PSV Eindho. - Fenerbahce: (AH: -0,5) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 56-0-44%
- Betvalue
- 1104,2%
- Spilbar ned til odds
- 1,79
- Rigtig/forkert
PSV Eindhoven - Fenerbahce
Først en advarsel: Fenerbahce gør det faktisk rigtigt godt i øjeblikket. Sejren i Champions League-gruppespillets første spillerunde over Inter var fuldt fortjent og kunne snildt have været større end de 1-0, det blev til. Ydermere viste tyrkerne stor moral i den vanskelige udekamp mod CSKA Moskva, hvor de kom tilbage og fik uafgjort 2-2. Fenerbahce fører således gruppe G, og som de spiller lige nu, har de absolut en fair chance for at slå sig igennem til forårets knald-eller-fald-kampe.
Men svært bliver det for Fenerbahce i Eindhoven. Hollandske PSV Eindhoven er et rutineret og snedigt Champions League-mandskab, der ikke kun er med i den fornemme europæiske turnering hvert år, de er som oftest også at finde blandt de 16 hold, der går videre fra gruppespillet, og det viser klasse. For tre år siden nåede PSV Eindhoven endda frem til semifinalerne, og sidste sæson nåede de på bekostning af bl.a. Arsenal frem til en kvartfinale.
Endvidere har PSV Eindhoven en temmelig overbevisende hjemmebane-statistik mod tyrkiske klubber. Seks gange i Champions League har en tyrkisk klub gæstet Philips Stadion i Eindhoven, og seks gange har tyrkiske klubber måttet rejse hjem med nederlag. Bag den statistik gemmer der sig to Fenerbahce-besøg, det seneste i gruppespillet for to år siden, hvor Fenerbahce tabte 0-2.
PSV-træner Ronald Koeman har imidlertid observeret, hvad der også er ved at gå op for resten af fodbold-europa: Fenerbahce har i denne sæson et glimrende hold, der er stærkere, end man er vant til fra den kant.
UEFA’s hjemmeside citerer Koeman for: ”Dette Fenerbahce-hold er stærkere, end det vi slog for to år siden. Jeg tror, det også er stærkere end Galatasaray, som vi mødte sidste år (red.: resultat i Eindhoven: PSV-sejr 2-0).”
Ronald Koeman har et par folk, han bliver nødt til at se bort fra, men det er ikke væsentlige svækkelser. I forsvaret er Ibrahim Afellay og Manuel da Costa ude med skader, mens angriberen Jason Culina ligeledes er ude af stand til at spille. Til gengæld har venstre-backen Mike Zonneveld overstået sin karantæne og er nu til rådighed, han remplacerer Afellay, og Eric Addo, der fik lov at stå over i weekendens 3-1-sejr over Venlo, remplacerer da Costa. Det vil derfor være forkert at tale om, at PSV er egentlig svækket defensivt. I den anden ende af banen fik de to sydamerikanere, Edison Mendez og Jefferson Farfan, der havde været på VM-kval.tur på deres hjemlige kontinent, også en puster mod Venlo, og de starter begge inde mod Fenerbahce.
Hos Fenerahce, der trænes af et andet tidligere stjernenavn, brasilianeren Zico, er den tidligere PSV-angriber Mateja Kezman skadet, så det bliver ikke til gensyn med ham for publikum i Eindhoven. Sandsynligvis stiller Zico op med Sentürk Semih som eneste angriber. Midtbanespilleren Stephen Appiah meldes at være tilbage efter at have været ude et halvt år skadet, men det virker ikke som den helt rigtige kamp at give ham comeback i efter så lang tids fravær.
Da Zico under alle omstændigheder - Kezman skadet eller ej - nok ville være startet med kun én decideret angriber, er begge hold uden egentlige svækkelser.
Med alt respekt for Fenerbahces indsatser og højere niveau, end det vi har set det fra tyrkiske klubbers side de seneste par år, så tror jeg, at PSV’s rutine trækker det længste strå. Taktisk fleksible PSV Eindhoven er simpelthen noget nær verdensmestre i at få tre point ud af kampe som denne, og kigger man på det statistisk, er de fuldt ud lige så driftssikre som de såkaldte ”storklubber” (Liverpool, Chelsea, Arsenal, you name it...). PSV giver bare betydeligt højere odds.
Derfor ser jeg værdi i spil på 1-tallet.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar