Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 24-30-46%
- Betvalue
- 1102,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,52
- Rigtig/forkert
Spil-form: Oddset synes måske ikke alverden, men i og med at jeg ikke tror overvældende meget på muligheden for Glasgow Rangers-sejr (i hvert fald ikke så meget, som odds-markedet gør), så synes jeg, at Valencia på Asian Handicap 0 (indskuddet tilbage ved uafgjort) er et fint spil. Jeg vil ikke afvise, at kampen kan ende uafgjort, det især ikke fordi et eventuelt tabende hold vil stå meget dårligt i kampen om videre-kvalifikation til forårets ottendedelsfinaler, mens en point-deling trods alt vil være nogenlunde acceptabel for begge klubber. Når det er sagt, ser jeg dog Valencia som markant bedste mandskab af disse to, og lidt simplificeret sagt så kunne opgøret ligne en kamp om to mulige udfald, Valencia-sejr eller uafgjort (hvilket dog ikke skal tages bogstaveligt, for selvfølgelig har Rangers chancer for at vinde, klart – se her for min procent-vurdering).
Bedste 1-tals-odds: 3,81 (Pinnacle)
Bedste X-odds: 3,35 (Pinnacle)
Bedste 2-tals-odds: 2,20 (NordicBet, Expekt, Unibet, Ladbrokes)
Klassen - forskellen mellem skotsk og spansk fodbold er enorm - taler ganske enkelt til fordel for Valencia.
Der er visse overordnede betragtninger, man ikke kan undgå at gøre sig i dette møde, og den vigtigste er, at Valencia er et hold i en helt anden klasse end Glasgow Rangers. For ganske vist er Rangers med fire point for to kampe (og en målscore på 1-0) på en delt førsteplads i Champions League-gruppe C sammen med Manchester United, mens Valencia indtil videre blot ligger på tre point. Forskellen på de to klubberes resultater er, at Glasgow Rangers temmeligt heldigt slap fra mødet med Manchester United på Old Trafford med uafgjort 0-0, men Valencias – temmeligt uheldigt og imod spillets fordeling – tabte 0-1 hjemme mod englænderne.
Bortset fra kampene mod Manchester U har begge klubber mødt Bursa, og her vandt Valencia 4-0 i Tyrkiet, mens Glasgow Rangers sejrede 1-0 hjemme. Og ciffer-målestokken i kampene mod Bursa bør vægtes lige så højt som i de to klubbers kampe mod Man. U.
Fantastiske Rangers-stats, men...: Statistisk set er der en del, som peger Rangers’ vej i dette opgør, det i hvert fald hvis man ikke kradser for dybt i stats-delen. Til at starte med har Glasgow Rangers i denne sæson vundet rub og stub hjemme på Ibrox. Som sagt er det i Champions League blevet til 1-0 over Bursa, og i den hjemlige Premier League er Rangers imponerende 8-0-0 med en perfekt score i såvel de fire hjemme- som udekampe. Tæller vi en pokal-sejr på 7-2 over Dunfermline er Rangers således 10-1-0 for denne sæson.
Bedre gøres det jo ikke rigtigt, men alligevel er jeg mere imponeret af Valencias præstationer dette efterår, omend det selvfølgelig var en streg i regningen på en kontra-scoring af Javier Hernandez fem minutter før slut, at Manchester United fik lov at løbe med alle tre point på Mestalla.
... er en andenplads i La Liga ikke et større kvalitets-stempel...?: Senest tabte Valencia også i Primera Division, men et 1-2-nederlag på Camp Nou mod FC Barcelona kan man nu godt tillade sig uden dermed at at være middelmådig eller i krise.
Efterårets La liga er generelt gået fint for Valencia, som med nederlaget mod Barca godt nok måtte afgive førstepladsen, men 16 hentede point af syv kampe er ikke ringe (statistik 5-1-1 – på udebane 3-0-1), og toppen er med Real Madrid på 17 point og Valencia, FC Barcelona og Villarreal på 16 tæt.
At jeg ikke mener, man skal lægge alt for meget i statistikken, beror på det faktum, at den spanske Primera Division niveau-mæssigt er klasser stærkere end den skotske Primera Division. Sat på spidsen tror jeg, at Glasgow Rangers og Celtic ville få problemer med at undgå nedrykning i La Liga, mens resten af klubberne fra den bedste skotske række kvalitets-mæssigt formentligt ikke ville række til at overleve i Segunda Division (no joke).
Spansk fodbold indeholder simpelthen så meget mere kvalitet end skotsk, at det uanset Rangers og Celtics distancering af resten i Skotland (Celtic har ligesom Rangers statistikken 8-0-0 i Premier League, hvilket fortæller alt) skal veje tungt i Valencias favør.
Vi skal over til teamnews, der fortæller, at begge mandskaber er en smule svækkede.
Trupnyt – Glasgow Rangers: Af vigtige spillere ude for hjemmeholdet er midtbanemanden Lee McCulloch skadet, ligesom angriberen Nikica Jelavic er det. En anden midtbanemand John Fleck og en anden angriber James Beattie er også ude, og bl.a. derfor peger meget på, at træner Walter Smith vælger at stille op i en defensiv 5-4-1 med Kenny Miller, som har scoret godt med mål i efteråret, som ene mand på spids.
Forsvareren Kirk Broadfoot er tvivlsom, men jeg har uanset valgt at placere ham i startopstillingen i, hvad jeg som sagt tror, bliver en 5-4-1-opstilling.
Holder det stik, bliver forsvars-kæden udgjort af Steven Whittaker, David Weir, Madjid Boughera, Sasa Papic og Kirk Broadfoot, såfremt sidstnævnte altså bliver klar. Steven Davis og Maurice Edu skal så fylde pladsen på midten af banen ud, mens det bliver op til Steven Naismith og Vladimir Weiss at kreere noget fra kanterne og derfra servicere enlige Kenny Miller fremme.
På positiv-siden for Rangers noterer man sig, at målmand Allan McGregor vender tilbage efter overstået karantæne.
Trupnyt – Valencia: Også Valencia har sine skades-problemer at slås med, men spaniernes spilletrup er kvalitetsmæsssigt bredere end skotternes, så umiddelbart synes hjemmeholdet en smule mere handicappet. Valencia må undvære den faste forsvarer Luis Miguel samt den offensive midtbanemand Joaquin og mangler derudover forsvars-reserven Marius Stankevicius, som ikke er spille-berettiget i de europæiske kampe, samt den unge midtbane-reserve Sofiane Feghouli.
Rent taktisk ligger det til, at Valencia-træner Unay Emery vil vælge en 4-2-3-1-opstilling med Roberto Soldado på spids og tre meget offensive midtbane-folk kommende bagfra, Juanma Mata, Pablo Hernandez og Ever Banega.
Holdene: Mine gæt på de to startopstillinger:
Glasgow Rangers (5-4-1); Allan McGregor; Steven Whittaker, David Weir, Madjid Bougherra, Sasa Papac, Kirk Broadfoot, Steven Davis, Maurice Edu, Steven Naismith, Vladimir Weiss og Kenny Miller.
Valencia (4-2-3-1): Cesar; Ricardo Costa, Bruno Saltor, Hedwiges Maduro, Jeremy Mathieu, Manuel Fernandes, David Albelda, Ever Banega, Pablo Hernandez, Juanma Mata og Roberto Soldado.
Overvejelser: Man burde måske mene, at det burde være hjemmeholdet, der som udgangspunkt ville satse offensivt og gå efter de tre point, men sådan tror jeg ikke, det kommer til at gå. Det er klart, at Glasgow Rangers selvfølgelig morderligt gerne vil vinde, hvis det kan lade sig gøre, men jeg tror, demonstreret i mit gæt på en skotsk 5-4-1-taktik, at skotterne vil stille sig defensivt, vente på Valencia, og derefter lure på chancen for at slå kontra-stød, alternativt satse på død-bolde. Jeg forudser, at Valencia bliver markant det mest bold-besiddende hold på Ibrox, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis fortæller noget om hvad resultat, kampen vil ende med, men jeg tror, at uden at være taktisk naive så vil Valencia jagte sejren og de tre point. De har ganske vist en hjemmekamp senere mod Rangers at gøre godt med, men de ér også allerede et point efter Rangers, og i modsætning til skotterne, så mangler de en udekamp mod Manchester United.
Konklusion: På kvaliteten kan jeg ikke komme udenom at skyde mine indskuds-penge efter Valencia i denne matchning, og det selvom de er på udebane. Tilliden til Valencia-sejr er dog ikke så stor, at jeg tør afskrive et uafgjort resultat, så det bliver et punt på Valencia Draw-No-Bet (Asian Handicap 0) fra min side.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar