Tabt
Tips & Spilforslag
Queen of the South - Partick Thistle: 2
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 33-29-38%
- Betvalue
- 2108,3%
- Spilbar ned til odds
- 2,63
- Rigtig/forkert
Betting tip
Fredag aften udbydes disse 1-X-2 odds på kampen:
1-tallet giver 2,38
X giver 3,55 hos Betsafe
...og 2-tallet vier hele 2,88 hos Bet365, der er helt fremme i skoene med 94% payback i denne uge.
Modsat mine forudsigelser er odds på Jags-sejr ikke faldet - de er derimod steget en anelse. Og selv om det bestemt er en mulighed, at jeg har fejlvurderet denne kamp - hvilket i så fald ikke ville være første gang - så står jeg ved min vurdering. Jeg mener det er berettiget at tilkende Thistle en smal fordel til dette opgør - dels har deres liga-resultater været bedre end Queen of the Souths, dels har de haft to hviledage mere end QotS har haft, og endelig har de ikke en europæisk kamp i benene og i hovederne.
Queen of the South har haft en indifferent start på sæsonen - som sædvanligt, fristes man til at sige. Sidste sæson kom man dog hurtigt efter den skøve start end sædvanligt og sluttede på en udmærket 4. plads efter to 8. pladser i træk. Måske kunne QotS have drevet det videre i ligaen hvis ikke det havde været for den succesrige FA Cup-sæson, der førte holdet fra det allersydligste Skotland helt frem til finalen imod mægtige Rangers efter at have besejret bl. a. Aberdeen undervejs.
Forudsigeligt nok tabte Queen of the South finalen til Rangers, men det var alligevel nok til at sikre sydskotterne en billet til europæisk fodbold, idet Rangers som toer i SPL 2007-2008 allerede var sikret en plads i Champions League-kvalifikationen. Og derfor mødte Queen of the South FC Nordsjælland i torsdags som det nok vil være de fleste bekendt. I øvrigt er det muligt, at Queen of the South bliver den sidste FA Cup-taber, der får en europæisk chance ad dén vej. Man er nemlig lidt træt af at se diverse skotske sekundahold blamere sig i Europa. Sidste sæson var det Dunfermline; sæsonen før var det Gretna, der kiksede UEFA-kval'en i første hug. Men det er en anden diskussion...
I forhold til sidste sæson er der blevet skiftet ret kraftigt ud hos Queen of the South. Først og fremmest har man taget afsked med de to midterforsvarere Jim Lauchlan og Eric Paton, der begge er draget til Dundee FC. Ind er bl.a. kommet Bryn Halliwell (MM), der var en god målmand hos Hamilton Academical sidste sæson. Samlet ser QotS' trup dog lidt svagere ud, end den gjorde sidste sæson.
Queen of the South indledte deres sæson med en sprudlende 5-1 udesejr over Berwick Rangers i Challenge Cup'ens første runde. Et resultat, der dog ikke siger så voldsomt meget om QotS' klasse da Berwick spiller i 3. division, to rækker under Queen of the South. Kampen imod Berwick har været Queen of the Souths eneste sejr indtil videre i sæsonen: i premieren på 1. division blev det til en bleg 0-0 hjemme imod Airdrie, og i lørdags blev det til et 1-2 udenederlag til Dunfermline.
Dertil kommer selvølgelig torsdagens 1-2 nederlag til FCN. Egentlig ikke så ringe et resultat af Queen of the South, og helt chanceløse er de vel ikke til returopgøret i Farum om to uger - men det taler kun til fordel for dette væddemål. Vi har mange gange før set, hvor svært det er for alle andre end de allerstørste hold at omstille sig fra europæiske midtugekampe til den daglige trummerum i den hjemlige liga. Kampen imod FCN var Queen of the Souths første europæiske kamp i nyere tid. Jeg tror, at de vil have ekstra svært ved at sætte sig op til mødet med Partick Thistle af samme grund.
Videre til Partick Thistle, Glasgows for øjeblikket fjerdebedste fodboldhold. Modsat Queen of the South har Partick - der i øvrigt ledes af Ian McCall, der tidligere stod i spidsen for netop Queen of the South - haft en helt perfekt sæson indtil videre med lutter sejre. De gode resultater er så meget desto mere bemærkelsesværdige når man ser på Particks skadesliste, der godt nok ikke er voldsomt lang, men som omfatter den vigtige spiller Liam Buchanan (A), der er ude på 6. måned med en alvorlig skade.
Alligevel har Jags præsteret godt - spillet har ikke altid været prangende, men resultaterne er kommet i hus med hårdt arbejde og god form hos topscoreren Damon Gray (A), der er på lån fra SPL-holdet Hibernians. Med 4 mål i 5 kampe har han en vigtig andel i Particks øjeblikkelige succes.
Partick har ikke skiftet nær så meget i truppen som QotS har - blandt forstærkningerne skal kun nævnes Paul Cairney (F - ex Queen's Park) I øvrigt er der flere Partickspillere, der har en fortid hos Queen of the South da manager McCall tog flere spillere med sig ved sit skifte fra QotS til Thistle op til 2007-2008-sæsonen.
Tilbage til resultaterne. Her har Partick ikke rystet på hånden. 2-1 hjemme imod Queen's Park (fra 2. div.) i første runde af Challenge Cup'en fulgtes op af 1-0 hjemme imod Dunfermline i sæsonpremieren i 1. division. Forrige midtuge gav en ganske vist ikke helt overbevisende 4-3 (efs.) hjemmesejr over Forfar Athletic fra 3. division. Læsere af mine analyser vil være bekendte med Forfar, der i øvrigt ledes af Dick Campbell, der tidligere stod i spidsen for Partick. Anden runde i 1. division sikrede Partick endnu en 1-0 sejr, og endelig spillede Jags 4-2 hjemme (igen efter forlænget spilletid) i tirsdagens Challenge Cup-kamp imod andendivisionsholdet Peterhead.
To uafgjorte resultater (efter 90 minutter) imod anden- og tredjedivisionshold kan godt tænde advarselslamperne. Men i begge tilfælde har Jags været leveringsdygtige i adrenalin-præstationer, der sikrede dem sejren til sidste, og deres record i 1. division er klart bedre end Queen of the Souths.
I indbyrdes opgør har Partick en lille fordel. Sidste sæsons 4 møder gav dem en ude- og en hjemmesejr; øvrige resultater var en hjemmesejr til Queen of the South og en uafgjort.
Skader og karantæner: Hos Queen of the South har Andrew Aitken (F - fast) karantæne efter rødt i lørdags. Den unge Robert Harris (F) fik kun 12 minutter imod FCN og er muligvis endnu ikke helt klar efter sin skade; den lige så unge forsvarsspiller Jamie Adams er muligvis heller ikke helt klar efter at have været ude med en skade.
Hos Partick er Liam Buchanan (A) som nævnt stadigvæk fraværende med en skade. Alan Archibald (F) er ligeledes langtidsskadet. Mark Roberts (M - fast) og Marc Twaddle (A - fast) er begge klare igen efter kortere skadespauser.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar