Roger Federer - Mario Ancic: X (0-1)
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 79-10-11%
- Betvalue
- 5150%
- Spilbar ned til odds
- 10,00
- Rigtig/forkert
OBS: Dette spil går på at Federer vinder med 3-2 i sæt.
Roger Federer kan godt gå hen og komme på hårdt arbejde, når han tørner sammen med den hårdtservende og 195 cm. høje kroat Mario Ancic, som før har gjort det onde ved schweizeren i en Grand Slam. Nu gælder det et helt andet møde mellem de to, nemlig på grus hvor Ancic ikke er helt uden evner, og mod en Federer der ikke har vist nogen form for magtdemonstration i turneringen hidtil, kan det let gå hen og blive en lang eftermiddag med indtil flere tie-breaks hvor alt kan ske mellem to sublime servere. Der er efter min vurdering værdi i næsten alle spil imod Federer, i denne første større prøvelse, men han har mange gange vist at han kan det der med at afgøre tætte dyster i sidste sæt, så den største værdi, som skal spilles, ligger i 5-sætssejren.
Roger Federer vil jeg starte med at vurdere på baggrund af hans førsterundekamp mod amerikaneren Sam Querrey, der i statur og spillestil minder en del om Mario Ancic på et lavere niveau på grus, med sine 198 cm og hårde server. I den kamp vandt Federer naturligvis i 3 sæt, men måtte afgive hele 11 partier, mod 18. En sejr er selvfølgelig en sejr, men når modstanderen rykker mindst en klasse op, er det svært at forestille sig Federer cruise igennem uden i det mindste en tie-break, hvor Ancic har lige så gode chancer for at nappe sættet. Der skal heller ikke mange koncentrationssvigt til før end han at han er tvunget til at skulle bryde kroaten, hvilket ikke er særlig nemt, og med tanke på de mange uprovokerede fejl han lavede i sin seneste kamp mod Montanes, 42 stk., er to sæt absolut inden for rækkevidde. Derefter er spørgsmålet så om han går hele vejen, eller om Federer viser den uomtvistelige klasse han besidder, og vinder de andre tre sæt.
I hans kamp mod grusspecialisten Montanes tabte han første sæt i tie-break med 5-7, men vandt overbevisende de 3 næste. Der var sandt at sige heller ikke meget at komme med fra Montanes, der næsten så tilfreds ud med at have vundet et sæt. Det stiller Ancic sig helt sikkert ikke tilfreds med, og når den første underdog har vist vejen, bliver motivationen for ham skærpet endnu mere. Federer har dog også selv servet fornuftigt indtil videre, og det kunne godt lugte lidt af tie-breaks hvis begge parter spiller op til deres bedste i egne servepartier. På grus er det bare usandsynligt at ingen af de to taber serven 6 gange i træk, og klart mest sandsynligt er det at det bliver kroaten, men oddset taget i betragtning er det værd at gå efter det modsatte udfald.
Statistik: I år: 26-7, på grus: 15-3. Ranglisteplacering: 1 Raceplacering: 3 Fødselsår: 1981 Højde/vægt: 185/80 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): semifinale – 1. runde – semifinale – kvartfinale – sejr –finale– kvartfinale – finale. De sidste 4 turneringer på grus, resten hard court.
Mario Ancic er den seneste spiller som har slået Roger Federer i Wimbledon, men på grus er hans muligheder for at gøre det samme faktisk større. Hans sidste Roland Garros endte således først i kvartfinalen mod netop schweizeren. Det opgør kan Ancic med sikkerhed bruge til meget mere end Federer kan, med henblik på denne kamp. Undervejs mod kvartfinalen slog kroaten stærke navne som Robredo og Montanes ud, hvilket vidner om potentiale selv på grus, der normalt ikke er stærke serveres livret. I år er det ikke blevet til mange sejre, men i grunden til det finder man en af væddemålets fiduser. I tre ud af de fire grusturneringer han har deltaget i har han gjort det fint, men er på grund af lodtrækningen stødt ind i navne som Nadal, Davydenko og Almagro meget tidligt. Der er ikke ret meget at gøre på grus mod de spillere, men nu hvor han står på den store scene i Paris, har han fået værdifuld erfaring i at spille mod de bedste i verden på underlaget. Det skal han ud og udnytte mod Federer, hvilket bestemt er muligt.
I sine første to runder har han vundet over 31. seedede Andreas Seppi, ganske overbevisende med 6-2 7-6 6-2 (7-1 i tie-breaken), og spanske Marrero i fire sæt, igen overbevisende efter at have tabt første sæt. Han har i de kampe fyret hele 28 esser af på grus, og lagt på nogle ganske stabile procenter hele vejen igennem, inklusiv den vigtige breakbold-udnyttelse som har været på imponerende 50 %, et stykke over Federer. Hvis han kan holde det bare tilnærmelsesvist, vil der være chancer i hvert eneste sæt, og kombineret med muligheden for at Federer ikke læser hans serv vil kroaten kunne levere den første sensation i år, eller forhåbentlig nøjes med to sæt og lade Federer udbygge sin fornemme statistik når det kommer til femsætskampe.
Statistik: I år: 18-8, på grus: 4-4. Ranglisteplacering: 46 Raceplacering: 36 Fødselsår: 1984 Højde/vægt: 195/81 – Højrehåndet.
Turneringspræstationer i år (runde slået ud): finale – semifinale – 3. runde – 4. runde – 2. runde – 3. runde – 2. runde – 1. runde. De sidste 4 turneringer på grus, resten på hard court. Derudover 2 sejre ved holdmesterskaberne på hard court.
Indbyrdes opgør: 4-1 Federer, 1-0 Federer på grus fra 2006.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar