Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 39-27-34%
- Betvalue
- 1103,5%
- Spilbar ned til odds
- 1,87
- Rigtig/forkert
Romas nyudnævnte træner, Vincenzo Montella, kan se frem til sin første hjemmekamp i spidsen for holdet, når formsvage Parma gæster Olimpico søndag eftermiddag. På trods af de seneste ugers kaostilstande i hovedstadsklubben, ligner det en klar hjemmesejr. Oddset på Roma er dog også derefter, men det er interessant at kigge på en sejr med flere mål.
Parma lignede længe et solidt midterhold, men blot én sejr i de seneste otte kampe betyder at klubben nu befinder sig blandt de seks nederste hold med kun fire point ned til stregen. Man er ét af de hold i ligaen der lukker flest mål ind på udebane og senest tabte man hele 4-0 til AC Milan.
Roma har haft et par turbulente uger; klare nederlag til Inter og Napoli i ligaen blev fulgt op af et pinligt nederlag hjemme til Shakhtar Donetsk i Champions League. Senest tabte man så 4-3 ude til Genoa efter at have været foran 0-3, og så tog Claudio Ranieri sin jakke og forlod den klub han har haft et livslangt kærlighedsforhold til. Den midlertidige afløser, Montella, debuterede i midtugen med en flot 0-1-sejr ude over hjemmestærke Bologna.
Roma har historisk set rigtigt godt fat i Parma, som ofte tillader en del mål mod sig. Pinnacle er ude med 1,962 på -1, som jeg har valgt, men vil man gå planken ud på Roma-sejr med mindst to mål, indeholder 2,62 (ligeledes hos Pinnacle) bestemt også værdi.
ROMA
Nr 6. 12-6-8 (39-36). Hjemme: 8-3-1 (21-10)
L'Aeroplanino (Det lille fly, red.), som romernes nye overgangsløsning på trænerposten populært kaldes i Italien, har ikke Claudio Ranieris taktiske hjerne, men han kan formentlig bidrage med ny gejst ovenpå en række skuffende resultater.
Det kan dog være en flok trætte Roma-spillere der går på banen søndag. Det vil nemlig være deres fjerde kamp på bare halvanden uge, og det kan ikke undgå at have sat sig lidt i benene.
Men Roma har faktisk vist fine spillemæssige takter, og spillede måske sæsonens bedste halvleg mod Genoa, hvor man nærmest helt tragikomisk endte med at tabe 4-3. Et eksempel på de psykiske problemer som plager holdet (og måske kan føres helt tilbage til sidste sæson, hvor man smed mesterskabet hjemme mod Sampdoria), for der er absolut ingen tvivl om Romas spillemæssige potentiale.
På hjemmebane er Roma sædvanligvis ganske suveræne. Det varede da også hele 12 kampe, før fortet blev nedkæmpet - da det uruguayanske monster, Edinson Cavani var på besøg for to uger siden. Lægger man dertil fadæsen mod Shakhtar Donetsk, er hjemmepublikummet ikke gået glade hjem fra Olimpico i over en måned. Det er usædvanligt. Og det vil Montella gøre alt for at ændre på i sin trænerdebut foran egne fans.
PARMA
Nr 15. 6-9-11 (25-36). Ude: 2-2-8 (12-26)
Pasquale Marino har ikke formået at bygge videre på Parmas imponerende comebacksæson sidste år, hvor man som nyoprykker overraskede stort ved at slutte sæsonen helt oppe på 8. pladsen. Tilførslen af bl.a. den aldrende målræv, Hernan Crespo, og den kreative offensivspiller, Sebastian Giovinco, som har været én af ligaens bedste på sin plads i denne sæson, har været en succes, men der blevet lukket alt for mange mål ind - især på udebane.
De tre seneste udebanekampe er blevet tabt klart; 2-0 til Brescia, 3-1 til Genoa og senest 4-0 til AC Milan. Den formmæssige krise er til at tage og føle på; én enkelt sejr (og det var ude mod Juventus, der fik Melo udvist efter et kvarter) er resultatet af de seneste otte kampe!
At den statistik skulle vende mod Roma, er der ikke umiddelbart meget der tyder på. Man har samlet lukket hele 26 mål ind i 12 udebanekampe i denne sæson, kun overgået af Lecces 28. Og så er det kun én gang lykkedes at holde målet rent væk fra eget græs, og det var mod den absolutte bundprop, Bari.
Indbyrdes opgør
Man kunne næsten mistænke Parma for at lægge sig ned, når Roma-spillerne står på den anden side af midterlinien. Den omvendte kamp i denne sæson endte godt nok 0-0, men ud af de sidste ti opgør i ligasammenhæng, er de otte faldet ud til Romas fordel.
På Olimpico har Roma ni sejre i træk mod Parma (hvor de otte har været med mere end ét mål), og det er mere end fem år siden at Parma sidst fik netmaskerne til at blafre i Rom. Her er altså tale om massiv dominans.
Trupnyt og forventede startopstillinger følger...
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar