Ross County - Queen of the South: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 52-26-22%
- Betvalue
- 3114,4%
- Spilbar ned til odds
- 1,92
- Rigtig/forkert
Tirsdag formiddag ser 1-X-2 odds på kampen således ud:
1-tallet giver 2,15 hos bl. a. Betsson idet bwin i mellemtiden har slashet til fortsat
spilbare 2,00
X giver 3,60 hos Bet365
2-tallet giver 3,55 hos Pinnacle
Oprindeligt gik mine tanker faktisk lidt i retning af at stramme den en anelse, f.eks. med Ross på en Asian -0,5 & -1,00 til fine 2,50 hos Pinnacle da jeg anser en flermåls-sejr til hjemmeholdet for noget mere sandsynlig en en ét-målssejr; sådan ca. 21% chance vil jeg afsætte til Ross-sejr med en enkelt pind.
Jeg var faktisk overrasket over, at odds på hjemmesejren lå så relativt højt til at begynde med. Det er nærmest den omvendte verden, at bookiemarkedet tilsyneladende tager mere hensyn til favorittens kampprogram end jeg selv gør.
Endelig er trupinfo også en faktor. Her ser det ved første øjekast afgjort værst ud for Ross, der mangler en håndfuld spillere. Men hvor de fleste af Ross' fravær ikke er af helt ny dato, så må Queen of the South til denne kamp se bort fra både førstemålmanden og anføreren, der også er forsvars-krumtap - og der er i begge tilfælde tale om nye fravær. Så rent skades- og karantænemæssigt kan jeg ikke tilstå udeholdet nogen fordel.
Og så er der den allerede i indledningen nævnte kommende pokalsemifinale imod Celtic på lørdag. Nok sæsonens vigtigste kamp for højlænderne. Der er store penge på spil, og desuden også tv- dækning og en helt reel chance for at nå hele vejen til finalen og måske Europa i næste sæson. Hvis man ellers formår at udnytte Celtics ret sløje sæson.
Jeg både anerkender og medgiver, at denne pokalkamp vil påvirke Ross - ikke, at der er noget der tyder på at højlænderne vil spare spillere, men kampen imod Celtic vil dog nok alligevel sidde i hovedet på Ross-spillerne trods manager Adams' insisteren på, at
'...I will start giving the Celtic game my attention after we have played this one...'
Men det ene udelukker ikke det andet, om jeg så må sige. Ross County har fortsat en yderlig chance for også at vinde 1. division. Ganske vist har man hele 11 points op til lokalrivalerne ICT på førstepladsen, men man har også tre kampe i hånden. Det er medgivet ikke sandsynligt, at Ross henter maksimalt udbytte i denne måneds sindssygt sammenpressede program, men det er bestemt muligt. Lørdagens ret overbevisende 2-1 udesejr over Dunfermline viser i hvert fald, at man ikke har tænkt sig at strække våben i den ene turnering til fordel for den anden.
Ganske vist er liga-formen ikke superduper. Sejren over Dunfermline var den første i fem forsøg. Men billedet kan godt snyde lidt. I sine sidste to hjemmekampe har Ross spillet hhv. 0-0 og 1-1 imod ICT og Dundee FC, der er hhv. nr. 1 og nr. 2 i rækken. Vi skal helt tilbage til 1. december sidste år for at finde Ross' sidste hjemme-nederlag; højlænderne har fået points i deres sidste ti hjemmekampe (7 sejre og 3 uafgjorte)
En statistik, der bør aftvinge respekt hos Queen of the South, hvis chance for at vinde rækken hører hjemme i den alleryderste teori. Dumfries-holdet har 14 points op til førende ICT, og også tre kampe i hånden, samt en væsentligt dårligere målforskel.
Det forekommer ikke sandsynligt, at sydskotterne kan nå det. Og, nok så væsentligt, så lader det også lidt til, at man allerede har indset det hos Queen of the South. Ganske vist er den nytiltrådte manager Kenny Brannigan ind til videre ubesejret (med to uafgjorte og en sejr), men det er værd at lægge mærke til, at formkurven ikke er bedre end højlændernes.
Brannigan tiltrådte, efter at ovennævnte Dundee FC hældte manager Jocky Scott ud og i stedet hentede QotS' manager Gordon Chisholm. Godt for Dundee og måske mindre godt for QotS, der - igen-igen - må se i øjnene, at man ikke kan finde kadencen til at køre gode resultater hjem en hel sæson igennem.
Sydskotterne er et hold, der gerne leverer i stimer - mange sejre efterfulgt af mange nederlag og omvendt. Det har tidligere kommet Dumfries-holdet til gode i den selvsamme FA-pokalturnering, som Ross nu er nået helt frem til semifinalen i. I øvrigt er der et andet 1. divisionshold, nemlig Raith Rovers, at finde i den anden semifinale. Og modsat Ross er Raith klart et hold, der har sat liga-points til pga. pokalen. Men det er en anden historie...
På et mere strategisk plan vil jeg ikke være bleg for at udnævne sydskotterne til retteligt at høre hjemme i top-3 i 1. division. Særligt hjemme på Palmerston er man stærke, næsten lige så stærke som Ross er hjemme på Victoria Park. Helt en passant kan jeg da lige tilføje, at hjemme-fordelen i disse rækker gerne er lige en anelse højere på hverdage. I hvert fald nede i 2. og 3. division.
Tilbage til resultaterne, der som angivet ikke er så ringe endda. 1-1 ude imod Dundee forrige uge (Brannigans første kamp som manager) var flot, men nok så meget udtryk for Dundees fortsatte krise. Derefter en sikker 2-0 hjemme imod førnævnte Dunfermline i tirsdags (der var den, hverdags-hjemmefordelen...) og endelig 3-3 ude imod Greenock
Morton i lørdags, et i mine øjne ikke ret overbevisende resultat. Godt nok fik Morton først udlignet i overtiden, men vestskotterne var foran i store dele af kampen, og det kan under alle omstændigheder ikke være tilfredsstillende for Dumfriesholdet at lukke tre mål ind fra et af ligaens mindst scorende hjemmehold.
Indbyrdes opgør:
Denne sæsons tre hidtidige møder er endt med to hjemmesejre til Ross County og en hjemmesejr til Queen of the South. Ross har vundet deres sidste tre hjemmekampe imod sydskotterne, og vi skal helt tilbage til 2006 for at finde den sidste uafgjorte kamp imellem de to hold.
Skader og karantæner:
Hos Ross vender Alex Keddie (F - fast) tilbage fra karantæne. Queen of the South har anfører David Liley (F - fast) i karantæne, en stor svækkelse.
Hos højlænderne meldes Steven Watt (F - fast) og Paul Lawson (M - fast) begge fortsat ude med skader. Endelig betegnes Stuart Kettlewell (M - fast/indskifter), Michael Gardyne (M - fast) og Gary Wood (A - fast/indskifter) alle tvivlsomme.
Queen of the South har førstemålmand David Hutton (MM - fast) ude med en skade efter at han måtte udgå med en fiberskade i lørdags. Samlet vurderer jeg Queen of the Souths færre, men værre, fravær til at være lige så slemme som Ross mere talrige fraværsliste.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar