Sheriff Tiraspol - Aktobe Lento: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 63-22-15%
- Betvalue
- 1104%
- Spilbar ned til odds
- 1,59
- Rigtig/forkert
Uheldig Sjeriff: De fleste, heribland jeg selv, er mest bekendt med Sjeriff Tiraspol, der har gjort sig i Champions League-kvalifikationen i mange år. Sjeriff Tiraspol kommer altid videre fra 1. kvalifikations-runde, men plejer så at være uheldige med lodtrækningen senere hen og ryge ud. Heller ikke i år har lykkens gudinde været Sjeriff Tiraspol venligt stemt, idet lodtrækningen har maget det således, at den samlede vinder af dette møde i 2. kvalifikations-runde skal op imod det tjekkiske storhold Sparta Prag (Glasgow Rangers, Fenerbahce, Panathinaikos og Sparta Prag var de hold, man skulle undgå).
Er det nu også tom snak?: Det kan godt være, at Sjeriff-klubledelsens udmelding sidste sæson, at inden for fem år ville klubben være at finde i Champions Leagues gruppespil, lyder lidt latterlig i vestlige ører, men jeg er nu ikke helt sikker på, at det bare er tom snak. Sjeriff Tiraspol har forstærket sig gradvist over de seneste sæsoner - bl.a. finder man fire brasilianere i spillertruppen - men det kræver én ting, nemlig at de er lidt heldigere med lodtrækningen. Sidste sæson røg Sjeriff Tiraspol i 2. kval.runde til Champions League ud mod den tyrkiske storklub Besiktas, og året før gled de snævert mod Spartak Moskva (1-1 hjemme, 0-0 i Moskva), og heller ikke i 2008 har lodtræknings-heldet været med dem.
Men nu skal Sjeriff Tiraspol jo også lige videre fra 1. kval.runde først, og det er langtfra givet, de kommer det. Dette opgør mellem Sjeriff Tiraspol og Aktobe Lento er det kvalitativt klart stærkeste i 1. Champions League-kval.runde.
Aktobe Lento er den kasakhstanske ligas største hold: Aktobe Lento vandt, fortjent i øvrigt, 1-0 hjemme i den 1. kamp, og det kasakhstanske hold råder ligesom Sjeriff Tiraspol over flere udenlandske profiler.
Aktobe Lento er den største klub i Kasakhstan, og Aktobe har her i Champions League-kvalifikationen den fordel, at den kasakhstanske liga er i fulde omdrejninger, mens den moldoviske først lige er sæsonstartet. I Kasakhstan spiller man efter kalenderåret, og med godt halvdelen af sæsonen under bæltet ligger Aktobe Lento godt til. Aktobe er ganske vist tre point efter førende Tobol Kostanaj, men har to kampe "i hånden".
I Moldova har Sjeriff Tiraspol lagt fra land i vanlig sikker stil. Tre kampe har givet ni point uden at lukke mål ind bagude.
Netop forsvaret og organisationen er Sjeriff Tiraspols varemærke, og man skal næppe forvente, at hjemmeholdet kommer stormende fremover banen fra start. Det er oplagt, at Sjeriff Tiraspol vil være mest i boldbesiddelse i dette opgør, men deres koncept vil blive en kontrolleret offensiv, hvor der bliver lagt vægt på ikke at slippe en kontra-scoring ind imod sig.
Hvad skal man spille?: Fordelen af hjemmebane er af stor betydning i dette opgør, og jeg er ikke skræmt af, at Sjeriff Tiraspol-sejr ikke står til højere odds på markedet, end tilfældet er, så mit valg falder på det kedelige og konservative 1-tal.
Jeg skal dog indrømme mig grådigt fristet af ciffer-tippene 1-0 og 2-0, men finder, når det kommer til stykket, dem ikke bedre spil end det rene 1-tal. Et resultat som 2-1 skal objektivt bedømt også gives pænt mange procenter, og begynder man først at spille for mange ciffer-tips, udvandes værdien.
Slutteligt skal jeg da også have med, at kampen kunne lugte af at være et interessant "under"-spil, men selvom jeg er fristet, afstår jeg. Lykkes det Aktobe Lento at score, bliver Sjeriff Tiraspol nødt til at åbne for posen, og så kan alt ske.
Bedste 1-tals-odds: 1,65 (NordicBet)
Bedste X-odds: 3,95 (Expekt)
Bedste 2-tals-odds: 6,50 (Expekt)
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar