Rusland - Korea: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 55-5-40%
- Betvalue
- 1102,9%
- Spilbar ned til odds
- 1,82
- Rigtig/forkert
GF Forsikring World Cup 2005, Kvinder – SEMIFINALE 2
Rusland:
Vinteren er normalt der bjørnen går i hi, men ikke de russiske bjørne. Efter at have dvælet mod to middelmådige hold (Ukraine og Frankrig), så vågnede bjørnene for alvor da Norge kom på kampprogrammet. Rusland viste noget af sin sande styrke i angrebsspillet, men også en af sine svageste på målmandsposten. Alle tre keepere, som Trefilov har taget med sig til Århus kom alle på banen i matchens første 20 minutter. Intet fik de fat i, og Norge kunne score efter behag – endda en masse skud som selv en 1. divisions keeper vil kunne have taget. Men hvad gør det, når man selv kan score i den anden ende – her var Liudmila Postnova en sand nydelse, sammen med de unge ”upcoming stars”; Irini Bliznova (19 år) og Ekaterina Marennikova (23 år). Selv med kun lige godt 25 landskampe på bagen, tilsammen, så viste de unge piger at de er støbt af det rette stof, til at kunne nå toppen af håndboldeliten.
Holdene fulgtes godt af i kampens indledning, og føringerne var aldrig mere end på to mål. Men alligevel sad man med fornemmelsen af, at Rusland havde overtaget. Forsvarsspillet var til dels udmærket fra russernes side, men det var som at begge hold satsede 100% på det offensive – men det gør det så heller ikke bedre at keeperne intet tager. Så helt fortjent var det nok at første halvleg endte uafgjort 18-18. Anden halvleg var også en tæt og spændende affære at følge – igen skiftede holdene føring, men russerne var for det meste et skridt eller to foran nordmændene. Ved stillingen 26-23 syntes de norske piger at være slået helt ud af kurs, samtidig med at valgte at give Kristine Lunde pause. Det gjorde de ikke, 26-26 kom Norge tilbage på, men Rusland havde de ekstra gear, og da Alizar i det russiske mål begyndte at tage fra i slutfasen fik Rusland den ventede sejr, lydende på 35-31.
Ruslands Trup:
1. Tatiana Alizar
2. Natalie Shipilova
4. Elena Sergeeva
5. Liudmila Postnova
6. Anna Kareeva
9. Yana Uskova
10. Elena Polenova
11. Emilia Turey
12. Inna Suslina
14. Irina Poltoratskaya
16. Maria Sidorova
17. Ekaterina Marennikova
18. Liudmila Bodnieva
20. Ekaterina Andryushina
21. Oxana Romenskaya
24. Irina Bliznova
________________________________________________________________
Korea:
De har altid været favoritter ved de store mesterskaber, VM og OL. Men rent faktisk så har det koreanske hold ”kun” vundet ét enkelt stort mesterskab – nemlig ved VM 1995 i Østrig/Ungarn. Dog skal det nævnes, at Korea hører til et af de mest stabile hold i den absolutte verdensstop – og havde det ikke været for Koreas onde ånd ved OL i 1996 og 2004, Danmark, så havde billedet set helt anderledes ud mht. til medaljehøsten. Siden VM på hjemmebane i 1990 har Korea altid placeret med langt oppe, men det er som regel kun ved OL at de når den absolutte top – det er da også den turnering de stiller højst efter i løbet af de fire år der er imellem de olympiske lege.
Der er sket en del ændringer på holdet siden OL-nederlaget i Athen for ét lille års tid siden. Blandt andre den helt store spiller fra finalen, keeper Young-Ra Oh, der med 22 redninger i kampen var blandt Koreas bedste, er ikke længere at finde på holdet. Og netop på målmandspladsen er Korea svækket, og det er pt. nok det svageste punkt hos koreanerne. Men i ”marken” er der intet at klage over, hvor en ny stor stjerne har set dagens lys. Den blot 19-årige Hai-Ram Song har revet benene væk under alle håndboldelskere med sin enorme speed, eminente skud, fabeltagtige teknik og sin sans for håndboldspillet. Deres findes ikke nok superlativer om denne spiller som et par år kunne blive aktuel som verdens bedste spiller, når der er lidt mere erfaring hos den unge pige.
Koreas Trup:
1. Min-Ji Son
2. Sun-Hee Sun
4. Soon-Young Huh
5. Gong-Joo Lee
6. Hai-Ram Song
8. Eun-Jung Kim
9. Cha-Youn Kim
12. Kyeong-Ha Moon
13. Hyun-Ji Yoo
14. Jin-Soon Kim
16. Min-Hee Lee
17. Bok-Hee Myoung
18. Ji-Hey Kang
19. Im-Jeong Choi
20. Pil-Hee Moon
________________________________________________________________
Vigtige faktorer i kampen:
- De tre keepere; Hvem skal på mål?
- Liudmila Bodnieva/Postnova
Det var ingen større hemmelighed at hverken Alizar, Suslina eller Sidorova fik fat i ret meget i Ruslands gruppefinale mod Norge. Så et godt spørgsmål er så; Hvem skal stå mod Korea? På hver deres måde har de sine styrker og svagheder, og mod et Korea hold, som ofte kommer fri ”spiller mod keeper” så vil Sidorova være et godt valg, da hun oftest er stærk ved 100% chancerne. Men da man aldrig kan regne med Trefilovs valg, så skal det ikke undre om Alizar starter på mål – hun er bedst på skud ude bagfra i hofte-til-arm højde, og til dels også på fløjskud!
Koreanerne er kendt for et meget offensivt bevægeligt forsvar, hvilket naturligt giver en del plads til stregspillerne, selvom de koreanske spiller er meget hurtige i deres sidebevægelser. Her skal de nok få deres hyr med stregspilleren over dem alle, Liudmila Bodnieva. Norge skulle bruge en 2-3 mand til at holde hende – med koreanernes størrelse, skal der nok en 4-5 mand til ;-) Så Liudmila Postnova vil nok gøre brug af sine streg, mere end tidligere i turneringen. Men der vil helt sikkert også være en del opspil til mange af de fortrinlige skytter på det russiske hold – blandt andre det to meter høje tårn, Elena Polenova og selvfølgelig Postnova selv. I forsvaret skal det tunge russiske forsvar nok få sit hyr med de lynhurtige koreanske spillere – her er det vigtigt at de får stoppet deres lynhurtige presspil i tide! For ellers bliver det for let for Korea, at spiller det tunge forsvar tyndt i løbet af to-tre boldomgange.
- Gruppe 1; Rumænien, Sverige & Danmark
- Holder de sig tilbage eller spiller de for fuld skrue?
- Den fysiske forskel
Korea lagde meget skidt ud i deres første kamp mod Rumænien. Der var hverken flow eller tro i det koreanerne foretog sig på banen, og forholdsvis let og noget overraskende kunne Rumænien hente to point via en storsejr på 34-23. I kamp to viste Korea så det spil de er så kendt og berygtet for – speedhåndbold på et højt teknisk niveau. Det er kun Korea der kan præstere så teknisk et flot angrebsspil i næsten alle 60 minutter og de vandt da også efter planen en stor sejr over svenskerne fra hinsidan med 38-24. Skæbnekampen mod Danmark er der vel ingen grund til at hive frem, for igen viste Korea VM form og fjernede alt spekulation om, at de ville spare på kræfterne og holde kortene tæt ind til kroppen, for ikke at afsløre noget som helst overfor de kommende VM modstandere fra Norge og Rusland.
Og netop det tema dukker igen op, når Korea nu i semifinalen skal op mod en formodet VM modstander i mellemrunden, når de nu kommer så langt i uge to. Vil de holde kortene ind til kroppen og spare på kræfterne, eller vil de give den fuld skrue som mod danskerne – formentlig det sidstnævnte – sådan har de i hvert fald, indtil nu, givet klart udtryk for på banen. Men de små koreanere kommer i menneskehænder lørdag eftermiddag. Så de skal helst undgå mand-mod-mand situationerne og spille så bredt og så meget presspil som muligt. Fløjene vil nok blive flittigt brugt og så ellers en masse lynhurtige gennembrud på backs. I forsvaret er det vigtigt at de får tacklet af i afleveringsøjeblikket og har et godt øje til stregen – for får de russiske skytter først plads, så er Postnova og Polenova ikke set til at fyre kanonkuglen af – og score.
Kampens dommerpar: Ukendt pt.!
________________________________________________________________
Konklusion:
Sidst Rusland og Korea mødtes i en betydningsfuld kamp, var tilbage ved VM i 2003. Der vandt Rusland en meget, meget smal sejr på 28-27 – dengang fik Korea en kanonstart og var efter seks minutter foran med 6-0. Sådan går det nok ikke helt lørdag eftermiddag.
Rusland skal udnytte sit fysisk overlegenhed til egen fordel, ved at sænke tempoet og spille deres eget kontrolleret spil. Stregsspillet skal endnu mere i fokus nu hvor pladsen bliver noget større, i form af koreanernes offensive forsvarsstil. Skuddene udefra skal også komme, oppe i målet, fra de hårdtskydende Polenova og Postnova – og en Kareeva der også forstår at skyde kuglen afsted.
Skal Korea til den første World Cup finale, så skal de simpelthen køre på i 2x30 minutter. Der skal køres kontra på kontra, og så skal man have stoppet den tunge bagkæde. Deres normale tekniske høje presspil kommer også på en prøve, hvor mand-mod-mand situationer helst skal undgåes – der er de simpelthen overmatchet mod russerne. Spørgsmålet er så om geparden narer bjørnen eller omvendt? Og kan purunge Hai-Ram Song klare presset?
Undertegnet har fidus til det sidstnævnte. Rusland er så taktisk begavet og fysikken bliver deres nøgle. De koreanske spillere får meget svært ved at stoppe den flydende russiske maskine, som for alvor nu er kommet i omdrejninger. Så 1,87 på russisk sejr, er bestemt ikke et dårligt odds.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar