Tips & Spilforslag
Real Madrid - Barcelona
Infokamp
Spiltip af Daniel Svendsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
En kamp mellem to af Europas bedste mandskaber, hvor fodbolden er i centrum med masser af flot angrebsfodbold.
Inden kampen er Barcelona solidt placeret på førstepladsen hele 9 point foran Real Madrid og det kræver en sejr til Real Madrid, hvis der skal være spænding om mesterskabet eftersom der blot er 8 runder tilbage incl. denne runde.
Real Madrid har været langt fra tidligere tiders storform i denne sæson, hvor holdet har vaklet og vist sig langt fra usårligt. Los Galacticos var i starten af 2004-05 sæsonen med i kampen om 3 pokaler og nu hvor det så småt er ved at være slut står klubben tomhændet tilbage og har udelukkende ligaen at kæmpe for. Her er man 9 point efter ærkerivalen Barcelona og vinder man ikke kampen søndag aften ser løbet ud til at være kørt og Real Madrid vil så stå for 2. år i træk uden trofæer, hvilket man vil have svært ved at tolerere i den spanske hovedstad.
Real Madrids akilleshæl er defensiven, der har fungeret dårligt – hovedsagligt fordi man udelukkende har satset på offensive kræfter og således står med Raul, Owen, Ronaldo, Figo, Zidane og Beckham til at styre offensiven. I defensiven har man Helguera, Samuel, Carlos og Salgado – hvor specielt Carlos er meget glad for at deltage i offensiven og dermed åbne slusen bagtil. Købet af danske Gravesen i januar har givet Real Madrid mere tyngde, og har dermed tilført den defensive del der har manglet fra de store stjerner.
Til El Clasico må Los Galacticos undvære de karantæneramte Samuel og Guti, hvilket er en bet for træner Luxemburgo, der sandsynligvis lader Pavon træde ind i stedet i den bagerste kæde. I Guti mister han en vigtig indskifter. Guti har flere gange vist en utrolig gejst som resten af holdet godt kunne bruge i stedet for primadonna-holdningen.
Raul har op til kampen været tvivlsom, men alt tyder på at han er med i kampen og dermed har han været med i samtlige El Clasico-opgør siden han deputerede i 1994.
Real Madrid er tvunget frem på banen søndag aften og de skal lægge et stort pres på Barcelona i forsøget på at opnå de 3 point. Umiddelbart er Real Madrid små favoritter i kampen pga. hjemmebanen, men presset er størst på dem. De er 9 point efter og alt andet end en sejr vil sandsynligvis være et definitivt farvel til trofæet selvom det matematisk stadig er muligt med et nederlag.
Det kan skabe store huller bagtil, og hvorvidt Barcelona kan udnytte dette kan meget vel blive udslagsgivende.
Sidste runde bød på en sejr på 2-1 til Real Madrid der på udebane mod Albacete ikke viste prangende fodbold og kendetegnende for deres sæson manglede der vijle og kreativitet på holdet. Tryllekunstneren Zidane har ikke sit konstante høje niveau længere og der er langt mellem hans overlegne spil. Det har kostet dyrt for Los Galacticos. Det gælder for hjemmeholdet om at finde gejsten frem og vise tilhængerne at sæsonen ikke er slut og at Los Galacticos stadig lever. Jeg tror ikke det bliver et problem med gejsten for spillerne er altid opsatte på El Clasico som flere millioner mennesker er det verden rundt når de følger kampen søndag aften.
Barcelona kommer til hovedstaden med håbet om at tage alle 3 point med tilbage til Catalonien for 2. sæson i træk, hvilket vil være rekord, idet Barcelona aldrig har vundet to ligakampe i træk på Bernabeu.
Blau Grana har vist sig som det stærkeste hold i Spanien denne sæson og det har givet dem den nuværende 1.plads med et pænt forspring til Real Madrid på 2.pladsen. Hele Catalonien nyder 2004-05 sæsonen og man klapper i hænderne over Real Madrids nedtur. Udover det fodboldmæssige er der jo den evige kamp om at Catalonien ser sig selv som selvstændigt og mener resten af landet lever godt af regionens indtjening. Barcelonas kampe er altså for folket mere end fodbold og mod Real Madrid er det ekstra specielt, da de under Francos regeringstid var hans hold. Der er ingen tvivl om at alt dette gør at spillerne for begge mandskaber er ekstra gejlet op – hvilket giver den intense kamp som det formentlig bliver.
I Barcelona har man fået styr på holdet og der er opnået en balance mellem defensiv og offensiv, hvilket har ført dem tilbage på rette spor blandt Europas tophold.
Der har været tørke i 5 år mht. trofæer i den catalanske hovedstad og det er pga. den evige udskiftning af spillere og træner som den tidligere præsident Nuñez stod i spidsen for. Det er blevet andre tider med Laporta ved roret, der har lavet drastiske ændringer i strukturen og rettet op på økonomien og klubben som helhed. Yderligere har han samlet en fast stab som har fået til opgave at bygge holdet op og på sigt genskabe storholdet. Hans tålmodighed har været meget større og hans tillid til Rijkaard er nu tæt på at give pote. Det essentielle i Blau Granas fremgang er uden tvivl deres forbedring rent defensivt, hvor Puyol og Valdes sammen har skabt en yderst solid defensiv.
Troldmanden Ronaldinho havde sidste sæson stor betydning for holdet og han var tit manden bag udfaldet af kampen. Denne sæson er han faldet mere i baggrunden efter Deco, Eto’o og Giuly er kommet til. De har givet ham plads til at være mere anonym, hvormed han er faldet rigtig godt på plads som den evigt glade kreatør med de mange driblinger og assists.
Konklusion
Jeg vurderer kampen til at være meget lige og fra første fløjt vil vi uden tvivl se to toptunede mandskaber, der begge er sat op til KAMPEN. Real Madrid er tvunget frem og skal skabe kampen samt nødvendige mål. De er yderligere tvunget til at forsøge at vinde 4-0 for at de er bedst indbyrdes eftersom det omvendte opgør på Camp Nou endte med en 3-0 sejr til Barcelona.
Deco mangler på Barcelonas midtbane og vil uden tvivl være savnet, men der er kvalificerede afløsere i hhv. Iniesta og Gerard.
Det taler til Blau Granas fordel at Real Madrid har presset på deres skuldre og skal frem på banen, da dette vil resultere i huller bagtil. Real Madrid har døjet med huller i defensiven hele sæsonen og de vil ikke blive mindre, eftersom Samuel er ude og eftersom Real skal forsøgeat vinde kampen.
Eto’os næse for mål og hurtighed kan meget vel blive udslagsgivende igen og der skal ikke mange fejl til før angriberen fra Cameroun omsætter det til mål.
Jeg hælder til en X2 gardering for kampen. Real Madrid har vist sig for skrøbelige denne sæson og holdet skal lukke forsvaret helt af for Barcelona, hvilket formentlig kommer til at knibe når man skal frem på banen, og sejren er det eneste holdet kan bruge. Der er en lille betværdi i 2-tallet, men for lille til at jeg vil anbefale det på en kamp som denne, der bliver meget tæt, og sæsonens forløb gælder ikke i El Clasico – alt står på spil.
Det bedste spil på kampen er efter undertegnedes vurdering spil på over 2,5 mål idet Real Madrid er tvunget frem på banen i søgen efter mål, hvormed Barcelonas stærke offensiv vil komme til chancer. Jeg tror desuden ikke at Valdes holder buret rent søndag aften, og der venter en travl aften for begge keepere.
Et bud på chancevurdering: 40-30-30.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar