire-fem mål. Men hvad flere kalder motivationsproblemer, skulle være en af grundene til at Fredericia helt unødvendigt blev lukket tilbage i kampen før pausen – og på en lyn finish fik hjemmeholdet udlignet til pausestillingen 16-16. I anden halvleg skiftede opgøret igen karakter og i stedet var Fredericia skiftende i front med en to-tre mål. Det holdt faktisk halvlegen ud indtil i de sidste minutter, hvor Skjern kom helt tæt på og endda med mulighed for en sidste sekunds udligning – men uden held og et bittert nederlag på 30-31.
 
Statistik
Formen: 4-0-2, 209-174
Sæson: 15-0-8, 741-656
Sæson hjemme: 9-0-2, 362-301
Skader: Mikkel Aagaard, Patrick Westerholm, Jon Johannsson, Jeppe Riber
Tvivlsom: Claus Hansen
________________________________________________________________

FCK Håndbold:
Efter en årrække at have kæmpet i midten af dansk håndbold, er det nu endelig blevet tiden for hvor FCK Håndbold også på herresiden er med deroppe hvor det er sjovt. I øjeblikket rækker det til en tredjeplads, men blot to point (og en kamp færre) væk fra KIF Kolding på den vigtige andenplads, som giver hjemmebane fordelen i en evt. tredje kamp i semifinalerne – hvor meget tyder på at det netop er KIF Kolding og FCK Håndbold der mødes. En af grundene til den pludselige succes kan muligvis tilskrives den svenske træner og tidligere landsholdsspiller, Magnus Andersson. Han har fået sammensat en harmonisk trup som supplerer hinanden rigtig godt over hele banen – og tilføjelsen af topscorerne Kristian Svensson og Martin Boquist har ikke gjort FCK til et mindre frygtindgydende mandskab.

Efter tolv sejre på stribe kom FCK Håndbold ned på jorden igen efter nederlaget til topholdet GOG/Svendborg. Siden tabte man så også klart til Viborg i sæsonens nok dårligste kamp fra ”løvernes” side. Derfor var det ikke blot vigtigt at vinde over Ajax Heroes – nej, spillet skulle også være bedre og det var det skam også. I hvert fald var motivationen og gåpåmodet i top og man straffede enhver fejl fra Ajax side: 15-8 ved pausen var ganske fortjent. I anden halvleg dalede koncentrationen og spillet en smule – Ajax kom tilbage ved 17-19 inden FCK satte tempoet op igen og sikrede sig den ventede sejr som blev på syv mål, 30-23.

Statistik
Formen: 4-0-2, 189-174  
Sæson: 17-1-5, 761-674
Sæson ude: 7-0-4, 362-335
Skader: -
________________________________________________________________

Indbyrdes opgør (Seneste 14 opgør):
Skjern Håndbold – FCK Håndbold; 6-2-6, 361-363

(2005) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 34-30
(2005) Skjern Håndbold – FCK Håndbold, 24-24
(2004) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 30-28
(2004) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 31-34 (Pokal)
(2004) Skjern Håndbold – FCK Håndbold, 24-25
(2003) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 25-28 (Pokal)
(2003) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 23-26
(2003) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 24-24
(2002) Skjern Håndbold – FCK Håndbold, 28-27
(2002) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 27-29
(2001) Skjern Håndbold – FCK Håndbold, 20-19
(2001) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 20-19
(2000) Skjern Håndbold – FCK Håndbold, 26-29
(2000) FCK Håndbold – Skjern Håndbold, 25-21
________________________________________________________________

Vigtige faktorer i kampen:

- Skadessituationen
- Jesper Jensen
- Forsvar/angreb; Kun ét spilkoncept

Man kan måske forbinde de mange skader med de svingende resultater på det seneste – i øjeblikket har fire på skadeslisten, deriblandt landsholdsfløjen Mikkel Aagaard og den finske landsholdsback Patrick Westerholm. Og nu er der også tvivl om Claus Hansen på fløjen – han fik et skrub i matchen mod Fredericia og er tvivlsom til lørdagens brag i Skjern Bank Arena. Men skader er selvfølgelig en ting, en anden er holdets motivation og gejst på banen – ifølge flere er den manglende på holdet og kan være en af flere faktorer for at Skjern er så svingende som de øjeblikket er. Og her ligger meget pres på Jesper Jensen – han er den altoverskyggende motor og inspirator på holdet – desværre kæmper han nogle gange alene, hvilket han bestemt ikke må imod FCK, for ene mand kan han trods alt ikke klare et af ligaens i øjeblikket bedste hold.

Et andet kritik punkt af Skjern er deres alt for ensporet spilkoncept – forsvarsmæssigt dækker de en flad 6:0, hvilket man ikke særlig ofte viger fra, hvilket gør det forudsigeligt for modstanderen at spille ud fra. Her kunne en offensiv løsning være måde at tæmme løven på – det var netop succeskriteriet for Viborg i deres stor sejr over FCK. Angrebsmæssigt er alt som sagt bygget op omkring Jesper Jensen – som opsætter og afslutter. Det virker for Skjern, men et problem opstår når der dækkes højt på ham. Og fyrtårnet Lars Møller Madsen. Her mangler holdet noget kreativitet i offensiven som kan overraske (og ikke mindst overrumple) modstanderen. Hvis de skal sejre over FCK Håndbold, så er en flad og forudsigelig 6:0 og en ligeså forudsigelig offensiv ikke nok!

- Sidste chance
- Kollektivet
- Forsvar/angreb

To nederlag har ødelagt den ellers så fine stime for FCK Håndbold – og samtidig lukket KIF Kolding ind i kampen om andenpladsen i grundspillet. Og nu hvor Kolding har lusket sig foran med to point (og en kamp mere), så er kravet klart: En sejr og intet mindre kan gøre det. Og sådan en skal hjemføres på en god kollektiv indsats, krydret med individuelle præstationer ved siden af. Stammen hentes i det skandinaviske trekløver Martin Boquist, Kristian Svensson og Frank Løke på stregen. De har i denne sæson været helt outstanding, men holdets helt klare fordel er deres evne til at spille kollektiv – og når det så fejler, så kan individuelle initiativer tage over, hvilket også er noget af årsagen til at de kunne vinde 12 kampe på stribe.

FCK besidder et fysisk stærkt mandskab som dækker en lidt offensiv præget 6:0 opstilling – meget i varierede former. Her har de igen en solid midterakse som virkelig formår at dæmme op for modstandernes stregspil. Bag forsvaret er der også en mindre mur i det bundrutineret fransk-danske keeperpar, Jerome Cazal og Peter Nørklit – en virkelig god konstellation som også har bragt sikkerhed i forsvaret i de pressede kampe. Offensivt er de bærende kræfter nævnt, men en af svaghederne hos FCK kan være deres evne til omstilling – f.eks. når der dækkes højt på dem. Der så man i opgøret mod Viborg at holdet faldt sammen når der blev dækket højt – og endda også da de blot gik frem i en 5:1. Det har de sikkert arbejdet på, men da Skjern/Aron K. er meget ”konservative” i deres måde at dække op på, så ser vi nok ingen ultra offensive forsøg fra deres side.
________________________________________________________________
 
Konklusion:
Det er femtende gang de to hold mødes i dette årtusinde – indtil har de begge seks sejre i bagagen, mens to er endt uafgjort, hvilket det seneste møde i Skjern endte med (24-24). Men i det omvendte møde i denne sæson vandt FCK over vestjyderne 34-30.

Skjern skal ud af deres kedelige svingende stime, hvis ikke slutspillet skal smuldre for hænderne af dem. Skal holdet slå FCK så skal de komme med noget nyt, både offensivt og defensivt. Ikke et helt nyt spilkoncept, men de små detaljer. En mere offensiv forsvarsstil, blandt andet ligge højt på Boquist og Svensson – angrebsmæssigt kan de lange angreb og tempo udtræk være vejen frem, og muligvis sådan de kan vinde kampen på.

FCK er tilbage på vindersporet, men en sejr over Skjern er nødvendig. Enten så vil de lade Jesper Jensen spille sit spil og lade ham score sin del af målene – eller vil de ligge maksimalt pres og sætte ham ud kampen. Sidstnævnte vil kunne knække dem. Offensivt vil man fortsætte i samme spor som tidligere – en masse back kryds og så ellers bruge Løke på stregen flittigt.

Man behøver vist ikke læse mellem linjerne for at vide hvem undertegnet har i øje i denne kamp; FCK Håndbold. Deres klart mere omstillingsvenlige spillespil er i øjeblikket bedst i forhold til Skjerns monotone spillestil der for tiden ikke er på sit bedste – de overrasker ikke nok, og slet ikke nok til at slå et toptændt FCK mandskab. Odds 2,15 er mere end godkendt.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.