18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Rusland - Sverige

Infokamp

Spiltip af Jens Bøye den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Læs -anmeldelse
Betting tip
Gruppe D. Sidste kamp. Innsbruck.

Da Spanien har sikret sig førstepladsen, gælder denne kamp gruppens andenplads og dermed billet nr 2 til kvartfinalen. Sverige har et forspring via en bedre målscore; holdet kan nøjes med uafgjort mens Rusland SKAL vinde. Det må alt andet lige være en fordel for det velorganiserede svenske mandskab der dermed kan spille afventende og udnytte at russerne blotter sig. Og det kan de godt tænkes at gøre; de har ikke imponeret defensivt, Hiddinks tropper (omend det så bedre ud mod Grækenland end mod Spanien). Det har Sverige i højere grad. Men det har knebet offensivt, og med Zlatan som tvivlsom starter pga en knæskade ser det ikke ideelt ud for det i forvejen svækkede svensker-hold. Hos Rusland kan man endelig bruge Arshavin der har udstået sin karantæne (2 kampdage), og det ligner et klart offensivt boost. Er det nok til sejr mod solide Sverige? Næppe. Men omvendt er jeg heller ikke helt tryg ved spil på Sverige. Jeg er i tvivl; det er lige før jeg er varm på et 2tal, et asian-2tal (med indsats tilbage ved uafgjort) eller X2. Men oddsene synes sat temmelig godt.

Chancevurdering: 33-30-37 eller 35-29-36. Deromkring.


Odds (onsdag kl. 03:00)
1: 2,75 Betsson
X: 3,41 Pinnacle
2: 2,75 Ladbrokes, Stan James
Asian 0:0. 2tal: 1,95: Bet365, Betway

Over/Under
Selv om Rusland skal vinde og dermed er tvunget frem på banen før eller siden, vil det næppe ske med hovedet under armen. Og begge hold har haft problemer med at score. En målfattig kamp er det sandsynligste.
Chancevurdering 2,5 mål: 42-58


RUSLAND
Læs EM-optaktsartiklen om Rusland: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=9

Guus Hiddinks russiske tropper kan stadig nå kvartfinalen. Efter den første gruppekamp mod Spanien blev tabt med 1-4, så det ellers skidt ud for holdet, men det lykkedes at sejre 1-0 over Grækenland, og dermed mangler man "bare" en sejr over Sverige. Uafgjort er ikke nok, pga en dårligere målscore.

Før slutrunden gik i gang, havde man forventet et velorganiseret russisk mandskab, med en ret solid defensiv. Men det så man ikke meget af mod Spanien. Fremad så det ikke helt dumt ud; russerne lavede hurtige kombinationer og var farlige, bl.a. via gode back-fremstød – selv om man jo manglede de to angribere, karantæneramte Arshavin og knæskadede Pogrebnyak. Men formåede kun at score een gang, på hovedstød. Og bagude spillede man som et tegneseriehold med store huller i forsvaret. Det virkede over-offensivt, planløst og urutineret.

Hvilket evt kunne hænge sammen med at Hiddink var gået bort fra det forsvar der havde spillet det meste af kvalifikationen: 4 CSKA-folk og en enkelt Zenit-mand. Mod Spanien spillede førstemålmand Akinfeev fra CSKA og højreback Anyukov, men ellers var der kommet nye folk ti., de relativt urutinerede midterforsvarere Kolodin og Shirokov samt Zhirkov, driblestærk venstrewing der var blevet placeret som venstreback. Godt for offensiven, knapt så godt for defensiven...

Mod Grækenland havde jeg forventet at Hiddink ville gå tilbage til kvalifikationsmodellen, med tvillingerne Berezutski samt Ignashevich, men han foretog kun een udskiftning i forsvaret: Ignashevich kom ind i midterforsvaret i stedet for Shirokov.

Fremme foretog han også kun een udskiftning: Torbinski tog pladsen som højre-midtbane i stedet for den mere offensivt anlagte Sychev.

Med andre ord: Lidt mere rutine i forsvaret, og lidt mere defensiv balance på midtbanen, men alt i alt ingen revolution. Og hvordan gik det så?

Tjah, Rusland vandt fortjent 1-0, så på dén led gik det klart bedre. Men nu var der så også tale om et udbrændt græsk hold der igen-igen havde ret lidt at byde på offensivt (omend grækerne var lidt mindre defensive end mod Sverige); en helt anden modstander end Spanien. Og igen kneb det med at score: Målet kom kun via en grov fejl af den græske keeper.

Trupnyt for Rusland
Mangler: Pogrebnyak (angreb; fast. Taget hjem med skadet knæ)

Bilyaletdinov, Zhirkov og Torbinski har alle været tvivlsomme; men skulle være blevet klar.

Arshavin må endelig være med igen. Den offensive Zenit-profil havde karantæne i de første to kampe hvilket må formodes at være medvirkende årsag til målscorings-problemerne.

Men vil Hiddink bruge ham? Han erklærer selv at være i tvivl – fordi Arshavin mangler kamptræning (han var med i den sidste træningskamp før EM, men sad udenfor i de foregående; har altså kun spillet een kamp i en måneds tid). Men det regner jeg nu som en bluff fra den hollandske træner. Jeg har svært ved at tro at man vil holde så dygtig en spiller udenfor, i en kamp som man SKAL vinde.

Jeg forventer derfor at man vil skifte fra 4-5-1 (eller 4-1-4-1, for Semak har som udgangspunkt ligget lidt bagudtrukket i forhold til de andre midtbane-folk) til 4-4-1-1.

Forsvaret forventer jeg bliver det samme som mod Grækenland.

Bud på russisk opstilling
Paylychenko
Arshavin
Bilyaletdinov – Semak – Zyrianov - Sychev/Torbinski
Zhirkov – Ignashevich – Kolodin - Anyukov
Akinfeev


SVERIGE
Læs EM-optaktsartiklen om Sverige: http://www.betxpert.com/euro08/teams.asp?id=12

Svenskerne står i en god position; de kan selv afgøre om kvartfinalen nås – og kan gøre det via blot uafgjort mod Rusland. Ikke helt dumt for Lagerbäcks velorganiserede mandskab.

Sprudlet har Sverige langt fra (bortset fra Zlatan), men det har været solidt, og det var grumme tæt på at man fik uafgjort mod Spanien, hvormed man i dag ville stå med 4 point i stedet for 3.

Mod Grækenland havde man svært ved at trænge igennem et massivt fem-mands-forsvar; logisk nok. Men det lykkedes, via en genistreg af Zlatan, hjulpet af gode, gamle Henke Larsson. Og dertil kom et heldigt kludemål af Peter Hansson, men det var blot pynt på lagkagen. Tilbage stod at man havde leveret en bundsolid indsats og vundet pga Zlatan.

Mod Spanien måtte Zlatan desværre gå ud efter første halvleg hvor Sverige ellers havde spillet lige op med de stærke spaniere (Zlatan stod da også for det udlignende mål). I anden halvleg var der ikke meget svensk spil; man var reduceret til fight; hård kamp for at holde de aggressive spaniere væk. Det var uhyre tæt på at lykkes, men i sidste tillægsminut lod Peter Hansson Villa lave grisen på sig, så Valencia-stjernen kunne lave sejrsmålet. Dårligt af Rennes-forsvareren.

Hvad kan man sige om Sverige?

At organisationen har hængt forbavsende godt sammen, selv om Linderoth ikke har været i tilstrækkelig kampform til at tage sin sædvanlige tjans som støvsuger mellem forsvar og midtbane.

At 36-årige Henke der har fået comeback efter 2 års landsholdspause, har været en gevinst. Han er næsten FOR uselvisk, men netop derfor en perfekt makker til Zlatan. Man kan dog godt se at Henke er kommet op i årene og nu kun spiller i Allsvenskan; han har svært ved at klare 90 minutter i landsholdstempo; til sidst i kampene går han mere end han løber.

At det har knebet en del med det kreative på midtbanen. Bl.a. fordi den snurrige og hurtige Wilhelmsson blev skadet mod Grækenland. Og måske også fordi man har valgt at spille uden en decideret offensiv central-midtbanemand. På forhånd havde jeg regnet med at Källström eller evt. Svensson (begge med gode venstreben og blik for afleveringen) ville agere playmaker, men Källström har siddet udenfor, og Svensson har udfyldt Linderoths støvsugerrolle. Foran ham har så ligget Daniel Andersson, men med al respekt har det mest været som boldflytter, ikke som kreativ igangsætter. Det kreative har primært ligget hos Ljungberg på venstrekanten, og det har ikke været nok – selv om han har været energisk (trods efterveerne fra et brækket ribben). Til gengæld har midtbanen været vældigt solid.

Trupnyt for Sverige
Mangler: Wilhelmsson (højrefløj; fast)
Tvivlsom: Zlatan (angreb; fast), Alexandersson (højreback; fast)

Alexandersson måtte stå over mod Spanien, og det må han nok gøre igen; han har ikke kunnet træne igennem under EM. Afløser Stoor ser dog kompetent ud (han kom på glatis mod Spanien, men det kan hænde for selv den bedste).

Zlatan døjer stadig med sin knæskade og er derfor tvivlsom. Skulle han blive klar (det er muligt at man starter med ham - og så skifter ham ud hen ad vejen), stiller man nok som mod både Grækenland og Spanien, dvs med Zlatan og Henke fremme.

Mod Spanien indtog Elmander højrekanten i fraværet af den skadede Wilhelmsson. Hvis han skal frem i angrebet (man kan også bruge Rosenberg som Zlatans afløser), er unge Sebastian Larsson et alternativ som højre-midtbane.

Källström blev skiftet ind mod Spanien; et tegn på at han nærmer sig startopstillingen? Det er muligt. Lagerbäck kan godt tænkes at ville køre lidt turn-over (for at give nogle trætte spillere lidt ro), uden at svække holdet alvorligt. Meen.... på den anden side: Kvalifikationen er jo ikke sikret, og mod et russisk hold der skal frem over stepperne i et eller andet omfang, er det sandsynligste at man prioriterer kontinuiteten og soliditeten.

Bud på svensk opstilling
Zlatan/Elmander/Rosenberg - Henke
Ljungberg – Andersson – Elmander/S. Larsson
Svensson
Nilsson - Hansson - Mellberg - Stoor
Isaksson

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.