Roma - Lyon: X
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 36-33-31%
- Betvalue
- 2105,6%
- Spilbar ned til odds
- 3,03
- Rigtig/forkert
1/8-finale, 1. kamp. Stadio Olimpico, Rom.
To teknisk dygtige mandskaber der scorer mange mål i de hjemlige ligaer, men som nok vil være mere forsigtige i denne vigtige kamp. Begge ser ud til kunne stille med stærkeste hold (Roma har dog nogle tvivlsomme). Italienerne er hjemmestærke, men omvendt er franskmændene gode ude.
Totti og co. skal være (smalle) favoritter på eget græs (trods en skidt Serie A-optakt i weekenden), men mere CL-erfarne Lyon der startede året skidt, men har fundet formen, har en fornuftig chance for at skabe et godt udgangspunkt for returkampen.
Der er værdi et X2-spil, men krydset er der lidt mere saft i. Det undrer mig lidt, at oddset for udesejr er lavere end for uafgjort.
Odds (onsdag kl. 01:15)
1: 2,55 Betsson
X: 3,2 Betsafe, Betsson, Canbet, 3,19 Danbook
2: 3.01 Danbook, 3,0 Betsafe
Asian. Lyon +0,5: 1,606 Pinnacle, 1,55 Danbook, 1,53 10Bet
Over/Under 2,5 mål
Over: 2,4 Pinnacle, 2,3 Betsafe, Betway
Under: 1,65 10Bet, Pinnacle
Begge hold scorer mange mål, men primært i ligaen (og mod dårlige CL-modstandere). En ottendedelsfinale befordrer nok en noget mere forsigtig indstilling. En målfattig kamp er det sandsynligste - men oddset er også derefter.
Chancevurdering: 41-59
Vejret
Romerne har frygtet regn; en tung bane er ikke ideel for hjemmeholdets hurtige spil, melder træner Spalletti. Det regnede da også tirsdag. Men ifølge vejrudsigten ser det ud til at man i det mindste undgår nedbør onsdag. Temperaturen: Cirka 17 om dagen; dog noget koldere (5-10 stykker) om aftenen/natten.
ROMA. Nr. 2 i Serie A. Hjemmebane: 9-2-1 (28-6).
Champions League-gruppespil: 3-1-2 (8-4). Hjemme: 2-1-0 (6-1).
Havde det ikke været for Inters overmenneskelige suverænitet, ville det se vældig godt ud for Roma i denne sæson. Men man ligger trods alt på en andenplads i ligaen (laaangt op til Inter, men en god bid ned til nr 3). Romerne har et dygtigt mandskab, orkestreret af kreatør-geniet Totti, un numero dieci verissimo! Ofte placerer man ham ikke desto mindre som centreforward, hvilket han naturligvis også gør godt (holdets topscorer), men i mine øjne er det spild af talent. Problemet er vel at Roma savner en ægte centreforward, en bomber. Man har jo bl.a. afhændet Montella.
Især offensivt er der alligevel godbidder at hente på det Olympiske Stadion, men man er vel italiener; man kan også lukke af bagude, hvis det er det der skal til. Totti har i øvrigt også et giftigt frispark; Lyon er ikke den eneste med én med pragtfuld sparketeknik.
Form: Roma fik en halvskidt optakt til denne kamp med lørdagens 1-0-nederlag i Empoli (der dog også ligger på en fin fjerdeplads). Men på hjemmebane, hvor man senest bankede Parma med 3-0, kan man bryste sig af 7 ligasejre i træk.
Champions League, Gruppe D: Det blev til en andenplads efter Valencia, som man slog med 1-0 i sidste spillerunde. I Spanien tabte man 2-1. Også mod de øvrige hold var det nat og dag. Shakhtar slog man 4-0 hjemme, men tabte 1-0 til i Ukraine. Olympiakos slog man 1-0 i Grækenland, men hjemme måtte man nøjes med 1-1.
Trupnyt
Trup: Curci, Bertagnoli, Doni - Cassetti, Panucci, Mexes, Chivu, Defendi, Ferrari, Tonetto - R.Faty, Perrotta, De Rossi, Mancini, Wilhelmsson, Pizarro, Rosi - Vucinic, Taddei, Totti, Okaka Chuka
Mangler: Aquilani (m/f - reserve), G.Martinez (reserve)
Tvivlsomme: Chivu (midterforsvar/venstre back – fast), Méxes (midterforsvar – fast/marginal), Ferrari (midterforsvar – fast/marginal), Vucinivic (angreb - reserve
Der er en del tvivlsomme forsvarere. Det ventes dog at alle bliver klare til kamp. Mod Empoli spillede man med højreback Panucci i midterforsvaret, men han kan nok rykkes tilbage på sin plads mod Lyon.
Totti har også været tvivlsom, men ifølge træner Spalletti skulle holdets vigtigste spiller være blevet fit for fight. Il Mister afviser også at der skulle være hold i rygterne om at stjernespilleren er decideret utilfreds. Under Empoli-kampen var Totti ikke glad og gav udtryk for det, men den slags er normalt og helt ok, lyder det fra Roma-lejren.
Kilder: Romas hjemmeside og www.gazzetta.it
Bud på opstilling
Totti
Mancini – Taddei - Perrotta
De Rossi - Pizarro
Tonetto – Chivu – Méxes/Ferrari - Panucci
Doni
LYON. Nr 1 (suveræn) i den franske liga. Udebane: 10-0-3 (25-10).
Champions League-gruppespil: 4-2-0 (12-3). Ude: 2-1-0 (8-2).
De femdobbelte franske mestre har udviklet sig til en europæisk sværvægter. Tidligere var man temmelig ustabil internationalt, men ikke længere. I sidste sæson nåede man kvartfinalen og tabte til Milan i nogle tætte kampe (Milan vandt 3-1 hjemme, men det var for stort). Året før tabte man også i kvartfinalen, dengang til PSG, og det var decideret uheldigt.
Holdet er spækket med landsholdsspillere. En af Europas bedste målmænd i Coupet. Et bomstærkt forsvar (der også kan gå med frem og være målfarligt), anført af fremragende Cris og i denne sæson forstærket af dygtige Squillaci. En meget markant midtbane, hvor Toulalan og Tiago er de løbestærke opbakkere for det kreative geni Juninho (desuden en af verdens bedste frisparksskytter). Man spiller typisk 4-3-3, med to hurtige og driblestærke fløje i Malouda og Govou. Fremme har man tidligere haft et problem, i og med at centreforwarden har scoret for lidt (kan også være svært i sådan et system, hvor man skal bruge mange kræfter på at være targetman), men pt virker Fred til at være i topform. Og så har man giftige Baros som alternativ.
Det er sjældent at opleve et hold være så varieret i målfarligheden. Scoringerne kan komme fra alle sider.
4-3-3 spiller man både ude og hjemme, og Lyon går gerne efter at vinde på fremmed græs. Men man spiller naturligvis noget mere defensivt end hjemme; de defensive spillere vover sig mindre frem, og de offensive bruger mere energi på at gå med tilbage. Især mod gode hold er Lyon udmærket i stand til at at spille fornuftigt og defensivt solidt.
Form: Mestrene fik bestemt ikke fået en ønskestart på 2007. Man blev slået ud af pokalen, i Marseille. Og i ligaen nåede man, inklusive sidste spillerunde i 2006, op på 5 kampe i træk uden sejr. Meget usædvanligt for Lyon. Stimen stoppede dog i forrige weekend, hvor man vandt 1-0 hjemme over formstærke Lorient. Og der var tale om en velspillet kamp; endelig kørte spillet for Lyon, også på midtbanen, der ellers har haltet gevaldigt. Bedst af alle var dog angriber Fred, der også scorede det enlige mål.
Og i fredags vandt man så 2-1 ude over rækkens nr 3, Lille. En lidt heldig sejr; to meget sene mål, men hele holdet spillede godt og havde på den led fortjent det. Målene blev sat ind af centreforward Fred og midterforsvarer Squillaci.
Champions League-gruppespillet: Lyon var temmelig suveræn i sin gruppe (F), der blev vundet sikkert foran Real Madrid. Lyon tabte slet ikke, og uafgjort blev det kun i Madrid og på eget græs mod Steaua Bukarest i den sidste betydningsløse spillerunde, hvor man stillede op uden flere nøglespillere. Ude blev det 3-0 over både Steaua og Dynamo Kiev - samt 2-2 mod Real.
Trupnyt
Trup: Coupet, Vercoutre - Abidal, Berthod, Caçapa, Clerc, Cris, Müller, Réveillère, Squillaci - Ben Arfa, Fabio Santos, Källström, Malouda, Tiago, Juninho, Toulalan - Baros, Fred, Govou
Mangler: A.Diarra (defensiv midtbane - reserve), Wiltord (angreb/fløj - marginal), Benzema (angreb – reserve)
Tvivlsom: Tiago (midtbane – fast)
Alle stamspillere er med i truppen. Midtbanemand Tiago er tvivlsom, men nyindkøbte Dos Santos har gjort det virkelig fornuftigt i de seneste kampe, og svækkelsen ser ikke stor ud, i givet fald.
Det er lidt ærgerligt, at Wiltord fortsat er skadet. Den rutinerede offensivmand er en knaldgod joker at have i baghånden.
Bud på opstilling
Fred
Malouda – Govou
Juninho – Toulalan – Tiago/Dos Santos
Abidal – Squillaci – Cris – Réveillère
Coupet
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar