18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Tips & Spilforslag : Seattle Seahawks - Washington Redskins: 2

Odds 2,78
5. januar 2008 kl. 22:30
Opdateret
59
0
Vis mere
Vis mindre
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. Spillemyndighedens hjælpelinje: stopspillet.dk
Selvudelukkelse: rofus.nu | Spil ansvarligt | 18+
Kommentarer (59)
Chance (1-2): 55-45%
Betvalue: 125,10%
Spilbar ned til odds: 2,22
Rigtig/forkert:
Slutspilstid ? endelig! Vinderen af NFC West, Seattle Seahawks, tager imod nummer tre fra NFC East, Washington Redskins, som først i sidste runde sikrede sig deltagelse i slutspillet qua en sejr over et reserverspækket Dallas Cowboys-hold på 27-6.

Washington Redskins
Redskins er sluttet fantastisk flot af i år med fire sejre i træk. Alle disse sejre er kommet med Todd Collins under center (han overtog for en skadet Jason Campbell i sejren mod Bears, som var den første af de fire). De burde have vundet fem i træk, da holdet, uden at tillade et eneste touchdown tabte 16-17 hjemme til Buffalo Bills, efter at have været solidt foran i fjerde quarter, i den følelsesladede kamp, som blev spillet mindre end en uge efter S Sean Taylors tragiske død. Dette kunne bl.a. HC Joe Gibbs tage skylden for da han blev kaldt for en dum straf der gjorde Bills? K Ryan Lindells afgørende field goal 15 yards kortere til en 36-yarder som han sikkert omsatte til tre points og sejr.

36-årige Todd Collins har spillet solidt siden han overtog pladsen på QB. 67 af 105 kast har fundet en modtager for 888 yards og fem touchdowns ? men vigtigst af alt ingen interceptios. Han har dog fumblet fire gange og mistet bolden til modstanderne to gange i kampene, og manden har absolut ingen erfaring med playoffs, men kan han fortsætte som hidtil ser det godt ud for Redskins.

På RB findes holdets bedste offensive våben i Clinton Portis, som med ti touchdowns i år fører holdet i den kategori. Han har dog kun nået end zone tre gange i holdets otte udekampe, hvor det i stedet er TE Chris Cooley der har været farlig. Seks touchdowns på udebane og otte i alt for sæsonen har han. Under Todd Collins er det dog gået lidt ned for ham.
Han havde i alt fem receptions i kampen mod Bears, men tre af disse var fra Campbell. I de to følgende udekampe mod Giants og Vikings blev det til kun hhv. to og én reception og et touchdown mod Vikings, før det i sidste uge igen gik fremad med fem receptions ? dog blot for 42 yards.

Til gengæld er Santana Moss blomstret op igen. I søndags mod Cowboys havde han otte receptions for 115 yards og han scorede et touchdown for anden kamp i træk. Moss ser meget bedre ud nu end tidligere på året. Antwan Randle El fik langt om længe sit første touchdown i forrige kamp mod Vikings, men har haft alt for mange alt for dårlige kampe i løbet af året.
I de seneste kampe er Reche Caldwell begyndt at vise sit værd for holdet, selvom han endnu ikke har været i end zone. Han er dog backup for Moss og Randle El, og det er de to og Chris Cooley vi vil se mest til når Collins skal kaste.

Den offensive linje har tilladt 29 sacks i år og blokerer for backs som i snit blot netter 3,8 yards pr. carry. Ikke imponerende, men det har været nok til at flytte kæderne og det er jo dét der er det vigtigste.

Forsvaret var før sæsonen ligaens nok mest talenfulde med Taylor, Landry, Rogers og Springs i den bageste del af forsvaret ? Taylor er død og Rogers er ude for sæsonen, men alligevel har forsvaret formået at holde modstanderne på under 20 points pr. kamp, på trods af at Patriots scorede 52. Forsvaret tillader tredjefærrest yards pr. kast (ikke pr. completion) i ligaen med blot 6,0.
London Fletcher er holdets tackling-machine med hele 128 tacklinger ? hvoraf 100 er solotacklinger.

Den defensive linje var forfærdelig sidste år, men har hævet niveauet gevaldigt i denne sæson og har yardmæssigt været ligaens fjerdebedste løbeforsvar i år. DE Andre Carter har ti sacks ? næsten en tredjedel af hele holdets og dobbelt så mange som OLB Marcus Washingtons antal.

Redskins scorer i snit 20,9 points pr. kamp (20. bedst i ligaen), netter 333,4 offensive yards pr. kamp (15.), 216,4 yards gennem luften (14.) og 116,9 yards løb (12.).
Forsvaret tilladet 19,4 points pr. kamp (11.), 305,2 yards pr. kamp (8.), heraf 214 i luften (16.) og kun 91,2 på jorden (4.)

Forsvaret er holdets vigtigste brik og har kun tilladt 20+ points i seks kampe ? kun to af disse kampe er vundet, heraf den ene i overtid mod svage New York Jets.
Angrebet er ikke specielt imponerende og vil i denne kamp formentlig afhænge meget af løbeangrebet (nærmere herom om lidt), men at holdet har nået playoffs er imponerende i betragtning af at holdet har haft det næsthårdeste kampprogram i år (Eagles, som sluttede sidst i NFC East havde det sværeste).

Seattle Seahawks
Og fra den ene yderlighed til den anden. Seattle Seahawks har nemlig haft ligaens letteste kampprogram i år ? bl.a. grundet en division hvor 49ers og Rams tilsammen blot har vundet otte kampe. Deres modstandere havde tilsammen blot vundet 41,4% af deres kampe, hvor Redskins? havde vundet 55,5% af deres.

Seahawks er mere og mere blevet et kasteangreb. I Super Bowl-sæsonen i 2005 var holdets angreb lagt meget i hænderne på Shaun Alexander, men siden hans 27 rushing TDs har han slet ikke været sig selv og i de seneste to sæsoners 23 kampe (heraf 20 fra start) er det blot blevet til 11 touchdowns og 1612 yards (mod 1880 alene i 2005-sæsonen). Hans rushing average er gået ned med 1,5 yds/carry og på 459 løb er det længste på 33 yards ? laveste sæsonhøjeste var inden da 44 yards i 2004. Backup Maurice Morris har fået mere og mere arbejde de seneste to år og med 161 carries i sidste sæson var han kun ti carries fra hvad han havde i de første fire år af sin karriere. I år har han fået 140 carries, 4,5 yards i snit og fire touchdowns.

Som sagt, Seahawks er begyndt at blive et kasteangreb og QB Matt Hasselbeck har i år kastet karrierehøjeste 562 gange (plus 33 gange hvor han ikke er nået at komme af med bolden), for ligeledes karrierehøjeste 3966 yards, 28 touchdowns og passer rating på 91,4. Hans ni fumbles og fem mistede bolde er desværre også det højeste antal i karrieren for ham.
Når der kastes er det Bobby Engram og Nate Burleson der er de foretrukne mål. Engram nåede 94 catches i regular season for 1147 yards og seks touchdowns, mens Burleson på bare 50 catches nåede end zone ni gange og førte holdet i yds/rec (bortset fra backup QB Seneca Wallace som havde to catches for 23,5 yards i snit).
Nate Burleson er desuden også holdets kick returner og har på 27 returns nettet 21,9 yards i snit og et touchdown på 91 yards ? han har desuden returneret et punt 94 yards for touchdown.

Forsvaret ledes af MLB Lofa Tatupu, som fører holdet i tacklinger med 109 styks og viste mod Eagles også gode hænder da han lavede tre interceptions. Presset på modstandernes QB kommer fra DE Patrick Kerney som fører NFC i sacks med 14,5 og Darryl Tapp som har syv sacks i år. OLB Julian Peterson skal dog ikke glemmes med ti sacks.
I midten af den defensive linje står Brandon Mebane og Rocky Bernard som tilsammen har 64 tacklinger i år og har bidraget til at holde modstanderne til 103 yards løb pr. kamp i år.

CB Marcus Trufrant er blevet valgt til sin første Pro Bowl efter en flot sæson hvor også han lavede tre interceptions i samme kamp (mod Cardinals). I år har han i alt syv interceptions ? mod ni i hans hidtidige karrieres fire sæsoner. Modsat starter Kelly Jennings som ikke har en eneste interception i år, men har tolv forsvarede kast. Det er dog i hans retning Washington skal gå hvis de vil have succes mod de to CBs.

Angrebet rangerer 10. bedst i ligaen i points med 24,6 pr. kamp og har 348,9 yards pr. kamp (9.), heraf 247,8 i luften (8.) og 101,2 på jorden (20.).
Forsvaret tillader 18,2 points pr. kamp (7.), 321,8 yards (15.), 219,1 i luften (19.) og 102,8 på jorden (12.).

Det må dog vække noget bekymring at holdet i sidste uge mod Falcons spillede en stor del af kampen med de defensive startere og alligevel tillod 44 points ? heraf 21 på blot halvandet minut i starten af fjerde quarter. Forvent dog ikke noget lignende i denne uge.

Forsvaret tillader en passer rating på blot 73,0 (næstbedst i ligaen) og har tilladt 15 touchdowns, men selv lavet 20 interceptions.

Matchup
Turnovers afgør ofte kampe siges det, og skal vi tro den statistik ser det godt ud for Seahawks. De er +10 i turnover ratio (34 takeaways vs. 24 giveaways) mens Redskins er -5 (24 vs. 29).

Washington Redskins har aldrig tabt en kamp i Wild Card Weekend. Seks optrædener og seks sejre ? heraf tre på udebane. Seattle har siden de kom over i NFC-konferencen deltaget i Wild Card-runden tre gange og kun vundet én gang ? sidste år da de slog Dallas Cowboys 21-20 takket være Tony Romos famøse fumble.

De to hold mødtes i Divisional Playoffs i 2005, hvor Seahawks vandt 20-10, til trods for at Shaun Alexander måtte udgå i første quarter

Seahawks er 7-1 hjemme i denne sæson. Redskins er 4-4 på udebane, men har altså vundet fire kampe i træk, heraf to på udebane.

Skader
Seattle Seahawks
T Ray Willis D (har været ude halvdelen af sæsonen)
CB Josh Wilson Q (forventes umiddelbart at sidde over. Har fungeret som bl.a. kick returner)
WR Deion Branch Q (game-time decision) (sad over mod Falcons)
QB Matt Hasselbeck P (håndledsskade han fik mod Falcons ? dog ingen tegn på brud og forventes ikke at få problemer med at deltage lørdag aften)
RB Shaun Alexander P
LB Niko Koutouvides P

Washington Redskins
QB Jason Campbell Out (vides endnu ikke hvornår han bliver klar, men det går fremad)
WR James Thrash Q (game-time decision, men forventes ikke at spille) (har ikke været ret fremtrædende på holdet i år, udover en kamp med to TDs mod Eagles)

Konklusion
Svær kamp at vurdere. Seahawks har været stærke på hjemmebanen, uden nævneværdig slinger i valsen. Redskins er kommet stærkt igen og er opsatte på at nå langt til ære for Sean Taylor, og er et af de rigtig hotte hold i øjeblikket. Redskins? 4-4 på udebane skal også ses i lyset af at nederlagene er kommet til Packers, Patriots, Cowboys og Bucs ? fire slutspilshold, hvoraf tre er oversiddere i denne weekend, og kun Jets havde ikke mindst en .500-sæson af holdene de mødte på udebane.
Det tegner til en tæt kamp, men hjemmebanefordelen gør Seahawks til favoritter. Jeg ser dem dog langt fra som så store favoritter som bookmakerne har gjort dem til. Redskins er inde i en god stime og Seahawks har vist svaghedstegn på det seneste (om end på udebane). Løbeangrebet er Redskins? force og det er meget heldigt når de står overfor et af ligaens bedste kasteforsvar.
Faren er at Seahawks? angreb får lov at sætte points på tavlen som hidtil i år på hjemmebane (kun én kamp med mindre end 20 points). Redskins har dog sat 20+ points på tavlen i fire af de fem seneste udekampe ? og i alle fire kampe under Todd Collins.

Washington Redskins @ Seattle Seahawks 23-21

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.

Fremtidige tips

Mandag 20. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
18:00 FC Nordsjælland - FC Midtjylland: FC Nordsjælland -1 asian hjørnespark
1,95
Placer Bet
Søndag 26. Maj 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
11:00 Carlos Alcaraz Grand Slam titler 2024: : O Grand Slam titler
3,25
Placer Bet
11:00 Antal Grand Slams Novak Djokovic: : 0 sejre
2,70
Placer Bet
11:00 Jannik Sinner antal Grand Slams 2024: : 1
1,72
Placer Bet
Torsdag 6. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
12:00 Flest mandater uden EPP og S&D: Identitet og Demokrati (ID)
2,38
Placer Bet
Fredag 7. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
23:55 DK's trup: Udtaget: Jacob Bruun Larsen
10,00
Placer Bet
Fredag 14. Juni 2024
- Bruger
- Ekspert
- Quick Predict
21:00 Kommer med i den engelske EM-trup: Kalvin Phillips
2,00
Placer Bet
21:00 EM 24 - når finalen: ☆ Skotland ☆
101,00
Placer Bet
21:00 Gruppe C-special: Danmark går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 Gruppe D-special: Holland går videre fra gruppespillet
1,75
Placer Bet
21:00 EM24: går videre fra gruppen: Slo, Slk, Kro, Sch, Ser, Hol, Rum, Tyr
1,70
Placer Bet
21:00 Går videre: Italien
1,55
Placer Bet
21:00 Udtages til Englands EM-trup: Ollie Watkins
1,40
Placer Bet

Kommentarer

Feedback