Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Finale ved US Open på hard court i New York.
OBS: Dette spil går på at Federer vinder første sæt 7-5.
Finalens bedste værdispil må efter min klare opfattelse være dette bet, gående på at Federer fortsætter hvor han slap mod Djokovic hvor han vandt de sidste to sæt med netop disse cifre. Begge spillere har nogle fantastiske server, og vil i størstedelen af denne slags kampe (markedsodds tilsvarer mere end de 50 %) komme frem til 5-5-stillingen der muliggør 7-5 resultatet. Grunden til at jeg så mener Federer har en markant større chance for at bryde end oddset indikerer, er både sidste rundes opvisning mod serberen, samt det faktum at han normalt på hard court har godt styr på Del Potro, som står i sin første Grand Slam finale nogensinde. Det vil kunne få de fleste til at få nerver på hvis/når argentineren skal ud at serve for at blive i sættet og trække det til tie-break. Det er vanskeligt præcist at vurdere sandsynligheden, men jeg har valgt at sætte CV´et en smule konservativt, da hver tiende gang måske endda er et bedre bud.
Chance
9%
Betvalue
Bet value viser et væddemåls værdi baseret på spilforslagets chancevurdering. Jo højere bet value, desto bedre er væddemålet i forhold til oddset:
Roger Federer har som ventet kvalificeret sig som den ene til endnu en US Open finale, og kan udligne rekorden med sin sjette sejr på stribe. Noget tyder dog på at det kan blive en tæt affære han skal gennemføre inden sejrsceremonien, da argentinske Del Potro har været en frygtet modstander de seneste to uger, med gradvist forbedret spil, og knaldhårde server. Schweizeren plejer dog som regel at være i særklasse til at læse modstanderens mest frygtede våben, og at han skal kunne bryde Del Potro er absolut ikke utænkeligt. Han har demonstreret sin evne til at returnere ved specielt sine seneste to kampe, mod modstandere af høj kaliber som Djokovic og Søderling, hvor han flere gange brød og generelt spillede rigtig godt med i de fleste af deres servepartier. Mod Del Potro som er fuld af selvtillid kan det nok blive svært i begyndelsen, men efterhånden skal argentineren nok blive mere og mere udtømt for gode ideer og undvigemanøvre, og de nærmest uundgåelige breakbolde når Federer er med, vil vise sig. Det fører så derhen hvor jeg mener at lige i underkanten af 10 % sandsynlighed for at Federer bryder afgørende i slutningen af første sæt, ikke nødvendigvis behøver at være for højt sat.
Juan Martin Del Potro imponerede de fleste med en storsejr over Nadal ikke set i mands minde, i en kamp af så stor betydning. Det har sammen med det prangende spil i resten af turneringen givet ham et selvtillidsboost i en størrelsesorden han virkelig kan få brug for, med den indbyrdes statistik han render rundt med mod Federer på hard court. Han har i syv sæt aldrig fået mere end fire partier (sket en enkelt gang) og ellers bl.a. blevet rundbarberet 6-3 6-0 6-0 så sent som i Australian Open i år. De mødtes senere i Grand Slam turneringen på grus hvor Del Potro føler sig mere hjemme, og her vandt Federer i fem sæt. Jeg regner det på den baggrund, om ikke utænkeligt, så i hvert fald højst usandsynligt at Del Potro skulle bryde Federer afgørende ved 5-5/5-6, og vælger derfor at gå udenom et "12 partier-spil". At Federer så skulle bryde argentineren hænger sammen med at det er dennes første Grand Slam finale i karrieren, og at der kan gå en smule gummiarm i den, er det de fleste bekendt. Efter nøje at have gransket markedet, finder jeg ikke mere værdi i andre af de ellers utallige special-spil, end dette odds på schweizeren til at udnytte de fordele han bør have som følge af rutinen og timingen, som man så det senest mod en lettere forståeligt frustreret Djokovic i semifinalen.
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tilføj kommentar