Serbien - Frankrig: 1 (1-0)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 65-0-35%
- Betvalue
- 2107,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,54
- Rigtig/forkert
En af de vigtigste VM-kvalifikationskampe i aften finder sted i Beograd, hvor førstepladsen i Europas gruppe 7 står på spil. Situationen er kort opridset den, at Frankrig efter 1-1'eren lørdag hjemme mod Rumænien er nødt til at vinde denne vanskelige udekamp, hvis de vil gøre sig forhåbninger om gruppe-sejren og direkte kvalifiktion til næste sommers slutrunde, men omvendt så kan franskmændene med et nederlag pludselig komme i problemer, hvad angår den også nok så vigtige andenplads.
Situationen: Lad os kigge lidt på gruppe-stillingen. Serbien fører med 18 point for syv kampe, eneste point-tilsæt var 1-2-nederlaget i Frankrig for præcist et år siden.
Også Frankrig har spillet syv kampe og har altså denne i Beograd plus to yderligere om en måneds tid tilbage at gøre godt med. Pga. nederlag ude til Østrig samt to uafgjorte mod Rumænien har Frankrig imidlertid kun 14 point, fire færre end Serbien. Derefter ligger så Østrig med 10 point, Litauen med 9, Rumænien med 8, samt Færøerne med det ene point, de fik for et år siden via 1-1 hjemme med Østrig.
Slut-programmet: For at blive lidt klogere, må vi kigge på hvilke kampe, der resterer. Serbien er om en måned hjemme mod Rumænien, hvorefter fire dage senere følger en udekamp i Litauen. Ikke helt nemme opgør, men dog ikke uløselige opgaver for serberne. Hvis ikke Frankrig lukker en del af fire point-hullet med sejr i aften, så ligner det klart, at Serbien tager sig af førstepladsen i gruppen.
Frankrigs slut-program ligner en relativ taknemmelig affære, idet de har Færøerne og Østrig, begge på hjemmebane, i de to sidste spillerunder. Imidlertid kan det blive vigtigt for Frankrig, hvis ikke der skal komme gys på i allersidste spillerunde mod Østrig om andenpladsen, at de tager mindst det ene point i Beograd. Taber Frankrig, og vi siger, at de i næstsidste spillerunde vinder over Færøerne, så har Frankrig før mødet med østrigerne 17 point. Østrig har lige nu 10 point og spiller i aften ude mod Rumænien. Derefter følger en hjemmekamp mod Litauen og så sidste spillerunde-mødet i Paris. Problemet vil være løst for Frankrig, hvis Østrig snubler i Bukarest... og så måske alligevel ikke... og det er derfor ét point til Frankrig i aften kan vise sig betydeligt bedre end nul... Hvis Frankrig får nul point mod Serbien, så kan nemlig både Østrig, Litauen og Rumænien gøre sig forhåbninger om at hente franskmændene, hvis Frankrig skulle dumme sig i den sidste kamp mod Østrig. Måske ikke det allermest sandsynlige scenarie, men taget i betragtning, at Serbien trods en eventuelt fransk sejr i Beograd alligevel vil stå med de bedste kort på hånden i kampen om førstepladsen, og at man i Frankrig sandsynligvis vil sætte pris på ikke at lade spørgsmålet om andenpladsen står åben før den sidste kamp mod Østrig, så ligner det ikke, at Les Bleus-træner Raymond Domenech vil satse hele butikken i aften, skulle der stå uafgjort med f.eks. et kvarter tilbage. Derudover er det slet ikke hans stil.
X?: Det kunne borge for et spil på uafgjort... og jeg skal indrømme, at et X-væddemål for et par dage siden var min første tanke i denne kamp. Også fordi kampen lugter af meget få scoringer, og fordi Serbien vil være fint tilfreds med en point-deling og dermed bevarelse af fire point-hullet ned til Frankrig.
Men så er det, at jeg kigger på odds-markedet...
Inden jeg i analysen bevæger mig over til de kære bookmakeres priser på de diverse udfald, så lad os imidlertid prøve at kigge lidt nøjere på kampen.
Professionel kvalifikation fra Serbiens side: Serbiens 1-2-nederlag i Paris for et år siden var i og for sig fortjent nok, men den kamp til side, så har Serbien vist det bedste spil i gruppen, og nok så væsentligt, så har det serbiske mandskab vist sig taktisk snedigt og har kørt sejrene professionelt hjem. Bortset fra nederlaget i Paris samt Serbiens 3-2-sejr ude over Rumænien, så skal jeg dog indrømme, at jeg ikke har set andre af Serbiens kampe i denne VM-kval., men de imponerede mig stort i Bukarest, hvor de burde have vundet større.
Hjemmebane-fordelen bliver ikke uvæsentlig her: Der venter de serbiske spillere en massiv opbakning fra lægterne, et faktum som ikke må vurdervurderes. Hjemme har Serbien indtil nu besejret Færøerne 2-0, Litauen 3-0 og Østrig 1-0. Måske ikke sindsygt imponerende, men solidt arbejde.
Frankrig... har dummet sig igen: Kigger vi på Frankrig ude, så er det derimod ikke så godt. Frankrig har tabt 1-3 i Østrig, spillet 2-2 i Rumænien, samt vundet 1-0 i Litauen og 1-0 på Færøerne.
Det er givet, at det franske hold er stærkt på papiret, men det har det været i mange år, og bortset fra finale-pladsen ved VM-2006 i Tyskland, så har Les Bleus over en kam skuffet i forhold til potentialet. Seneste eksempel var i lørdags, hvor Frankrig kunne have bragt sig i fin position i gruppen med en sejr hjemme over Rumænien, men igen skuffede de med blot uafgjort 1-1.
Mest under-præstende landshold i Europa: Skal man være lidt ond, så har Frankrig været det mest under-præsterende landshold i Europa i nu snart 10 år... men det passer jo også meget godt, for næsten lige så længe har Raymond Domenech siddet på trænerbænken...
Er det bare mig...?: I den forbindelse noterer man sig også, at Domenech har været fremme i pressen og sige at, "kampen mod Serbien er ikke afgørende". Det lyder som om, han allerede har indstillet sig på at skulle ud i playoff. Og hvorfor ikke? Det franske fodbold-forbunds præsident, Jean-Pierre Escalettes, har ivrigt bekendtgjort sin fulde opbakning til Domenech, selvom det kun måtte blive til en andenplads i gruppen og playoff-kampe. Er det bare mig, der sidder med fornemmelsen, at de må være blinde i det franske forbund...?
Ribery tilbage: På positiv-siden kan franksmændene i det mindste glæde sig over, at playmaker Franck Ribery nu tilsyneladende meldes ovre sine skades-problemer, og det forventes, at han vil være at finde i startopstillingen. Hos Serbien er Nemanja Matic og Bosko Jankovic ude med skader. Bredden på det serbiske hold er dog fin, og jeg kan ikke se det som væsentlige svækkelser.
Biver det nu?: Det store spørgsmål før næsten alle Frankrigs kampe har været, om det bliver nu, de franske stjerner indfrier potentialet og spiller op til, hvad de retteligt burde? Den slags er umuligt at svare på, men hvad man ved er, at gamblere med tiltro til franskmændene de seneste år, ja de har ikke fået deres tegnebøger fedet op.
Og hvorfor skulle det forandre sig til kampen i Beograd? Tværtimod ligner dette et rigtigt vanskeligt opgør for Frankrig. Serbien vil givet gribe tingene meget forsigtigt an - det er ikke dem, der har brug for de tre point - og hvis der er noget, Frankrig ikke bryder sig om, så er det en modstander, der bare "venter". Det franske national-mandskab er, bevares, fremragende til at køre bolden rundt, men det producerer sjældent mange mål.
En vurdering for præget af "automatik": Så spørgsmålet er - hvem er favoritten i aften? Odds-markedet siger så afgjort Frankrig, men det er en vurdering, jeg finder, er for præget af "automatik" (Frankrig er et stort hold, har mange stjerner, Ribery, Henry, Benzema, Anelka, Malouda, etc. ... men resultaterne...?).
Det serbiske hold skal hjemme i Beograd være en stor mundfuld for en hvilken som helst modstander, og Frankrigs performance taget i betragtning, så finder jeg ikke nogen rimelighed i, at Frankrig skal være så klar favorit. Jeg vurderer kampen betydelig mere lige.
Hvad siger markedet?: Og så vender vi tilbage... til X'et... og odds-markedet. Uafgjort er et tænkeligt resultat, men lad os kigge på oddsene, og her mener jeg også Asian Handicap-oddsene. Med handicap "0" (Draw-No-Bet, pengene tilbage ved uafgjort) giver Serbien odds 2,23, mens bedste Frankrig DNB-betaling er nede i 1,76. Det er noget, der er tæt på en fransk 55-45-fordel i chance-vurderingen, og en sådan hvorstår jeg ikke, da der er absolut intet, der tyder på, at Frankrig "lige pludseligt" skulle forandre sig. Vender vi blikket til 1X2-markedet, så er bedste odds på 1X2: - 3,19-3,30-2,54. Igen en klar favorisering af Frankrig.
Den samme minus-værdi på Frankrig hver gang: Med de skræve odds (efter min vurdering, that is), skaber det flere muligheder. Både 1-tallet, X'et, et 1X-spil, og snart sagt næsten alle Asian Handicaps-odds Serbien-vejen inderholder efter min vurdering værdi. Det eneste, der indeholder minus-værdi (men den er til gengæld betydelig), er spil på fransk sejr, men det er jo ikke noget nyt, for sådan har det været i Frankrigs kampe i snart mange år.
Odds 1,65 på Serbien til ikke at tabe... men også odds 1,55 på Serbien til ikke at tabe... :-): Det safe spil til værdi er Serbien 1X eller Serbien på Asian Handicap +0,5 eller evt. +0,25. Den grove forskydning skabte for ca. 20 minutter siden en højere værdi, "jo længere, man gik over i Serbiens lejr", hvis man forstår, hvad jeg mener, men nu er oddsene så småt på vej ned på Serbien på Asian-markedet (jeg er næppe den eneste, der sidder med fornemmelse af, at Frankrig er blevet overvurderet...). Jeg havde oprindeligt planlagt et X-spil, derefter skiftede jeg pga. oddsene og værdien til Serbien på Asian Handicap 0, men nu er lidt af værdien der væk, til gengæld er bwin kommet på banen med 1,65 på Serbien på europæisk handicap 1-0 (Serbien fører med ét mål fra start), og det er et fint spil, især da samme bwin kun byder på 1,55 på Serbien 1X... :-) Forklaringen på det er selvfølgelig, at de bwin-kunder, der vil spille på Serbien til ikke at tabe, de spiller typisk 1X-spillet, og de, der vil spille på fransk storsejr, de vælger handicap-spillet. Dårlig forretnings-etik? Næ, bare dumme kunder.
Jeg er på tre af fem units på, at Serbien ikke taber.
Bedste 1-tals-odds: 3,19 (Pinnacle) - min vurdering: 33 %
Bedste X-odds: 3,30 (Eurobet) - min vurdering: 32 %
Bedste 2-tals-odds: 2,54 (Pinnacle) - min vurdering: 35 %
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar