Roger Federer - Jo-Wilfried Tsonga: Over 3,5

Federer har været som nat og dag under denne turnering, og selv om han stadig er en fantastisk spiller, så er det altså kun i glimt, vi ser den "gamle" Federer, som i flere år pløjede alt og alle ned. Der er nok flere årsager til Federers skrøbelighed de seneste år: Han virker ikke altid lige så sulten længere, hans familieliv kræver mere af ham, der er bedre modstandere i toppen nu, de andre er ikke længere skrækslagne for at gå på banen mod ham og garanteret meget mere.. Personligt tror jeg, at den manglende sult kombineret med langt bedre modstandere i toppen (ift. dengang arvefjendeopgørene hed Federer-Hewitt, Federer-Nalbandian og Federer-Roddick) gør udslaget. Det er vel meget normalt, at man ikke tænker tennis døgnet rundt, når familien er blevet forøget med tvillinger, og når der ikke er fuld koncentration på tennis, så kan det ske, at noget af motivationen forsvinder engang imellem. For det er netop dét, der er så underligt ved den nye Federer: Nogle gange ligner han én, der spiller tennis fra en anden planet, mens han andre gange ligner én, der har lyst til at flygte til en anden planet.

Det samme har været gældende i denne turnering: Han startede jammerligt ud mod Andreev, som burde have bragt sig foran 2-1 i sæt efter adskillige missede sætbolde, men Federer fik den selvfølgelig hevet hjem alligevel. Derefter kørte han over Hanescu, Montanes og Hewitt - alle i tre hurtige sæt - og specielt i kampen mod Hewitt var han totalt overlegen og lignede helt klart verdens bedste spiller igen. Så kommer vi til kvartfinalen mod Davydenko, som havde spillet en frygtelig kamp forinden mod Verdasco, og Federer så uinspireret og modløs ud i halvandet sæt indtil stillingen 1-6, *1-3 30-40. Davydenko spillede fremragende, men han fik lov til at gøre lige, hvad der passede ham, fordi Federer bevægede sig elendigt og deraf mistimede hvert andet slag. På det ved ovennævnte stilling tidspunkt havde Federer lavet omkring 30 uprovokerede fejl. Det er altså groft sagt 7-8 partier foræret til Davydenko bare på uprovokerede fejl... Derefter vendte kampen fuldstændigt, og Federer fik troen tilbage. Davy lavede fejl og Federer cruisede indtil 16 63 60 31, hvor han så pludselig begynder med fejlene igen, og faktisk er Davydenko meget tæt på at snuppe fjerde sæt uden overhovedet at levere nær det niveau, han spillede på ved Masters Cup 2009 i London.

Jeg synes ikke, Federer pt. kører over nogle af de spillere, som spiller i et højt tempo og har klare våben på det slagtekniske område. Hewitt har eksempelvis kun sin mentale styrke (som mod Federer er nedbrudt fr kampen går i gang) og sin hurtighed at leve på, men spillere som Djokovic, Murray, Del Potro, Cilic, Nadal, Roddick, Davydenko, Tsonga, Verdasco, Söderling og Gonzalez som har klare spidskompetencer på meget højt niveau, kommer hele tiden tættere og tættere på ham. Jeg tror, det frustrerer Federer, at han ikke længere bare kan slå igennem disse spillere, som han kunne ved den øvrige verdenstop engang. Det frusterer ham, at disse spillere spiller i det samme tempo som ham selv, og når han bliver frustreret, så begynder han at tvivle på sig selv. Derefter går det naturligvis galt. For mig er han bestemt ikke en af de mentalt stærkeste spillere på touren pt., men qua sin overlegne teknik og generelle tennismæssige formåen vinder han naturligvis stadig majoriteten af de indbyrdes opgør. Det er bare ikke så suverænt som tidligere...

Det leder mig så endelig frem til sagens kerne, at han nu skal spille en semifinale i en Grand Slam-turnering mod Tsonga. I "gamle dage" ville han bare køre en spiller placeret omkring nr. 10 over i sådan en kamp (og det kan bestemt ikke afvises, at det sker i morgen igen), men min opfattelse af ham i dag er, at han overhovedet ikke er en spiller som er Tsonga lige så overlegen, som oddsene for kampen antyder. Vi så det i Montreal Masters 2009 (en turnering Federer gerne vil vinde), hvor Federer første 67 61 51 mod netop Tsonga, men alligevel endte han med at tabe tredje sæt 76! Vi så det ved Masters Cup i London, hvor Verdasco havde Federer nede i sækken, mens både Del Potro og Davydenko gav ham "tæsk". Vi så det i Doha, som Federer også altid har præsteret i, hvor han var tæt på at ryge til Gulbis og Davydenko slog ham nemt runden efter, og efterhånden har vi generelt bare set en yderst såret Federer et hav af andre gange i tætte kampe, hvor man ellers har forventet, at Federer-sejr ville være en ekspeditionssag.

Tsonga har nemlig nogle våben, som kan skræmme livet af Federer. En fremragende serv, en fremragende forhånd og nogle sublime flugtninger. Kan han få de tre elementer af sit spil til at køre optimalt, så venter det ene point efter det andet i hans egne servepartier. Til gengæld returnerer han dårligere end Federer, men spiller og server Federer, som han gjorde i perioder mod Davydenko, så venter der ham alligevel en masse muligheder i Federers serv. Desuden har Tsonga en meget stor tiltro til sin egen tennis og sit taktiske koncept, og han er hamrende motiveret for at presse Federer og evt. nå i sin anden Australian Open-finale. Han har netop spillet sine to første femsættere i karrieren og vundet dem begge, og er der noget, der er godt for selvtilliden, så er det at vinde disse femsættere. Han er fysisk meget stærk og udtaler selv, at der ikke er nogen problemer i den retning.

Federer er naturligvis favorit, selv om denne analyse primært har haft fokus på at udstille hans dårligere sider og Tsongas styrkesider. Spiller Federer på sit højeste niveau hele kampen igennem, så vinder han 3-0, det tror jeg ikke, der kan herske tvivl om. Federer er langt mere komplet, er overlegen på returerne og på baghåndssiden og server mere varieret end Tsonga. Han har ingen egentlige svagheder ift. dette matchup, men igen må jeg understrege, at det er, når Federer rammer sit topniveau i hele kampen, hvilket jeg ikke finder sandsynligt, da jeg ikke har set det meget længe imod en spiller af Tsongas kaliber.

Head to head: 1-1
2008: Federer 64 61 (indendørs hard)
2009: Tsonga 76 16 76 (hard court)