Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 21-24-55%
- Betvalue
- 1103,1%
- Spilbar ned til odds
- 3,62
- Rigtig/forkert
Spil-form: Jeg vælger pga. den høje pris (2,76 hos Pinnacle) at spille Sampdoria på et Asian Handicap -0,75, hvor Samp skal vinde med minimum to mål, før der blive tale om fuldt odds-udbytte. I tilfælde af Sampdoria-sejr med én vil der dog stadigvæk komme en pæn udbetaling i form af det ”halve” odds 1,88. Et mere almindelig punt på Sampdoria på blot Asian Handicap -0,5 eller 1-tallet er selvfølgelig også muligt. Her gives bedste betaling i skrivende stund af Pinnacle med 2,29.
Bedste 1-tals-odds: 2,29 (Pinnacle) – min vurdering: 45 %
Bedste X-odds: 3,28 (Pinnacle) – min vurdering: 29 %
Bedste 2-tals-odds: 3,65 (188bet) – min vurdering: 26 %
Efter et lidt længere betting-fravær – grundet en lettere sindsyg beslutning (jeg sagde ja til at deltage for Malta i det 2½ uger lange Skak-OL i Khanty-Mansiysk, som ligger hvor...? ... i Sibirien, noget der ligner 4.000 km øst-nord-øst for Moskva på den anden side af Ural-bjergkæden og uheldigt tæt på Ishavet... koldt?, yes!... blæsende, yes!... og performede undertegnede og det maltesiske hold godt?, nix!) – har jeg tilbragt den seneste uge med at bringe mig selv up-to-date i fodbold- og betting-verdenen med primær fokus i første omgang rettet mod international fodbold og Italien.
I Støvlelandet er jeg snublet over et rigtigt interessant væddemål, synes jeg selv, på Sampdoria hjemme mod Fiorentina, som døjer med skader og karantæner til flere nøglespillere.
Væddemålet baserer sig på flere ting, men primært teamnews samt det faktum, at Sinisa Mihajlovic synes at have meget svært ved at få tingene til at fungere i Fiorentina, for hvem dette er år nul efter afskeden med Cesare Prandelli, der nu er træner for det italienske landshold.
Det væsentlige argument for væddemålet er teamnews, men mere om det længere nede i teksten. Lad os først kigge på situationen i de to klubber.
Ingen go' sæsonstart, hverken for Samp eller Fiore: Hverken Dominico di Carlo for Sampdoria eller Sinisa Mihajlovic for Fiorentina har fået nogen særlig god start på sæsonens Serie A.
Sampdorias efterår: Sampdoria har for tiden vanskeligt ved at henrykke fansene. Sampdoria har trods af et på papiret forrygende angreb med Giampaolo Pazzini og Antonio Cassano nemlig haft vanskeligt ved at vinde sine kampe.
Efter seks spillerunder er Sampdorias statistik blot 1-4-1, og mens det selvfølgelig er fint kun at have tabt én kamp so far, så er de mange uafgjorte med tre-point-for-en-sejr-systemet ikke lige sagen, hvis man ønsker at gøre sine hoser grønne i den bedre del af rækken.
Sampdoria startede Serie A-sæsonen med en fin 2-0-hjemmesejr over Lazio (som inden denne weekend pudsigt nok topper tabellen), og derefter en fuldt godkendt 3-3’er ude mod Juventus, hvorefter det desværre gik lidt i stå, da der fulgte et 1-2-hjemmenederlag til Napoli, og det på det seneste blot er blevet til 0-0 ude mod Cagliari, 0-0 hjemme mod Udinese, samt for to uger siden 1-1 ude mod Bologna.
Fiorentinas efterår: Hos Fiorentina er det imidlertid værre. Firenze-klubben er med blot fem point (statistik 1-2-3) placeret under nedrykningsstregen. Resultaterne har været 1-1 hjemme mod Napoli i sæson-åbneren, hvorefter er fulgt 0-1 ude mod Lecce, 1-2 hjemme mod Lazio, 1-1 ude mod Genoa, sejr 2-0 hjemme over Parma, og senest nederlag 1-2 hjemme til Palermo. Fiorentinas fem point er altså hentet efter fire hjemmekampe og kun to på fremmed græs, hvilket ikke gør tingene bedre.
Jeg kan ikke rigtigt blive klog på, om Sinisa Mihajlovic er en god træner eller ej, men det synes at afhænge af omstændighederne. Den bestemte serber har tidligere for nedrykningstruede klubber som Bologna og Catania fungeret fint i perioder, men spørgsmålet er, om han har kapaciteten – og personligheden – til at kunne skaffe succes i en større klub som Fiorentina?
Jeg vil ikke blive overrasket, hvis svaret er negativt, og at Mihajlovic i Fiorentina får præsenteret en fyreseddel i løbet af sæsonen (han er allerede blevet rygtet væk, angiveligt til fordel for Carlos Dunga, men indtil videre har Fiorentina-ledelsen nægtet alt om dette). Vi får se.
Fiorentinas problem i denne sæson ligger også i en ting, som har været uden for Mihajlovic’ rækkevidde, nemlig at holdets goal-getter Adrian Mutu pga. doping har været udelukket fra at spille. Mutus karantæne udløber i slutningen af denne måned, og det er længe ventet, men i de næste par kampe må Firenze-klubben køre videre med Alberto Gilardino som eneste farlige angriber.
Det bringer os over til teamnews, og situationen ér ikke for god for Fiorentina.
Trupnyt - Fiorentina: Udover Adrian Mutu lider Fiorentinas offensiv slemt under, at det dygtige bindeled mellem midtbanen og angrebet Stevan Jovetic er ude skadet, og den unge montenegriner bliver næppe spilleklar igen før omkring marts måned, hvilket er et gevaltigt tab.
For at gøre tingene værre til denne kamp er anfører og klart stærkeste offensive kort på midten, nu Jovetic er væk, Riccardo Montolivo ude med karantæne efter rødt senest i 1-2-nederlaget til Palermo, så det kommer til at se tyndt ud med Fiorentina offensive perspektiver denne søndag eftermiddag.
Det især fordi Fiorentinas problemer ikke stopper med det. Den i fraværet af Jovetic og Montolivo nu ellers meget vigtige offensive midtbanemand Gaetano D’Agostinho er røget ud de næste par uger med skade (det ser virkeligt skidt ud for Fiorentinas fremadrettede spil), ligesom den rutinerede defensive midtbane-skraldemand Cristiano Zanetti også har meldt sin ankomst på skadeslisten og ligeledes heller ikke kan være med mod Sampdoria. For at fuldende listen er midtbane-reserven Mario Bolatti også ude.
Den eneste gode nyhed for Fiorentina og Mihajlovic er, at kanten Juan Vargas tilsyneladende er kommet sig over sin skade og formentlig vil være i stand til at spille. 100 procent sikkert er det dog ikke.
Trupnyt - Sampdoria: Vi skal naturligvis også have teamnews med for hjemmeholdet Sampdoria, men her er der faktisk ikke så meget at berette. Udover forsvars-reserven Jonathan Rossini og midtbane-reserven Marco Padalino er samtlige mand nemlig fit for fight, så Sampdoria stiller op i stærkeste.
Den taltentfulde midtbanespiller Andrea Poli er vendt tilbage efter en længere skadespause, hvilket er godt nyt for Sampdoria på lidt længere sigt. Det mest sandsynlige er dog, at Poli her i første omgang til Fiorentina-kampen må tage til takke med en startplads på bænken. Daniele Gastaldello og Fernando Tissone, som der tidligere på ugen var lidt problemer med, er begge meldt klar og starter formentlig begge inde.
Det leder os hen til følgende sandsynlige start-11’ere:
Holdene: De sandsynlige startopstillinger:
Sampdoria: Gianluca Curci; Stefano Lucchini, Reto Ziegler, Luciano Zauri, Daniele Gastaldello, Stefano Guberti, Angelo Palombo, Fernando Tissone, Franco Semioli, Antonio Cassano og Giampaolo Pazzini.
Fiorentina: Sebastian Frey; Lorenzo de Silvestri, Per Krøldrup, Alessandro Gamberini, Manuel Pasqual, Mario Santana, Juan Vargas, Marco Donadel, Adem Ljajic, Alessio Cerci og Alberto Gilardino.
Taktikken - Sampdoria: Rent taktisk kan vi, selvom træner Di Carlo tidligere har sværget til en 4-3-1-2-formation, nok forvente at se Fiorentina i en almindelig 4-4-2 med Giampaolo Pazzini og Antonio Cassano fremme. På midten ligner det en fire-kæde bestående af Stefano Guberti, Angelo Palombo, Fernando Tissone og Franco Semioli, idet man dog ikke kan udelukke, at Andrea Poli får chancen med det samme efter sit skades-fravær (i så fald erstatter han sandsynligvis Tissone).
Taktikken - Fiorentina: Hos Fiorentina ligner det enten en 4-3-2-1- eller 4-2-3-1-opstilling (afhængigt af, hvor defensivt Mihajlovic vælger at satse) med Alberto Gilardino som ene mand på spids, hvor bagvedliggende Adem Ljalic og Alessio Cerci skal forsøge at servicere. Man bemærker imidlertid, at formentligt kun én af Fiorentinas fem startende midtbanespillere ville være på banen, hvis Mihajlovic havde haft alle sine folk til rådighed. I forhold til mit ovenstående bud på Fiorentinas startopstilling skal jeg nævne, at den offensive midtbane-reserve Marco Marchionni kan tænkes at få plads i startopstillingen, men det vil ikke ændre alverden.
Forestående Europa League-opgave, men...: Sampdoria har torsdag i næste uge en Europa League-udekamp i Ukraine mod Metalist Kharkov på programmet, men uanset det ikke er nogen nem opgave, så er der no-way, at kampe i ”den lille” europæiske turnering for et italiensk hold får lov at tage fokus væk fra opgør i Serie A. Derfor vil jeg mere eller mindre tillade mig at negligere den omstændighed, at Sampdoria har en forestående international opgave. Den er ikke nær så væsentlig for klubben som dette møde med Fiorentina. Men når det er sagt, kan vi da godt lige kigge på, hvordan det går for Sampdoria i Europa League-gruppespillet.
Sampdoria indledte med at spille en tilfredsstillende 1-1-uafgjort på udebane mod PSV Eindhoven, hvorefter de hjemme besejrede Debrecen 1-0. Selvom det skulle gå hen at blive til et nederlag torsdag mod Metalist Kharkov, så vil Sampdoria stadig ligge godt til i kampen om videre-kvalifikation til forårets sekstendedelsfinaler, idet de slutter af med to hjemmekampe mod Metalist og PSV, mens en udekamp mod gruppens svageste hold Debrecen heller ikke skræmmer.
Tidligere møder: Statistikken mellem disse to klubber er ikke uinteressant. Siden de fra sæsonen 2004/05 begge har spillet i Serie A er de indbyrdes kampe på Sampdorias Stadio Comunale Luigi Ferraris i Genoa sluttet således (resultatet fra 2009/10-sæsonen nævnt først og derefter går vi tilbage i tiden): 2-0, 0-1, 2-2, 0-0, 3-1 og 3-0.
Konklusion: Det store spørgsmål er, om Pazzani og Cassano hos Sampdoria kan finde deres tidligere mål-farlighed frem. Man må forvente Sampdoria i mest boldbesiddelse, og det kan blive en svær eftermiddag for Fiorentinas defensiv. Fremme har Fiorentina udover Gilardino, som kommer til at ligge meget alene, ikke meget at byde på.
Opgøret lugter ikke særskilt af mange scoringer, så det kan forekomme lidt uigennemtænkt at tage Sampdoria-sejr på den relativ høje linie -0,75, men forklaringen skal som så ofte findes i prisen.
Jeg har været lidt forsigtig med procenterne, men for egen rulle har jeg skudt tre af fem mulige units afsted efter dette væddemål.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar