Real Madrid - Barcelona: (AH: 0,0) 2
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 36-28-36%
- Betvalue
- 1101,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
1- 2,65 (Unibet)
X – 3,57 (Pinnacle)
2 – 2,77 (Pinnacle)
Real Madrid nr. 2, 25-3-5/(77-35)
Kongeklubben må komme med stor selvtillid efter et flot comeback på Sanchez Pizjuan i sidste weekend. Samtidig har holdet langsomt, men sikkert, nuppet hele otte point af Barcelonas forspring, der nu er skrumpet til sølle fire point. Rammerne for et El Clasico kan vel næsten ikke være bedre.
Hjemmeholdet har modsat gæsterne ikke vist samme skræmmende spillemæssige styrke igennem sæsonen, men til gengæld må Madrids mentale styrke give alvorlige panderynker hos Guardiola & co. To enestående comebacks mod Getafe (h 3-2) og Sevilla (u 4-2) har henført tankerne til den to år gamle Juntos Podemos-kampagne (sammen kan vi!) under Capello for to år, hvor Madrid også kom bagfra og snuppede mesterskabet fra Barca på målstregen.
Omvendt må det store spørgsmål være om Real Madrid har det, der skal til i år for at gennemføre helt store comeback. I denne sæson har der været enorm forskel på Real Madrid og Barcelona og de resterende hold i ligaen, hvorfor Real Madrid på trods af ofte sløsede præstationer og lige kampe ofte har kunnet hive sejren pga. effektivitets- og klasseforskel. Det kræver dog en helt anden præstation hvis Barcelona skal besejres, da Blaugrana helt sikkert vil score mål, hvis forsvaret ikke formår at lukke bedre af. Det kan jeg have min tvivl om, ikke mindst med Pepes karantæne – men omvendt – man kan komme langt på troen, og den ser Madrid-spillerne ud til at have for tiden.
Trupnyt
Real Madrid se bort fra de skadede Guti og Sneijder, mens Pepe afsoner karantæne resten af sæsonen. Derudover har Juande Ramos valgt at se bort fra Salgado, Codina og Saviola. Ikke desto mindre er Robben tilbage igen, hvilket er en markant forstærkelse.
REAL MADRID: Iker Casillas; Sergio Ramos, Cannavaro, Metzelder, Heinze; 'Lass' Diarra, Gago, Marcelo, Robben; Higuaín og Raúl.
Barcelona nr. 1, 26-4-3/(94-26)
Ellers så suveræne Barcelona er kommet noget i modvind efter en dårlig uge med to uafgjorte resultater mod Valencia (u 2-2) og i CL-semifinalen mod Chelsea (h 0-0). Det, der ellers lignede et sikkert mesterskab, og potentielt 'the triple', er kommet i alvorlig fare.
Der er dog en ganske god forklaring på de lidt skuffende resultater. Både Valencia og Chelsea formåede ganske dygtigt at få lukket ned for Messi, og uden ham kørt i scene har Barca altså svært ved at skabe samme antal store chancer. Denne opgave står landsmanden Heinze overfor lørdag.
Selvom Barcelona reelt kan tåle at tabe, så er det på ingen måde acceptabelt for Guardiolas hold. Det vil skabe et fuldstændig unødvendigt pres, ligesom holdet har brug for et godt resultat inden returopgøret på Stamford Bridge. Og i et El Clasico vil ingen tabe – heller ikke selvom man principielt kan tåle det.
Meget kan afhænge af om Messi får gang i sit spil lørdag aften, men selv hvis han ikke gør, så vil jeg betegne opgøret som værende særdeles lige.
Trupnyt
Rafael Marquez er ude resten af sæsonen efter sin uhyggelige skade mod Chelsea. Pep Guardiola valgte at udtage i alt 19 spillere og skal således vælge en enkelt fra inden kampen. Det kunne muligvis blive Thierry Henry, der er tvivlsom til kampen efter det slag han fik i hovedet mod Chelsea. Iniesta ligner derfor en mand i startopstillingen på venstrefløj.
BARCELONA: Valdés; Alves, Puyol, Piqué, Abidal; Xavi, Touré, Keita; Iniesta, Eto'o og Messi.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar