18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Sevilla - Valencia: 1

Spiltip af Martin Verwohlt den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
47-30-23%
Betvalue
3110,5%
Spilbar ned til odds
2,13
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Sevilla skal forsøge at komme tilbage på førstepladsen, efter at have mistet den til Barca i sidste uge. Hjemmeholdet er uden den offensive styrmand på midtbanen, Navas, men hænger håbet på en mulig ny guldfugl fra reserveholdet.

Valencia er så småt ved at få de vigtige folk tilbage fra skadespauser, men noget skal der da også ske, hvis de sidste ugers dårlige resultater skal ændres. Træner Quique Flores har muligvis fundet planen, der skal sende Valencia tilbage i topkampen. Men det kan blive svært mod det hjemmestærke tophold.

Hjemmesejren er lige i underkanten af sandsynlig - men til oddset er det et fint spil.

Sevilla måtte i sidste weekend se førstepladsen glide sig af hænde, da det kun blev til 0-0 ude mod Racing, alt imens konkurrenterne fra Barcelona vandt deres kamp. Nu står den så på topkamp hjemme på Ramon Sanchez Pizjuan, når Valencia kommer på besøg.

På hjemmebane er Sevilla skræmmende, og efter Deportivos pointtab hjemme mod Barcelona for to uger siden er Sevilla det eneste hold der kan præstere en 100 % statistik på hjemmebane. Fem sejre i lige så mange forsøg giver grobund for optimisme og selvtillid før kampen mod Valencia.

Der er ingen tvivl om at hjemmeholdet skal ud og revanchere nul-løsningen i Santander fra sidste weekend. Problemet i den kamp, var at det vigtige bindeled på midtbanen Jesus Navas var ude med en skade. I hans sted rykkede man Marti op på den offensive midtbane, hvilket på ingen måde var en succes. Til kampen mod Valencia er der meget der tyder på at den bare 20 år gamle Alfaro får sin førsteholds-debut på pladsen bag angriberne. Alfaro har længe banket på til førsteholdstruppen, men specielt hans præstation i reservekampen i tirsdags var imponerende. Den unge spiller scorede tre mål og lagde op til to, da Sevilla B vandt 7-0. Nu står han så foran sin ilddåb, og Alfaro ligner bestemt en spiller der sagtens kan være med på højeste niveau.

Sevilla har også kamp i næste uge, hvor holdet torsdag tager imod portugisiske Braga i en kamp der helst skal vindes. Med 6 dage imellem de to kampe, er det dog ikke noget der bør få indflydelse på hverken spillervalg, eller kampgejst. Sevilla skal såmænd nok klare sig videre fra UEFAcup-gruppen - lige nu er det ligaen der tæller.
Der bliver også en ekstra godbid for Sevillas fans i lørdagens kamp. Manden de elsker at hade, Joaquin, får næppe fred blot fordi han ikke længere spiller for ærkerivalerne. Ingen tvivl om han vil få en hård medfart af de altid passionerede Sevilla-fans.

Sevilla spiller fremragende i denne sæson, og bortset fra et par enkelte uundgåelige skuffelser, er der tegning til en rigtig stor sæson for Christian Poulsens klub. Nu gælder det så om at fortsætte de gode takter, og sætte pres på Barcelona inden deres kamp mod Mallorca søndag aften.

Valencia startede fremragende i denne sæson, men som forudsagt i sæsonoptakten her på den spanske redaktion, så vil holdet næppe komme til at blande sig helt i toppen af ligaen. Dertil er ustabiliteten for stor. Med rette kan Valencia dog undskylde sig med en alenlang skadesliste, men fakta er, at holdet nu er uden sejr i tre kampe.

På skadesfronten er det dog så småt ved at lysne, og til kampen mod Sevilla ser det også ud til at Vicente bliver klar. Både Vicente og Edu deltog i en træningskamp i midtugen, men måtte begge gå ud da de stadig var mærkede af skaderne. Edu ser ikke ud til at blive klar, alt imens Vicente ligner en starter.

Træner Quique Flores har indset at han må til at gøre et eller andet for at komme ud af den onde cirkel Valencia har været inde i den sidste lille måneds tid. De spanske medier har på baggrund af den seneste uges træning en idé om, at Quique Flores vil gå tilbage til en 4-5-1 opstilling, og altså gå væk fra den 4-4-2 han har brugt indtil nu. Det vil betyde at man på den centrale midtbane vil se en diamant med Baraja, Hugo Viana og Albiol med Joaquin på højrekanten og Vicente i venstre side. Spørgsmålet vil i så fald være, hvilken angriber der foretrækkes. Morientes og Villa har scoret 5 mål hver i sæsonen, men indtil videre har Villa lignet førstevalget hos træner Quique Flores.

Gæsterne har ud over den vigtige kamp mod Sevilla også en CL-kamp hjemme mod Olympiakos onsdag, hvor de med en sejr er så godt som sikre på 1. pladsen i puljen - det er dog en kamp der gerne skal vindes, da Roma ellers med al sandsynlighed vil overhale spanierne i gruppen. Det er på ingen måde noget der bør have den store indflydelse på lørdagens kamp, men er alligevel værd at have med i tankerne - Sevilla har trods alt en dag mere til at restituere sig i.

Valencia har en godt hold i denne sæson - ingen tvivl om det. Alligevel er det som de mangler en smule i forhold til holdene i den absolutte top. Med et nederlag i Sevilla vil Valencia med al sandsynlighed glide ud af top 6, og så vil der for alvor være tale om krise i den stolte og traditionsrige klub.

Skader / Karantæner:

Sevilla: David (f/res), Ocio (f/res), Jesuli (m/res), Sales (m/res), Navas (m/fast), Duda (m/res), Chevanton (a/res).

Valencia: Mora (m/res), Miguel (f/fast), Marchena (f/fast), Moretti (f/res),  Del Horno (f/fast), Albelda (m/fast), Gavallan (m/res), Reguiero (m/res).

Forventede startopstillinger:

Sevilla (4-4-2): Palop; Navarro, Escude, Drago, Dani Alves; Adriano, Poulsen, Renato, Alfaro; Fabiano, Kanouté.

Valencia (4-5-1): Canizares; Curro Torres, Ayala, Navarro, Cerra; Joaquin, Baraja, Hugo Viana, Albiol, Vicente; David Villa.

Konklusion:

Det bliver med stor sikkerhed en seværdig kamp, med meget høj intensitet. Sevilla skal kæmpe for at genvinde førstepladsen i ligaen, alt imens Valencia skal forsøge at genvinde formen, og holde fast i toppen af ligaen, hvor de selv mener de hører til.

Det kan dog blive svært for udeholdet. Sevilla ligner lige nu førsteudfordreren til Barcelona - og på hjemmebane har de hidtil gjort rent bord. Sevilla er favoritter, og selv med fraværet af Navas på midtbanen bør de have pæne chancer for at klatre tilbage på førstepladsen i ligaen - i hvert fald i et døgns tid.

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.