Vundet
Tips & Spilforslag
Randers FC - Ølstykke: 1
Spiltip af Morten Bach Jensen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 74-16-10%
- Betvalue
- 1103,6%
- Spilbar ned til odds
- 1,35
- Rigtig/forkert
Betting tip
Randers havde som ventet ikke de store problemer med at nedlægge Frem i pokalkvartfinalen i søndags, og det var ganske fortjent at hjemmeholdet sejrede med sikre 3-0. Frem havde en enkelt afslutning i hele kampen, mens Randers vadede i chancer og virker i skræmmende form for tiden. Især Fabinho lyste op og var en konstant trussel mod Frems tunge forsvar. Det ligner endnu en sikker hjemmesejr til Randers og Scandic bookmakers er fremme i skoene med fine odds 1,40 på 1-tallet. Lad os kigge nærmere på de to hold.
Randers:
3-0 sejren i søndags over Frem var starten på fremmarchen mod superligaen, og Randers ser meget stærke ud. De første 20 minutter skete der ikke alverden, men så tog Fabinho over og han spillede helt fantastisk. Efter 30 minutter havde han et hug på stolpen, og alle troede den var inde, men der stod 0-0 ved pausen. Efter pausen sad Randers på det hele og Fabinho fik endelig hul på bylden i 49. minut og så var det ensrettet trafik mod Jørgen Nielsens mål resten af kampen. Indskiftede Alex da Silva øgede til 2-0 og Karsten Johansen lukkede og slukkede med målet til 3-0.
En flot kamp af Randers, der dog blev overskygget af et par frem – tilskuere, der ikke kunne styre sig og løb ind på banen. Begge blev dog fanget og smidt ud af stadion.
Randers fik ingen skader i kampen, og har heller ikke nogen i karantæne til præmieren mod Ølstykke, så det vil sige stærkeste opstilling endnu engang.
Formodentlig startopstilling:
Martin S. Jensen
Rene Carlsen - Ralf Pedersen - John Sandberg - Søren Pedersen
Carsten Fredgaard - Rasmus Hansen - Stig Tøfting - Kenneth Møller Pedersen
Karsten Johansen - Fabinho
Kenneth Møller Pedersen spillede en kanon kamp på kanten mod Frem, og er igen med fra start. På bænken er Jesper Christiansen, der er klar til at score kasser hvis Fabinho og Karsten Johansen ikke rammer dagen. Desuden er Dennis Siim klar til indhop på midtbanen og den unge ghaneser Issah Ahmed klar til at styrke forsvaret. Han fik sin debut mod Frem, da han blev skiftet ind 2 minutter før tid.
Formen:
Randers har i denne sæson været gode på eget græs, og man har kun lidt et enkelt nederlag, hvor man tabte 1-2 til Brabrand. Her vadede man i chancer uden held. 5-0-1 med målscoren 16-4 lyder statistikken.
Ølstykke:
Ølstykke er et af de hold, der bliver utrolig svære at spå om i denne sæson, tror jeg. På papiret har de et ganske stærkt hold med mange profiler, der tidligere har optrådt i den bedste række.
Til denne sæson har man fået tilgang af angriberen Emmanuel Ake, også kaldet Ali Akida, som har spillet i AB, og nu er lejet ud til Ølstykke af superliga holdet FC Nordsjælland. Han bliver spændende at følge. Desuden er der oprustet på målmandsposten, hvor man har hentet Simon Miotto i West Bromwich Albion, og trods hans høje alder, 36 år, er han stadig hurtig mellem stængerne, og kan godt blive en vigtig brik i Ølstykkes kamp om overlevelse i denne sæson.
Man har lige nu 5 points ned til stregen og med det hold Ølstykke har, tror jeg også på de nok skal overleve. Eneste spiller man er kommet af med inden præmieren, er målmanden Jesper Hansen, som er smuttet til FC Nordsjælland.
Så det er uden tvivl et forstærket Ølstykke hold, der løber på banen mod Randers søndag eftermiddag. Træningskampene har da også vist at det er et hold i fremgang..
Træningskampe:
FC Nordsjælland – Ølstykke 5-0
Ølstykke – Avarta 1-0
Ølstykke – B93 2-1
Ølstykke – HIK 3-0
Ølstykke – Skjold 1-0 (spillet i Farum)
Ølstykke – Amager United (sammensat hold fra 3 amager klubber) 1-0 (spillet i Farum)
Ølstykke – Herfølge 0-2
Ølstykke – Stenløse 3-1
Formodentlig startopstilling:
Simon Miotto
Michael Rytkønen - Kofi Dakinah - Casper Andersen - Andreas Sørensen
Peter Hansen - Morten Bech - Benno Petersen - Steffen Hartmann
Emmanuel Ake - Philip Andersen
Både Philip Andersen og Emmanuel Ake har været ganske skarpe oppe foran i træningskampene, og det er dem træner Michele Guarini skal sætte sin lid til. Den rutinerede keeper Simon Miotto skal prøve at holde buret rent, og det bliver sikkert Kofi Dakinah der skal passe på den lynhurtige Fabinho. På midtbanen huserer Steffen Hartmann og han skal prøve at støbe kuglerne til angriberne. Steffen Hartmann kan bruges både i forsvaret og midtbanen, og jeg tror han kommer til at ligge på en defensiv midtbane og får nok nogle dueller med Stig Tøfting.
Til kampen mod Randers må Ølstykke se bort fra Yuri Morales (angriber/reserve), Mads Westh (angriber/fast) og Geert Baunsgaard (angriber/fast), men det er ikke nogen svækkelse af holdet, da de to frontløbere man har, har vist formen i træningskampene. Eneste minus er at man ikke har så mange udskiftningsmuligheder på den position, men Benno Petersen er jo gammel angriber fra sin tid i Herfølge, så han kan evt. rykkes helt op i front hvis der bliver problemer.
Formen:
Ølstykke har været lidt svingende på fremmed græs i denne sæson, og man håber at kunne forbedre den nuværende statistik, der lyder på 2-1-4 med målscoren 7-9. Ikke mange mål de får scoret på udebane. Man har mange store forventninger til Emmanuel Ake.
Indbyrdes opgør:
Seneste opgør mellem de to klubber endte med en 2-1 sejr til Ølstykke, men dette var på hjemmebane, og desuden er der sket så mange forandringer på Randers´ hold, at jeg ikke tror dette resultat gentager sig.
Konklusion:
1: 1,40
x: 4,80
2: 4,85
Sådan lyder oddsene på denne kamp, og selvom Ølstykke har vist pæne resultater i træningskampene, tror jeg ikke på de kan overraske Randers i denne kamp. Jeg synes 1,40 er spilbart, fordi Randers på alle pladser er bedre rustet og det kræver mirakler af Miotto i målet, hvis han skal holde buret rent. Jeg var dybt imponeret over spillet mod Frem, for selvom man har fået mange nye spillere, kræver det også tilvænning. Spillerne skal spilles sammen osv.
Jeg tror ikke på storsejr til Randers, og man skal under alle omstændigheder ikke undervurdere Ølstykke, men jeg tror de kommer til Essex Park Randers for at få det ene point, og så køre på kontra. Man skal passe på Emmanuel Ake, for han er teknisk utrolig dygtig og lynende hurtig, men mon ikke Ralf Pedersen har styr på Randers - forsvaret, det tror jeg. 1,40 er i orden efter min mening.
Held og lykke
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar