18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Sevilla - Tottenham: 1

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance (1-X-2)
56-26-18%
Betvalue
1103,6%
Spilbar ned til odds
1,79
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip
Kvartfinale, 1. kamp. Ramón Sánchez-Pizjuán, Sevilla, Spanien.

Hjemmestærke Sevilla (forsvarende titelholder) mod ude-tvivlsomme Tottenham. Det er dog gået fint i Europa for de offensivt stærke englændere, og de skal ikke afskrives, heller ikke i Spanien. Men holdet er ramt af defensivt mandefald og må rokere en del om. Desuden skal Spurs allerede lørdag spille vigtig ligakamp mod Chelsea (vil Jol mon spare et par offensive nøglefolk mod Sevilla?). Det spanske tophold har også den hjemlige liga at tænke på, men skal først spille på søndag.
  Ettallet ligner et ok spil. Ligeledes med et sats på en målrig kamp. Ganske vist har Sevilla et godt forsvar (så dog ikke for godt ud i sidste runde, mod Shakhtar) og Spurs sparer evt nogle offensivfolk. Men der kan stadig være mål i englænderne, og i den anden ende er de jo svækkede.  Oddset ser fint ud, selv om en målfattig kamp nok er det mest sandsynlige.

1X2-chancevurderingen er sat lidt konservativt da jeg ikke har set Sevillas trup. Så vidt jeg ved (via BBC og uefa.com) mangler spanierne kun Fabiano, men jeg er ikke sikker.

1X2-Odds (onsdag kl. 18:25)
1: 1,85 Nordicbet, Bet365 (handicap -0,5), Betway (ditto), Gamebookers (ditto)
X: 3,4 24hPoker, Unibet
2: 5,0 Unibet

Over/Under 2,5 mål
Over: 2,21 Canbet
Under: 1,82 Pinnaclesports, 1,72 Betsson, Canbet
Chancevurdering: 48-52


Sevilla. Nr 2 i den spanske liga. Hjemmebane: 11-1-1 (29-8).

Christian Poulsen og co. er et virkelig stærkt hold der byder Barcelona op til dans i denne sæson. Sevilla har ført rækken, men ligger pt 2 point efter Barca. Efter en dramatisk 2-1-hjemmesejr over netop Ronaldinho og co., har resultaterne ikke været imponerende: 3 kampe har givet et tab, en sejr og en uafgjort. I søndags blev det 0-0 i Osasuna.

Det er dog primært på udebane, at kadencen er sat lidt ned. På hjemmebane har man vundet 4 i træk, senest 2-0 over Celta Vigo, og har i det hele taget en skræmmende flot statistik.

Tilskuer-blaserthed
Op til denne kamp har træner Ramos opfordret tilhængerne til at møde talstærkt og entuasiatiske op. Han frygter at to faktorer - at denne torsdag er en vigtig spansk helligdag og at Sevilla vandt UEFA Cuppen sidste år – kan få klubbens fans til at være blaserte.

Klubben ser derimod ud til at gå temmelig meget op i at gentage sidste sæsons UEFA-succes. I hvert fald sparede man nogle stamspillere i weekendens ligakamp. En garanti er det dog ikke; jeg kan ikke være 100 procent sikker på den spanske indstilling.

Med på 3 fronter
I øvrigt er Sevilla med på tre fronter i denne sæson. Man er stadig med i den spanske pokalturnering – men skal først spille næste kamp (semifinale mod Deportivo) d. 18. april; så det spiller ikke ind mod Spurs. Det gør titelduellen mod Barcelona måske derimod: Ligaen er vigtigere end UEFA Cuppen. Men næste ligakamp (på hjemmebane mod Racing Santander) spilles først søndag.

I UEFA Cuppens gruppespil landede Sevilla på andenpladsen i Gruppe C, efter AZ Alkmaar – som man endda tabte 1-2 til på eget græs. Men det var i sidste spillerunde, hvor kvalifikationen allerede var sikret. De øvrige resultater: Liberec-S 0-0. S-Braga 2-0. Grasshoppers-S 0-4.

I sekstendedelsfinalen slog Sevilla Steaua Bukarest ud, via 2-0-sejr ude og 1-0 hjemme. I ottendedelsfinalen skuffede spanierne ved kun at få 2-2 på eget græs mod Shakhtar Donetsk. Sevilla burde have vundet klart større. I returkampen revancherede man sig dog ved at vinde 3-2 via forlænget spilletid.

Trupnyt for Sevilla
Trup:

Mangler: Fabiano (angriber - fast)

Førstemålmand Palop, forsvarer Alves og angriber Kanouté (på bænken) blev alle sparet i weekendens kamp mod Osasuna, efter at have døjet med skader – og ventes at være med fra start mod Spurs (kilde: BBC og ueafa.com)

Fabiano har karantæne, en svækkelse, men det er nok et begrænset tab for en klub der også råder over angribere som Kanouté (i øvrigt tidligere Spurs-spiller), Kerzhakov og Chevanton.

Bud på opstilling (fra uefa.com)
Andrés Palop; Daniel Alves, Javi Navarro, Julien Escudé, David Castedo; Jesús Navas, Christian Poulsen, Renato, Adriano Correia; Aleksandr Kerzhakov, Frédéric Kanouté


Tottenham Hotspur. Nr 6 i Premier League. Udebane: 3-5-7 (15-26).

Spurs har 5 ligasejre i træk og er kommet op på sjettepladsen, blot 2 point fra top5 – hvor holdet ret beset hører hjemme, truppen taget i betragtning.

Nordlondon-holdet spiller noget af det mest underholdende fodbold i England: Fuld fart fremad, og en række lynhurtige og teknisk dygtige offensivfolk. Og nogle forsvarere og midtbanefolk der også gerne prøver noget og går med frem. Holdet har dog været plaget af skader, især i defensiven, og har lukket en del mål ind, især på udebane.

I søndags blev det 1-0 hjemme over Reading. Første målfattige kamp i lang tid; faktisk havde Spurs spillet 14 kampe i træk med over 2,5 mål (alle turneringer inklusive).

Mange kampe - og Chelsea på lørdag
Det er i øvrigt værd at bemærke at Spurs har spillet ikke færre end 7 kampe i marts og april – trods landskamppausen (og her spillede mange af spillerne jo også). Og allerede på lørdag skal man møde Chelsea i PL.

Tottenham er dog røget ud af FA Cuppen, netop mod Chelsea (3-3 ude, 1-2 hjemme) – og tidligere også af ligacuppen, så i resten af sæsonen har man kun PL og UEFA Cuppen at bekymre sig om. Her bør ligaen veje tungest (man skal sikre sig mindst en UEFA Cup-plads - og naturligvis lure på en CL-billet).

Spørgsmålet er hvor meget Chelsea-kampen, blot 2 dage efter opgøret i Sevilla, spiller ind. Vil Martin Jol spare nøglespillere? Og vil det hold der nu engang spiller, spille afventende, dvs atypisk for Spurs?

Min fornemmelse, baseret bl.a. på udtalelser, er at spillerne er temmelig interesserede i europæisk succes. Men hvad med Jol; han er jo ansat til at tjene klubbens interesser. Og de er vel ret beset at gøre det bedst muligt i ligaen... Omvendt stillede Spurs jo med stærke hold mod Braga i ottendedelsfinalen. Det vil sige, med både Berbatov og Lennon på banen. Disse to er vel de vigtigste på holdet, sammen med målmand Robinson og midterforsvarer Dawson.

I UEFA Cuppens gruppespil gik Spurs videre med maksimumpoint efter 2-0 ude over Besiktas, 3-1 hjemme over Club Brügge, 1-0 ude over Leverkusen og 3-1 hjemme over Dinamo Bukarest.

I sekstendedelsfinalen gik Spurs videre uden kamp fordi Feyenoord blev disket (for tilskueruroligheder). I ottendedelsfinalen blev det til to 3-2-sejre over portugisiske Braga.

Trupnyt for Spurs
Trup: Robinson, Cerny, Chimbonda, Stalteri, Young-Pyo Lee, Dawson, Zokora, Tainio, Jenas, Ghaly, Malbranque, Taarabt, Lennon, C Lee, Mido, Keane, Defoe, Berbatov.

Mangler (kilde: BBC): King (midterforsvar/defensiv midtbane – fast når klar, men skadet længe), Assou-Ekotto (venstreback – fast når klar, men skadet i et stykke tid), Gardner (midterforsvar – marginal), Rocha (midterforsvar – fast i ligaen, men ikke spilleberettiget i UEFA Cuppen), Murphy (midtbane – reserve), Huddlestone (defensiv midtbane – fast)

Tainio (midtbane – marginal) og Mido (angreb – reserve) er tilbage efter en skadespause, ligeså med Hossam Ghaly (midtbane/kantspiller – reserve/marginal) der har været syg.

Hmm. Det er mange år siden Spurs har haft så god og bred en trup, men der gøres stadigt store indhug i den. Landsholdsmand King har været ude i lang tid, og selv om han nok ville forstærke holdet, må man sige det er gået meget godt i hans fravær. Men eftersom Gardner også er skadet, og Rocha (fast mand i ligaen, således i weekenden mod Reading) ikke må spille, så mangler man en midterforsvarsmakker til lange Dawson.

I ottendedelsfinale-returkampen mod Braga flyttede man Chimbonda, den dynamiske højreback, derind. Og han kan såmænd godt udfylde rollen; han er ret luftstærk trods en ringe højde. Men det er naturligvis en svækkelse, både af midterforsvaret og af højrebacken hvor Stalteri så kommer ind. Forsvaret lukkede da også 2 mål ind i returkampen mod Braga (men det gjorde man nu også i Portugal, hvor Gardner var med).

venstrebacken ville Assou-Ekotto være den bedste hvis han var klar, men Lee er vældigt kompetent for det meste (og har haft pladsen i et stykke tid), så det er en mindre svækkelse.

I angrebet kunne man forestille sig at Defoe der har startet på bænken på det seneste, får en plads på banen – mens Keane får en puster. Hvad med den anden plads? Sparer man Berbatov og sætter Mido ind (hvis egypteren altså er helt klar)?

Og på midtbanen: Vil Jol spare den lynhurtige (og meget vigtige) Lennon på højrekanten – hvor man så kunne bruge Ghaly (evt Jenas)? Jol skal i hvert fald skifte på den defensive midtbane, da den store og noget langsomme, men uhyre tænkende og godt sparkende Huddlestone er skadet. Man kan tage en offensiv optik og bruge Jenas, men så bliver det altså meget kækt da Zokora i forvejen er glad for (og god til) at gå med frem. Et alternativ er at bruge den evigt fightende og hårdttacklende Tainio der er mere naturlig som defensivmand. Nok den bedste løsning hvis finnen er helt klar.

Bud på opstilling
Defoe – Berbatov/Mido
Malbranque – Zokora – Tainio/Jenas – Lennon/Jenas/Ghaly
Lee – Dawson – Chimbonda – Stalteri
Robinson

Fremtidige tips

Ekspert Sudtirol-Bari
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Betano
Ekspert Vejle Boldklub - Viborg
13 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,70Bet365
Ekspert Chelsea - Everton
13 dec 16:00
Betvalue
1103%
1,72Betano
Ekspert Parma Calcio 1913 - Lazio
13 dec 18:00
Betvalue
2106%
1,66Bet365
Ekspert Cesena-Mantova
13 dec 19:30
Betvalue
1105%
1,82Betano
Ekspert Brentford - Leeds
14 dec 17:30
Betvalue
2106%
1,83Bet365
Ekspert Genoa - Inter
14 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,55Betano
Ekspert Dallas Cowboys - Minnesota Vikings
15 dec 02:20
Betvalue
2106%
1,91Bet365
Ekspert Manchester United - Bournemouth
15 dec 21:00
Betvalue
2106%
1,90Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4125%
5,00Unibet
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.