Sevilla - Valencia: (AH: 0,0) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 45-30-25%
- Betvalue
- 1104,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,56
- Rigtig/forkert
Det er trængselstider for Sevilla i La Primera, men den negative spiral med 4 nederlag i træk er afløst af to vundne. Derimod fik Valencia pinlige tæv af Rosenborg, og har en dag mindre at restituere i til søndagens kamp. I disse krævende Uefa-tider, er belastningen hård for landsholdsspillerne, og noget kan tyde på, at Valencia med de mange vitale spanske landsholdsspillere (Joaquin, Albelda, Silva m.fl.) lige nu er mere belastet af det hårde kampprogram, end Sevilla. Samtidig bør Sevilla-mandskabet være topmotiveret for at lukke hullet til topholdene i ligaen, og statistikken er på Sevillas side mod både Valencia og generelt storholdene i Spanien. De seneste to sæsoner har den andalusiske klub fået fuldt pointudbytte på eget græs mod de tre "store": Real Madrid, Barcelona og Valencia . Livsvigtige David Villa blive ikke klar for Valencia. Villa eller ej, Poulsen og co. er favorit i denne kamp.
Odds
1 – 2,3 (Betway)
Sevilla nr. 11: 3-0-4 (13-10)
Der er kommet mere ro på i Sevilla efter man langt om længe fik stoppet krisen med to sejre over henholdsvis Levante og Steaua Bucharest. Ikke desto mindre er problemer langt fra forsvundet i Sevilla. Med kampen mod Valencia startes nemlig en meget afgørende to uger, hvor modstanderne hedder Valencia (h), Atletico Madrid (u), Real Madrid (h) og Villarreal (u). Mao. en uhyggelig vigtig Valencia-kamp, hvor et nederlag vil være uacceptabelt. Der er hovedsageligt 2 årsager til, at Sevilla bør være meget motiveret til denne kamp: 1. Man skal forsøge at hente Real Madrids 10 points forspring (potentielt 7, da Sevilla er en kamp bagefter) og 2. Man skal revanchere sig for to hjemmenederlag i streg, hvilket absolut ikke er almindelig på disse egne. Så hvis man skal bevæge sig på forudsigelsernes usikre og smalle sti, så burde der hvert fald være potentiale for et motiveret mandskab.
Positivt for Sevilla ser det i det mindste ud til, at man er på rette vej efter to sejre i streg. Kampen ude mod Levante var reelt afgjort efter et kvarter, og Sevilla kontrollerede fint begivenhedernes gang. Levante var dog igen skræmmende ringe, og bød reelt på ingen modstand. I den seneste kamp mod Steaua på hjemmebane i CL, spillede Sevilla forrygende i første halvleg, hvor specielt unge Diego Capel var i hopla. Han kunne banke på til startplads mod Valencia. 2. halvleg blev dog en tam affære med Sevilla på cruise control, og til tider lidt for afslappende spil skabte alligevel lidt spænding om resultatet. Til gengæld har spillet i de to seneste hjemmekampe i ligaen været af meget forskellig karakter. I det første hjemmebanenederlag mod Espanyol var Sevilla uheldige med at tabe. 2. halvleg var et sandt bombardement mod Espanyols mål, og i sidste ende vandt Espanyol grundet dygtig keeper i Kameni, held og en absurd kynisme på de få chancer Espanyol fik. Seneste hjemmekamp mod Deportivo må være Sevillas ringeste i meget lang tid, og en total uengageret indsats hverken fik eller fortjente point. Der har været klart forskel i Sevillas spil på hjemmebane med/uden Kanoute. Uden Kanoute mangler man ofte tyngde oppe foran, da Kanoute i høj grad benyttes som spilstation i offensiven. Bolden flyttes ofte hurtigt frem til ham, hvorefter han støder den ud til de hurtige fløje. Heldigvis for Sevilla er Luis Fabiano også kommet i fremragende form, og med tre mål i to kampe er selvtilliden i top hos den til tider iltre brasilianer. Trupnyt:
Skader: Javi Navarro (midterforsvar – fast), Escude (midterforsvar – fast) og Maresca (central midtbane – reserve)
Styrmand Javi Navarro har endnu sæsondebut til gode, og Escude har også været længe ude. Endvidere er enkelte skader i Sevilla ikke så stort et problem pga. Ramos’ enorme rotation. Selvom Poulsen, Adriano, Bouhlarouz og Kanoute har haft misset en enkelt træning pga. forskellige fysiske problemer er de alle meldt klar til kamp.
Truppen:
Forventet startopstilling:
Allerede en sæson med succesoplevelser og skuffelser for den efterhånden hårdt prøvede træner Quique Flores. Til trods for en relativ flot sæsonstart pointmæssigt er Valencia absolut ikke overdænget med positive superlativer i de brede spanske kredse. Dertil har spillet været alt for svagt, resultaterne for svingende (medtaget CL) og hjemmebanen Mestalla alt for gæstevenlig. Ikke desto mindre er Valencia dog ligaens stærkeste udehold (4-0-0), og til trods for det primært er de svage hold man har slået, så er det alligevel ret flot efter spanske forhold. Specielt seneste udekamp mod Depor (4-2) viste en rigtig kynisk offensiv, men også at forsvaret ikke var helt velorganiseret. Offensivt var Joaquin enestående i kampen, og David Silva viste også imponerende takter. Men interessant og meget sigende for Valencia denne sæson er, at holdet absolut ikke er mere konstant end at man så indkasserede et pinligt nederlag mod Rosenborg, blot fire dage efter flot spil mod Depor – uden endda at sparre nogle spillere. Det faktum at Quique ikke engang sparrede nogle spillere må mest af alt betegnes som en fatal taktisk fejl. Og mht. at sparre spillere, så er det ikke helt uvæsentligt at landsholdsspillerne for Valencia, Silva, Joaquin, Albelda, Miguel og Marchena ikke har fået meget tid til restituering på det sidste. I disse travle tider må man absolut ikke undervurdere risikoen for overbelastning, manglende motivation og træthed som mange spillere kan løbe ud for. Mit postulat er altså her, at Valencia qua sine mange vigtige landsholdsaktuelle spillere i højere grad udsættes for den såkaldte ”Uefa-virus” end Sevilla. Det vil hvert fald næppe være nogle superfriske spanske stjerner som kommer til Sevilla..
Hovedsageligt Joaquin kan dog blive et problem for Sevilla, men meget kan ligne at Juande Ramos vil vælge at lade hurtige Adriano spille overfor ham. Alternativet Dragutinovic er nemlig alt for langsom til at kunne følge Joaquin.
Trupnyt:
Skader: Edu (centralmidt), David Villa (angreb – fast), Manuel Fernandez (kant - reserve) og Mora (reservekeeper)
Karantæne: Ivan Helguera (midterforsvar – rotation)
Truppen:
Helt i øjenfaldende er det, at Valencia må undvære David Villa på toppen. Dette fjerner ikke bare en væsentlig trussel, men Villa har også evnen til at lave mål ud af ingenting! En evne man ikke normalt forbinder med alternativer Zigic og Morientes. Derimod er det positivt at se den evigt skadesplagede Vicente tilbage, men der er dog ikke meget der taler for at han spiller mere end få minutter. Ivan Helguera har karantæne, hvilket betyder Marchena og Albiol bliver duoen i midterforsvaret.
*Opdatering: Sevillas træner Juande Ramos sagde i går sin stilling op i Sevilla, og drager mod White Hart Lane, hvor en stilling er blevet ledig efter Martin Jols afgang. Træneren for Sevillas 2. hold, som ligger i Segunda division overtager indtil videre ansvaret! Dette gør naturligvis chancevurderingen aldeles usikker, og taler naturligvis ikke til Sevillas fordel.
X – 3,25 (Bet365)
2 – 3,4 (Unibet)
Palop, De Sanctis, Daniel Alves, Boulahrouz, Fazio, Crespo, Dragutinovic, Martí, Renato, Poulsen, Keita, Jesús Navas, Adriano, De Mul, Diego Capel, Luis Fabiano, Koné og Kanouté.
Palop; Daniel Alves, Boulahrouz, Dragutinovic, Adriano; Jesús Navas, Keita, Renato, Capel; Kanouté og Luis Fabiano.
Valencia nr. 3: 6-0-2 (14-11)
Cañizares, Hildebrand, Miguel, Caneira, Marchena, Albiol, Alexis, Moretti, Albelda, Sunny, Baraja, Angulo, Vicente, Joaquín, Gavilán, Arizmendi, Zigic, Silva og Morientes.
Forventet startopstilling:
Hildebrand/Cañizares, Miguel, Albiol, Marchena, Moretti, Joaquín, Albelda, Baraja, Gavilán/Angulo, Silva og Morientes.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar