Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance
- 58%
- Betvalue
- 1104,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,72
- Rigtig/forkert
Find spillet
Soccer - Scroll ned til "Top 3 Finish" - Italy Serie A 2011/2012 - Inter Milan
Det er ikke altid lige seværdigt, men det er hamrende effektivt. Ranieri blev ansat til at skaffe resultater, efter den dårligste sæsonstart nogensinde, og har helt sensationelt – efter sidste weekends derby-sejr (den første i to år) – bragt Inter tilbage i mesterskabskampen. Han vil ikke selv tale om det, men det gør Allegri og Conte gerne, og der er ingen tvivl om, at de er begyndt at kigge sig over skulderen.
Inter ville faktisk ligge nr. 2, efter Juventus, hvis Serie A først var startet i 6. runde, da Ranieri overtog styringen med holdet. Han har hele tiden holdt fast i, at målet blot er europæisk deltagelse, men han havde næppe i sin vildeste drøm forestillet sig dette scenarie, hvor holdet aktuelt kun har tre point op til 3. plads, der giver adgang til CL-kvalifikationen – og seks point op til Juventus på 1. pladsen, med over en halv sæson og 60 point at spille om. Nu gælder det for Inter om at holde benene på jorden, især efter sejren i Derby della Madonnina, der nærmest har skabt eufori, og fortsætte i samme rille.
En spiller som argentinske Diego Milito, der vandt den gyldne skraldespand i efteråret, er pludselig blomstret op, og har scoret fire mål i de seneste tre kampe. Desuden er det værd at nævne, at holdets ubestridt største profil Wesley Sneijder end ikke har deltaget i den seneste stime, og kun lige vendte tilbage i weekenden efter mere end to måneder på sidelinien.
Godt nok skal Inter spille Champions League i foråret, hvor man har trukket franske Marseille i 1/8-finalen, men spillerne er efterhånden vant til at spille mange kampe i flere forskellige turneringer, og det må forventes at ramme et hold som Napoli hårdere.
Den største konkurrent til Inter, er Guidolins Udinese, som især på en fantastisk hjemmebanestatistik – hvor man har vundet otte, spillet én uafgjort og endnu ikke har tabt – har ligget helt i toppen hele efterårssæsonen. Måske én af Serie As største overraskelser, efter at man i sommers frasolgte store profiler som Sanchez og Inler.
Men Di Natale har man altså beholdt, og den gamle målræv bomber ufortrødent videre og er aktuelt topscorer i ligaen med 13 kasser. Men samtidig er det holdets helt store svaghed, da man synes meget afhængige af den 35-årige angriber, og man kommer ikke udenom at skulle spare ham i løbet af efteråret; derudover kommer risikoen for skader, og alternativerne i truppen er ikke imponerende.
Formpilen peger en smule nedad for holdet, som blot har fået en enkelt sejr i de seneste fire kampe (ja, der var flere svære kampe iblandt), og kampprogrammet byder på flere vanskelige opgaver i de næste fem runder, hvor man bl.a. skal møde Juventus og Fiorentina ude, mens AC Milan gæster Friuli. Derudover kommer deltagelsen i EL, og selvom holdet rent pointmæssigt har virket rimeligt upåvirket af de ekstra kampe, kan det komme til at tære på kræfterne senere i turneringen.
Pas på med at overvurdere Lazio, som på samme tidspunkt i sidste sæson lå nr. 2 i tabellen og alle snakkede om romernes muligheder for at få deres første mesterskab siden 2001. Men i løbet af foråret droslede den lyseblå hovedstadsklub ned i tabellen, og blev overhalet af både Inter, Napoli og Udinese. Det samme forventer jeg at se i denne sæson, og allerede i weekenden taber man sandsynligvis 4. pladsen til Inter i det direkte møde i Milano, og jeg ser ikke Reja have styrken til at vinde dén plads tilbage.
I angrebet har Klose med sine ni mål imponeret lige så meget, som angrebsmakkeren Cissé har skuffet (franskmanden har ikke scoret et eneste mål i over fire måneder!), og det er et problem for holdet, der mangler uforudsigelighed offensivt. Lazio er således blandt de mindst scorende hjemmehold i ligaen. Playmaker Hernanes har ikke ramt samme niveau som tidligere, og har set træt ud i flere kampe, men venstrefløjen Lulic, der kom til fra Young Boys i sommers, har været en oplevelse.
Lazio skal, ligesom Udinese, repræsentere Italien i Europa League efter at have spillet sig videre fra gruppespillet.
Roma er blevet blevet belønnet for deres tålmodighed med Enrique, som ellers tidligere på sæsonen syntes at have svært ved at trænge igennem til spillerne med sin fodboldfilosi (som er godt og grundigt inspireret af Guardiolas Barcelona). Et point hjemme mod Juventus og tre – meget overraskende og en smule heldige – point ude mod Napoli, blev vendepunktet for hovedstadsklubben, der nu har har vundet tre kampe i streg.
Aktuelt er man fem point efter Inter, men man mangler en halv kamp mod Catania (stod 1-1 efter en times spil), så afstanden kan mindskes betragteligt. Derudover har man fordelen af at møde Inter i Rom i starten af februar. Roma har et rimeligt program med overkommelige hjemmekampe mod Cesena og Bologna, og en lidt sværere udekamp på Sardinien, men holder man snor i Inter i januar og vinder den direkte duel, kan Enrique & co. sagtens blive en trussel.
Offensivt er Roma et spændende mandskab, som helt sikkert ikke har udklækket deres potentiale, men defensivt har holdet i flere kampe set meget vaklende ud. Derudover savner man topscorer Osvaldo de næste par måneder, og da man samtidig har udlejet Borriello til Juventus, står man faktisk og mangler en rigtig angriber. Det er dog sandsynligt at en erstatning vil blive hentet i løbet af de næste par uger.
Roma har fordel af, at de ikke spiller med i nogen europæiske turneringer, som det eneste af top 3-bejlerne.
Napoli er en potentiel bombe under spillet. Godt nok er Napoli med i Champions League og skal møde engelske Chelsea over to kampe, hvilket utvivlsomt vil koste i Serie A. I efteråret var det mere reglen end undtagelsen at Mazzarri lavede markante rokeringer på holdet før CL-kampene, og det samme vil ske i efteråret, men spørgsmålet er, hvor længe holdet er med i turneringen.
Kommer Napoli videre mod Chelsea, vil jeg godt udelukke dem fra at komme i top 3, men ryger man ud af CL i marts, kan fokus skifte ret hurtigt for Mazzarris drenge, der vil gå benhårdt efter en topplacering, der vil bringe dem tilbage i det fine selskab. Men måske er holdet løbet tør for kræfter på det tidspunkt, eller måske har de allerede tabt for mange point?
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar