Recreativo de Huelva - Valencia: 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 30-32-38%
- Betvalue
- 2108%
- Spilbar ned til odds
- 3,33
- Rigtig/forkert
Det er nr. 7 hjemme imod nr. 8 når Recreativo og Valencia mødes lørdag aften. Alligevel er der gode odds at hente på en hjemmesejr, på trods af de store skadesproblemer der er hos gæsterne. Hjemmeholdet er derimod ved godt mod, og spiller en flot gang offensiv fodbold, der sagtens kan drille et afbudsramt Valencia-hold.
Recreativo har nydt forholdsvis stor succes i deres tilbagevenden til den bedste spanske række. Holdet ligger på en flot 7. plads - én plads og ét point foran lørdagens modstandere - og har stået for en god omgang positiv underholdende fodbold. Således var det også særdeles underholdende for den objektive tilskuer at følge Recreativos kamp i sidste weekend på udebane imod Racing. Efter 90 minutter med 7 mål, måtte oprykkerne se sig slået 4-3 i en forrygende forestilling.
Noget af det der kendetegner Recreativo er, at holdet ikke har en bestemt offensiv spiller der står for det hele. Således har holdet i denne sæson haft hele 11 forskellige målscorere til at score 18 mål. Holdets topscorer er franskmanden Florent Sinama-Pongolle, der er på lån fra Liverpool. Pongolle nyder stadig stor respekt i Beatles-byen, og har nu også fået skabt sig et navn i Spanien. Den unge angriber har tilført en vildskab til Recreativos offensiv, der har gjort livet hårdt for en del modstandere.
At Recreativo er et udpræget hjemmehold, er næppe et prædikat man kan sætte på oprykkerne. Holdet har stort set hentet ligeså mange point ude som hjemme, dog er holdet noget bedre til at lukke af bagude når de er i vante omgivelser. Hjemme på Nuevo Colombino har Recreativo blot lukket 5 mål ind i seks kampe.
Oppe foran er det Pongolle der sammen med den tidligere Celta-angriber Javi Guerrero der udgør en farlig duo. Recreativo har dog en helt specielt joker på sidelinien. Den blot 22-årige Uche Ikechuwku (Nej, ikke dén Uche, omend navnet lyder bekendt) har på det seneste haft helt uhørt tur i den. I de seneste tre kampe er han blevet skiftet ind i 2. halvleg, og i alle tre kampe er den unge nigerianer kommet på måltavlen. Ganske imponerende, men dog næppe nok til at han starter inde endnu.
Hjemmeholdet mangler Beto på midtbanen, da han har samlet sig for mange gule kort. Dog ser det ud til Rosu, der måtte sidde over i weekenden med en skade, når at blive klar til kampen mod Valencia, og derfor blot overtager Betos plads centralt.
Oprykkerne fra Recreativo har utvivlsomt nydt den første tredjedel af sæsonen. Det er dog set før, at oprykkere har succes i starten af ligaen, for så alligevel at ende på de nederste pladser når sæsonen slutter. Recreativo ligner dog en undtagelse til den regel. Hvis holdet har modet til at fortsætte den spillestil de har lagt for dagen indtil videre, så er der bestemt mulighed for at hente flere point, og måske endda mulighed for at holde sig mellem de 10 øverste i ligaen.
Valencia startede sæsonen som lyn og torden, men som forudsagt i optakten her på siden, så har holdet måtte give slip på den absolutte top i ligaen, og ligger nu på en 8. plads med hele 11 point op til duksene fra Barcelona.
Folkene omkring Valencia og tilhængere heraf, vil med sikkerhed fremhæve ét enkelt ord, når den seneste tids manglende resultater skal forklares: Skader! Og det er da også korrekt, at Valencia har været særdeles hårdt ramt på den front. Seneste nyt er, at holdets to topscorere Morientes og David Villa ikke bliver klar til kampen mod Recreativo, hvilket bestemt ikke forøger holdets chancer for succes.
Udover de to frontløbere er normale stamspillere som Albelda, Edu, Navarro, Miguel, Marchena, Del Horno, Moretti og Gavilan heller ikke til rådighed. Det bliver sværere og sværere for træner Quique Flores at stille holdet til weekendens kampe. Afbuddene betyder med al sandsynlighed at man sætter Baraja (m) ned og spiller venstre back, imens man nøjes med en angriber i Angulo, og så bruger Vicente som hængende angriber. Langt fra en optimal opstilling for gæsterne.
Valencia har da også måttet kæmpe på to fronter indtil videre i denne sæson, da holdet har deltaget i Champions League. Her er det dog i modsætning til ligaen blevet til ubetinget succes, og med en runde tilbage, hvor Valencia skal til Roma på tirsdag, så er spanierne sikret førstepladsen i gruppen. Kampen i Italien for derfor næppe indflydelse på weekendes kamp i Huelva imod Recreativo.
Nu kan Valencia så koncentrere sig om to ting: 1. At få hele holdet klar til kamp igen, og 2. At klatre tilbage op imod toppen af ligaen. Desværre for Valencia, så hænger de to ting som oftest sammen, og det er svært at se Valencia gå ud og dominere en fodboldkamp når de må undvære næsten en helt førstehold.
I sidste weekend, skal Valencia dog have stor ros for deres indsats på hjemmebane imod Real Madrid. Det lykkedes for hjemmeholdet at presse Real Madrid i bund det meste af kampen, hvor man dog også havde David Villa til rådighed. Alligevel måtte værterne se sig slået 1-0, efter storspil af Casillas i Real Madrid-målet. Dén kamp har utivlsomt gjort ondt i moralen hos Valencia-spillerne, og en udekamp i den modsatte ende af landet imod et optimistisk spillende oprykkerhold er langt fra en sikker mulighed for oprejsning.
Skader / Karantæner:
Recreativo: Bouzon (f/res), Bouzon (f/fast), Cheli (m/res), Beto (m/fast), de la Calle (a/res).
Valencia: Mora (m/res), Navarro (f/fast), Miguel (f/fast), Marchena (f/fast), Moretti (f/res), Del Horno (f/fast), Albelda (m/fast), Gavallan (m/res), Reguiero (m/res), Villa (a/fast), Morientes (a/fast).
Forventede startopstillinger:
Recreativo (4-4-2): Lopez Vallejo; Edu Moya, Suarez, Bautista, Cazorla; Vasquéz, Viqueria, Rosu, Aitor; Pongolle, Javi Guerrero.
Konklusion:
Recreativo har i mine øjne gode chancer for at nappe alle tre point i kampen mod skadesplagede Valencia. Hvorfor de fleste bookmakere er ude med så lav en chancevurdering af hjemmeholdet i en kamp mellem nr. 7 og nr. 8 kan være svært at begribe.
Hjemmeholdet kommer ind til kampen med en god portion selvtillid og med lyst til at spille offensiv fodbold. Med det in mente, så kan Valencias bagerste kæde få det svært mod Pongolle og co.
Til oplysning skal det oplyses, at et mere forsigtigt spil kan være asian +0,5 på hjemmeholdet, hvilket tilsvarer et 1X-spil. Det kan fås til odds 1,69 hvilket giver en betvalue på 104,78 %.
Go' kamp!
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar