Vundet
Tips & Spilforslag
Schalke 04 - Werder Bremen: 1
Spiltip af Morten Blond
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 52-30-18%
- Betvalue
- 2109,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Betting tip
6 point har man til en 5. plads, der kaster en UEFA-billet af sig, mens der er 9 op til en CL.
Nok ikke lige hvad man havde forestillet sig efter sidste sæson's 3. plads, men det vár et generelt småringe efterår man præsterede.
Det helt store problem har været manglende udnyttelse af de chancer man tilspiller sig, for man råder defensivt over BL's stærkeste forsvar, der blot har lukket 17 mål ind.
Det har kostet i BL at man ikke får scoret nok, og det kostede såmænd også i CL-kvalen, og senere i UEFA'cuppen.
Begge dele er for længst passé, træner Rutten og resten af Die Königs-Blauen kan koncentrere sig fuldstændig om at kravle op i tabellen, og med den trup man råder over, bør det da også være muligt.
Første step op i tabellen skulle finde sted i sidste runde, hvor man var en tur i Hannover, og efter en god træningsoptakt var det et 04-mandskab med selvtilliden i orden, og troen på at man kunne hente 3 point mod ustabile 96.
At man så endte med at tabe 0-1 har man kun sig selv at takke for, viljen og gejsten var bestemt tilstede, men igen var det chanceudnyttelsen dén var gal med.
Elendige afslutninger, træværket og klasseredninger af Enke forhindrede Schalke i at få scoret, og det var så absolut et helt unødvendigt nederlag, mod et i øvrigt spagt hjemmehold, der scorede på et dommedagshug, men som ellers ikke viste sig specielt farlige.
Det er ellers ikke fordi træner Rutten ikke forsøger at spille offensivt, faktisk spiller han med 3 angribere, men lige lidt har det hjulpet.
Det positive for 04 er, at man stadig er i stand til at spille sig til chancer, endda store af slagsen, og på et tidspunkt går de jo altså ind.
Det kunne de godt gå hen og gøre mod Bremen's vaklende forsvar, og i hvert fald skal man presse på fra start, for gæsterne har ikke den store selvtillid i øjeblikket, og virker sådan generelt mere Angeschlagen end Schalke.
Selvfølgelig skal man passe på defensivt, men udgangspunktet må være offensiven, der simpelthen skal få bolden skovlet ind når chancerne byder sig, og chancer vil der komme.
3 point er et must, alt andet kan ikke bruges til noget, og spiller man sine kort rigtigt, viser samme vilje og engagement som mod Hannover, óg får scoret, så bør man kunne besejre Werder, og dermed stadig holde liv i drømmen om en europæisk billet, intet er endnu umuligt.
Udover Ernst, der er solgt til Besiktas, og erstattes af hollandske Engelaar, stiller Rutten med samme 11 som mod Hannover, dvs. angriber Kuranyi igen må ta' plads på bænken.
Passer ham formentlig ikke, men hán har om nogen været synonym med manglende scoringer i efteråret, selvom han er holdet's topscorer med 6, han burde ha' scoret dobbelt så mange med de tilbud han har haft.
Så helt ok at han må starte ude – han har en del at bevise før han kan regne med at være Gesetzt.
Generelt ser 04's reservebænk ganske pæn ud ifht. den gæsterne kommer med, så også dér et lille plus.
Schalke er i kvartfinalen i den tyske pokal, hvor man d. 3/3 ude møder Mainz 05 fra 2. BL.
Hjemme er man 5-2-1, 12:5, eneste nederlag mod Bayern, men ellers hentet 17 point med blot 12 mål, egentlig lidt imponerende, men man ér generelt stærke på Veltins, hvor ikke mange henter noget.
Trupnyt Schalke:
Kenia (m), skadet – ingen betydning
Ernst (df-m), solgt – virkede lidt slidt i koderne, og måske et tiltrængt skifte til sol og sommer, slf. umiddelbart en svækkelse, men Engelaar har tålmodigt ventet på sin chance, og dén kommer altså nu for hollænderen
Forventet startopstilling ifølge Kicker.de:
Neuer – Rafinha, Höwedes, Bordon, Westermann – Jones – Engelaar, Ratikic – Asamoah, Altintop, Farfan
Werder (7-5-6, 40:30) ligger placeret på en utrolig skuffende 10. plads, med hhv. 7 og 10 point op til UEFA og CL.
Når man laver 40 mål i 18 kampe burde man jo forvente en højere placering i tabellen, men som det ses lukker man også urimeligt mange ind selv, og dét er jo slf. det helt store problem.
Alt for mange misforståelser, unøjagtigheder, mgl. koncentration og personlige fejl har medført 30 modscoringer efter 18 kampe, noget der aldrig før er sket i træner Schaaf's efterhånden 10-årige karriere i Bremen.
Det er såmænd over hele linjen at den er gal, men værst ser det da ud i venstresiden, hvor serbiske Tosic gang på gang virker overmatchet, og det forekommer mig en anelse underligt at der ikke er hentet forstærkning til netop dén position.
I det hele taget synes jeg truppen trængte til forstærkninger sådan generelt i vinterpausen, men manager Allofs har ikke set det nødvendigt, i hvert fald har man kun hentet græske Tziolis (m)…(nie won ihn Gehört) på en lejeaftale, og så vist nok en eller anden ukendt udviklingsspiller.
Onde tunger siger, at Bremen har været nødt til at putte flere penge i ombygningen af Weser, end man havde regnet med, og at det er derfor det måske lige pt. er lidt småt med midler i den ellers særdeles sunde forretning Werder Bremen.
Uanset hvad, så kører man pt. på marginalerne i truppen, der ikke længere synes så bred kvalitativt som tidligere set.
Udover problemerne med defensiven, har man op til premieren i Der Rückrunde døjet med en del skader, sygdom og ikke mindst karantæner.
Holdet's 2 absolutte superstjerner, Der Regisseur Diego (8 mål, 3 ass. i 12 kampe) und Der Slange Pizarro (10 mål i 13) er begge ude med karantæner, efter at de forløb sig i 16.runde, i 0-1 nederlaget ude mod KSC.
Pizarro fik 3 dage for at slå en modstander (Eichner), mens Diego fik 4 for at ta'kvælertag på samme!
Temmelig stupidt må man sige, og det koster for den klub der betaler deres tårnhøje lønninger.
Man har nemlig ikke nogen der bare tilnærmelsesvis kan erstatte netop dé 2, og uden dem vil jeg tillade mig at kalde Die Grün-Weißen for et ordinært hold, når man medtænker de defensive problemer.
Spillemæssigt har man ikke meget at byde på uden Diego, nuvel Özil er et stort talent, men er jo lysår fra bare at ramme Diego's niveau selv på en skidt dag!
På bænken har man ikke meget at komme med, eneste offensive mulighed er det østrigske angrebstalent Harnik, men han er netop kommet tilbage fra alvorlig skade, og kan umuligt være i form til en BL-kamp.
Det kan forekomme en anelse underligt at man vælger at lade Sanogo (a) udleje til Hoffenheim (scorede endda i sin debut i sejren for BL's duks), når man nu vidste at Diego og Pizarro havde karantæne, samt synes jeg måske at 3 angribere er for lidt når man deltager i 3 turneringer (Harnik som sagt langt fra form, og mgl. desuden at bevise sig i BL).
I form synes ej heller Daniel Jensen, der er tilbage efter akillesseneproblemer, dét samme har forsvarskrumtappen og offensivt farlige Naldo haft problemer med et stykke tid, var ikke med i sidste runde, men er tilbage i startopstillingen nu…….spørgsmålet er om han er hélt klar?
Helt klar er heller ikke Baumann (df-m) og Rosenberg (a), selvom de begge er i truppen, og vor svenske ven ser endda ud til at starte inde, thi de har begge været ramt af Der Grippe, og var ikke med i forårspremien – ikke luft til 90 på udebane, i Die Hexen-Kessel Veltins.
Læg dertil et par skader, og jeg synes det ser en anelse skidt ud forud for opgøret mod hjemmestærke 04.
Dét lyder ret trist med Werder pt., og dét er det faktisk også.
Alle de problemer jeg ovenfor har skildret, kom så flot til udtryk i hjemmekampen mod Bielefeld, i dét der skulle ha' været dag 1 for Der Aufhol-Jagd, men endte som en Totales Fehlstart.
1-2 på Weser, mod et hold der ikke havde vundet på udebane i 25 kampe, skriver femogtyve, roder rundt i bunden, og generelt ikke har det store at byde på.
Men faktisk var Die Ostwestfalen tættere på 3-1 end Bremen på en udligning, og kampen bar præg af den trupmæssige situation pt.
Dér var ikke meget at komme med spillemæssigt, og da man igen lavede lilleputfejl på stribe defensivt (begge mål kom fra venstre side), ja så blev man atter engang straffet hårdt for det.
Fejl der er set gennem hele sæsonen, og som man næppe kan tillade sig ret mange af mod 04, men som helt sikkert vil komme.
Den er nemlig også gal med indstillingen blandt de spillere der er til rådighed, i hvert fald ifølge manager Allofs, der aldrig før er set så ofte på træningsbanen som nu.
Lidt om snakken er der nu, selvom Allofs har travlt med at tale om alt muligt andet end transfers, for man mangler noget vilje, noget passion – noget der måske også er forsvundet med karantænerne til de 2 sydamerikanske typer, der måske nok har sine barnagtige sider, men som helt sikkert også kan rykke holdet op med lidenskaben.
I den tyske pokal er man videre til kvartfinalen, efter imponerende 2-1 i Dortmund (méd Diego og Pizarro og uden sygdom), og faktisk er man også videre til knock-out-fasen i UEFA-cuppen, hvor man om små 14 dage møder ingen ringere end Milan hjemme.
Ude er man 1-3-4, 12:15, hvilket jo ikke just er prangende – man er uden sejr i de sidste 5 (zuletzt zwei Pleiten).
Intet andet hold har scoret flere gange end Bremen i de sidste 15 minutter (9), men i de seneste 7 opgør har man ikke formået det.
Trupnyt Bremen:
Vander (g), skadet – ingen betydning
Pasanen (f), tvivlsom – er dog med i truppen
Prödl (f), genoptræning – svækkelse reservemæssigt
Baumann (df-m), tvivlsom – er dog med i truppen
Diego (off-m), karantæne – klar og tydelig svækkelse
Hunt (m-a), skadet – svækkelse i bredden
Pizarro (a), karantæne – klar og tydelig svækkelse
Sanogo (a), udlejet til Hoffenheim – klar svækkelse i bredden
Forventet startopstilling ifølge Kicker.de:
Wiese – Fritz, Mertesacker, Naldo, Tosic – Frings – Tziolis, Jensen – Özil – Rosenberg, Almeida
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar