18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Ross County - Hamilton Academical: (AH: 0,0) 1

Spiltip af Jonas Germannsen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Der er en række til forskel på de to hold til hverdag, og Hamilton hentede en snæver 1-0 sejr med hjem da de besøgte Ross i FA Cup´en sidste sæson. Men det er også de eneste to objektive argumenter for, at Hamilton skal være favoritter. Ross Countys sæson har været ujævn hidtil, men det var først i lørdags at man led sit første point-tab hjemme på Victoria Park via 0-1 imod oprykkerne fra Raith.

Hamiltons sæson er kun godt en uge gammel. Den har budt på to klare 0-3 nederlag til Kilmarnock og Aberdeen. Der har været stor udskiftning i truppen - ud er røget flere profiler; den anden vej har manager Reid hentet lottobonner og ukurante spillere i bundter. Hamilton virker ikke ordentligt sammenspillede og forekommer svagere end det hold, der med hiv og sving fik en sejr med hjem fra Dingwall sidste sæson. Favoritværdigheden ligger fortsat på Accies, men den er ikke ret stor.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
32-29-39%
Betvalue
1104,8%
Spilbar ned til odds
2,22
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Tirsdag morgen ser 1-X-2 odds på kampen sådan ud:

1-tallet giver 3,25 hos Stan James
X giver 3,20 hos en lang række bookmakere
...og 2-tallet giver 2,25 hos Bet365

Der er således også værdi i det rene ettal, men da der er tale om en pokalkamp, der i tilfælde af uafgjort vil gå i overtid og evt. også straffespark har jeg ønsket at inkludere det uafgjorte resultat i mit spil-forslag - der da i øvrigt også er den spil-mulighed, der har højst værdi. Det er i øvrigt ikke utænkeligt, at odds på Ross vil stige lidt hen imod kampstart, hvorfor det godt kan tilrådes at vente lidt med at gøre sin indsats.

Ross County: varme højlændere
Dingwall-holdet fra Ross er kommet fint i gang med deres anden sæson i 1. division. I lighed med de øvrige hold i de lavere rækker - dvs. 1. 2. og 3. division som er de rækker, jeg normalt beskæftiger mig med på disse sider - startede Ross deres sæson i slutningen af juli. Heri skal vi finde en del af begrundelsen for dette spil: Ross har allerede en månedlang sæson i benene hvor Hamilton Accies først startede deres sæson for 10 dage siden.

Med 6 kampe under bæltet allerede er Ross således i skarpere kamp-træning end Hamilton - især når man tilføjer, at skotske hold generelt spiller ganske mange kampe i forhold til, hvor meget (eller nærmere hvor lidt) de træner.

Formen er okay
Et andet og nok så vigtigt argument for spillet på Ross er, at det er gået udmærket i sæsonen hidtil - selv om man godt nok led 0-1 nederlag til de formstærke oprykkere fra Raith i lørdags, sæsonens første tabte kamp og tillige det første pointtab på hjemmebane i indeværende sæson. Det trækker selvfølgelig lidt ned.

I forhold til sidste sæson vurderer jeg Ross til at være sådan ca. lige så stærke - man har taget afsked med en del spillere, men grundstammen på holdet er bibeholdt, og flere af nyindkøbene ser spændende ud; f. eks. bør Stuart Kettlewell (M - fast, ex-Clyde) være en god forstærkning, og angrebsduoen Paul di Giacomo (ex-Airdrie) og Gary Wood (ex-Inverness Caley Thistle) har allerede vist deres værd med 3 mål i sæsonen indtil videre.

Hamilton Accies er ikke rigtigt kommet i gang
Over til Lanarkshire-holdet, der rent navnemæssigt vel må betegnes som Skotlands svar på AB, omend forhistorien ikke er helt så glorværdig. Hamilton rykkede op i SPL i 2008 og klarede lidt overraskende frisag i nedrykningsstriden, hvor det som bekendt blev Inverness CT, der i sidste ende trak det korteste strå. Overraskende fordi der igennem snart mange sæsoner har været en ret tydelig tendens til, at den enlige SPL-oprykker også rykkede ud igen, og overraskende fordi Accies også i 2008-2009 var lang tid om at komme i gang.

Og noget kunne tyde på, at Hamilton også i denne sæson er lang tid om at komme ud af startblokken. I SPL-sæsonen, der kun er to runder gammel, har man lidt to klare nederlag: 0-3 ude til Kilmarnock, og 0-3 hjemme til Aberdeen. Det var måske ikke så uventet, at et svækket Accies-hold måtte strække våben imod Aberdeen, men nederlagets størrelse må give manager Reid bekymringer. Det må skadeslisten (se trupinfo, nedenfor) også.

Stor udskiftning
Der er blevet skiftet heftigt ud hos Hamilton i sommerpausen. Holdets helt store profil igennem flere sæsoner midtbanespilleren James McCarthy er væk sammen med en god håndfuld andre spillere. Der gik igennem flere sæsoner rygter, der forbandt McCarthy med et skifte til Liverpool eller FC Barcelona (og et associeret rygte om et afvist tilbud på £8 millioner), men to år og én finanskrise senere smuttede den nordirske landsholdsspiller McCarthy til Wigan for £1,3 millioner.

Der er også kommet en mænge spillere ind den anden vej. Og selv om der utvivlsomt er gode spillere iblandt Accies' forstærkninger, så er der altså langt imellem profilerne. For eksempel har man hentet forsvarsspilleren Marvin Andrews, der har 100 landskampe for Trinidad & Tobago på CV'et (til sammenligning skilte Ross County sig af med den hollandsk-antilliske angriber Dyron Daal i sommerpausen), men Andrews må betegnes som over the hill.

No-name spillere og lottokuponner
Øvrige forstærkninger er hentede i de engelske sekunda- og tertiær-rækker. Den største profil blandt Hamiltons forstærkninger er nok den kontroversielle angriber Leon Knight, der stille og roligt har bevæget sig ned ad i de engelske rækker siden han en gang var til prøvetræning hos Chelsea idet han hver gang er smuttet hurtigt videre pga. disciplinær-problemer.

Summa summarum er, at hvor der sikkert nok er flere udmærkede spillere iblandt Accies' forstærkninger, så har trup-udskiftningen været så stor, at holdet ikke forekommer at være særligt godt sammenspillet endnu - til kampen imod Aberdeen stillede Hamilton med hele 9 debutanter - og med så mange no-name spillere iblandt de nye ansigter må der næsten være nogen af dem, der vil skuffe på den ene eller den anden måde. Resultaterne kunne i hvert fald godt tyde på det.

Diddy Cup
Et sidste argument for, at Hamilton Academicals favoritværdighed til denne kamp ikke skal være særligt stor er, at ligapokalen helt traditionelt ikke betyder lige så meget for SPL-hold (hvis fans af og til betegner den som 'diddy cup') som den gør for hold længere nede i rækken. Hamilton skal have rystet den dårlige sæsonstart af sig og kunne godt bruge en moralopbyggende sejr til det formål; på den anden side er der næppe tvivl om, at ligaen er en højere prioritet for Lanarkshire-holdet end ligapokalen er det.

Derfor kunne jeg godt have Accies-manager Reid mistænkt for at ville bruge denne kamp til taktiske eksperimenter med fokus på spillet mere end på resultatet. Som anført har Hamilton ikke været i gang med sæsonen nær så længe som Ross har.

For Ross' vedkommende er ligaen selvfølgelig også vigtigere end ligacup'en, men en SPL-skalp er altid god for moralen, og de pengepræmier, der er forbundne med avancement i denne turnering falder gennemgående på et tørrere sted hos en førstedivisionsklub end de gør hos en SPL-klub. Endelig er der også et revanchemotiv:

Indbyrdes opgør
I sidste sæson besøgte Hamilton Ross i FA Cup'en ( - som er den klart største af de skotske pokaler, og som sådan altid højt prioriteret) Her slap man hjem med en lille 1-0 sejr. Se i øvrigt et tidligere spil-forslag fra mig i den anledning.

Skader og karantæner
Der er ingen karantæner hos de to hold.

Hos Ross forventes Steven Craig (A - indskifter) fraværende med en ankelskade. Gary Miller (A - indskifter) og Paul Lawson (M - fast) er klar efter hhv. udstået karantæne og en mindre skade.

Hos Accies vender James McArthur (M - fast og nok den største tilbageværende profil) og Mark McLaughlin (F - fast) tilbage efter at have siddet ude med karantæne i Hamiltons to første kampe. To helt klare styrkelser.

Til gengæld er Alex Neil (M - fast, anfører), James Gibson (F - fast) og Trent McClenahan (F - fast) alle fortsat fraværende med skader.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Lazio - Cremonese
20 dec 18:00
Betvalue
1103%
1,65Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.