18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Portsmouth - Cardiff: 0-0, 1-1, 1-0 & 2-1

Spiltip af Christian Brüggemann den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Chance
53%
Betvalue
2107,6%
Spilbar ned til odds
1,89
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Værdi er der nok af til den 126. udgave af verdens ældste turnering: den engelske FA Cup. Det bliver et brag mellem Chelsea og Manchester United, der… Nej, hov. Det var sidste år! Dette års finale er langt mindre glamourøst, da opgøret står mellem Premier Leagues nr. 8, Portsmouth, og The Championships nr. 12, Cardiff.

Portsmouth er naturligvis favoritter, men bookmakerne har gjort dem til FOR store favoritter; Cardiff er på ingen måde uden chancer! Portsmouth har tabt de sidste 4 kampe i PL, og jeg forventer en tæt og intens kamp uden det store målorgie, og kampen kan snildt gå i overtid.
Portsmouth får de to vigtige defensive spillere tilbage, forsvarsstyrmand Campbell og målmand James, men må undvære topscorer Defoe. Cardiff er heller ikke i alt for god form, men ser ud til at have alle mand klar.


*-*-*


Årets FA Cup-finale spilles på det nye Wembley Stadium i London, hvor mere end 50.000 fanatiske fans vil gøre alt for at bakke deres respektive hold op. FA Cup-finalerne er altid noget helt særligt, og der har været mange store kampe, men i år bliver det uomtvisteligt anderledes, da ingen af "the big four" er én af finalisterne, hvilket de ellers plejer at være.
Begge finalisterne har haft en nogenlunde sæson, men for især Portsmouth vil det være en kæmpe fiasko, hvis man taber. En "sikker" sejr på 2-0 er bestemt mulig, men når de kun har scoret 1 mål i de sidste 5 kampe, vil de sikkert satse på defensiven, som de ofte har gjort.
Cardiff vil med garanti komme stormende fra start, da holdet er ungt og sultent efter trofæet, men scorer de ikke tidligt i kampen, kan de blive frustrerede og overlade initiativet til Portsmouth. Cardiff har et udmærket hold, men Portsmouth er overordnet set bedst - mere om det sidst i analysen, hvor jeg sammenligner de to hold.


*-*-*


Odds-forklaring
Jeg har valgt at spille på resultaterne 0-0, 1-1, 1-0 og 2-1 til Portsmouth, da jeg finder en lidt større værdi i disse cifre frem for at spille på 1-tallet, det rene X, handikap-X'et, 2-tallet etc. For nærmere forklaring kan man læse videre, men man kan også rulle ned over det, hvis man ikke ønsker den fulde forklaring.

Odds for 1X2
1: 1.84 @ Betfair
X: 3.61 @ Betfair
2: 5.25 @ Betsafe, Nordicbet
CV: 52-29-19
Betvalue for 1: 95.68
Betvalue for X: 104.69
Betvalue for 2: 99.75

Odds for handikap-1X2
1: 3.3 @ Bet365
X: 3.8 @ Bwin (langt over resten af markedet, der ligger på 3.6)
2: 2.16 @ Pinnacle
CV: 25-27-48
Betvalue på 1: 85.8
Betvalue på X: 102.6
Betvalue på 2: 103.68

Som man kan se, er der faktisk værdi i at spille på, at Portsmouth vinder med 1 mål, at kampen ender uafgjort, eller at Cardiff ikke taber... Det er jo en hel del spil! Men jeg synes, jeg har fundet et spil, der ser endnu mere interessant ud rent betvalue-mæssigt, og det går som sagt ud på, at Portsmouth enten vinder 1-0 eller 2-1, eller at kampen ender uafgjort med resultaterne 0-0 eller 1-1. Alle andre resultater, og vi har tabt. Samlet odds for disse cifre er 2.03, hvis vi spiller hos én bookmaker (Betfair) og 2.11, hvis vi tager de bedste odds fra de forskellige bookmakere (hvilket jeg selvfølgelig selv har gjort).

Odds for 0-0 = 9.36 @ Betfair (10 @ Bet365 og Betsafe)
2.169 units sættes på 0-0
Odds for 1-1 = 7.84 @ Betfair
2.589 units sættes på 1-1
Odds for 1-0 = 6.51 @ Betfair (7 @ Bet365, Unibet, Centrebet og mange andre)
3.118 units sættes på 1-0
Odds for 2-1 = 9.55 @ Betfair
2.126 units sættes på 2-1

Dermed er det samlede odds for de 0-0, 1-1, 1-0 og 2-1 2.03 og som sagt 2.11, hvis vi tager de bedste odds.

Som man kan se, giver jeg 29 % chance for X'et, men her skal man så fratrække de procenter, der dækker over resultaterne 2-2, 3-3, 4-4 etc. Jeg mener ikke, de udgør mere end 2 %, når vi kigger på vigtigheden af kampen og holdenes forsvars- kontra angrebsstyrke.
Endvidere giver jeg 27 % chance for, at Portsmouth vinder med præcis ét mål; men at de vinder 3-2, 4-3 osv. er nok stærkt tvivlsomt, og disse resultater tilskriver jeg kun 1 sølle %... Ikke meget, nej, men som især Portsmouth spiller for tiden, er det nok en meget reel vurdering; forsvaret fungerer fint og lukker sandsynligvis ikke 2 mål ind mod Cardiff, mens angrebet samtidig har gjort det ringe, og uden Defoe har jeg yderst svært ved at forestille mig, man scorer 3 mål…

Betvaluen er derfor (27+26) x 2 = 107.59 og dermed det bedste spil (betvalue på næsten 112 ved optimal fordeling af indsatserne).

Til sammenligning får man kun 1.75 hos Bet365, hvis man tager det rene X (dvs. også inkluderer resultaterne 2-2, 3-3 osv.) og handikap-X'et, og derfor er odds 2.03 i min bog et langt bedre spil – og betvaluen er højest her, så det bliver mit spil denne gang. :)

Hvis man tror, Cardiff kan overraske og vinde en étmålssejr, giver Betsafe odds 6.5 på Cardiff-1 X. Hvis man gerne vil se sig lidt mere "sikker" og vælger at inkludere denne mulighed sammen med en Portsmouth-sejr på 1 mål og en uafgjort (0-0 eller 1-1), får man odds omkring 1.5. Nok ikke helt værd den risiko, der stadig er i, at et af holdene vinder fx 2-0 eller 3-1…



*-*-*-*-*



PORTSMOUTH F.C.
Portsmouth har haft fuld fokus på FA Cup-finalen i den seneste tid i Premier League, og det har afspejlet sig negativt i holdets resultater på det seneste, hvor man har tabt de seneste 4 kampe i træk – og ikke scoret i de sidste 3 kampe…
Der er ingen tvivl om, at ingen af Portsmouth-spillerne har villet pådrage sig en skade eller karantæne til kampen, og derfor har man i kampene gået lidt mere afslappende til værks, da man alligevel stadig kun havde en teoretisk mulighed for at spille i Europa næste sæson – noget, man jo alligevel kommer til med sejr i finalen!
Det skal dog også med, at man i kampene har domineret ganske fornemt, men tabt på standardsituationer som hjørne- og frispark.

Manager Redknapp er dog en dygtig taktikker, og jeg er sikker på, han ved, hvordan han skal gribe denne kamp an. Han tiltrådte i december 2005, hvor han reddede Portsmouth fra nedrykning, og sidenhen har Portsmouth faktisk gjort det godt med en placering som nr. 9 sidste år og 8 i år.

Nogle vil naturligvis hævde, at "Pompey", som Portsmouth kaldes, ikke er lige så sultne efter trofæet som Cardiff. Det er jeg ikke enig i. Jeg tror ikke, at der er en eneste spiller, der tænker, at han egentlig er ligeglad med, om han vinder trofæet eller ej… Historien husker kun vindere og ikke tabere!
Distin har også udtalt følgende: "If we lose the final it will have been a bad season. It will be our last opportunity to save our season."
Så for mig at se er det ret klart, at Portsmouth vil give alt, hvad de har. Om det er nok, vil tiden vise, men de står i finalen, og det er ikke helt tilfældigt.

Hjemme på Fratton Park har Portsmouth gjort det udmærket, men det er som om, Portsmouth har det bedst på udebane, når de kan afvente modstanderen, som skal kreere spillet. Det kommer Portsmouth selv til på Wembley Stadium, og det kan være et lille handikap.

Portsmouth er kæmpe favoritter qua en bedre trup og en langt større erfaring i disse kampe, og disse egenskaber bør resultere i en Portsmouth-sejr, men det er ikke sikkert, den bliver i ordinær tid, og det er slet ikke sikkert, at det bliver en storsejr til holdet fra den sydlige kyst af England – hvis de da ikke taber til Cardiff?


Vejen til finalen for Portsmouth
Portsmouth: vandt 1-0 ude over Ipswich, der i denne sæson har været det bedste hjemmehold i The Championship med kun ét nederlag i 23 kampe!
Derefter vandt man 2-1 hjemme over et andet Championship-mandskab, nemlig Plymouth. Runden efter skulle man igen på besøg hos et Championship-hold, denne gang Preston, der blev besejret 1-0 – men Preston brændte et straffespark efter en time, og lavede selvmål i overtiden til slutresultatet 1-0 til Portsmouth.
Efter denne sejr skulle man så på besøg hos mægtige Manchester United, og stik imod spil og chancer vandt man kampen 1-0 – målet sat ind på straffespark efter at United havde presset på som gale og havde haft mange 101 %s scoringsmuligheder! Derefter manglede man kun at vinde én kamp for at nå finalen, og den kamp vandt man ganske fortjent mod WBA (der lige er rykket op i Premier League) med 1-0.
Alle disse hold fra The Championship endte alle højere end Cardiff; 1, 8 og 10 mod Cardiffs placering som nr. 10. Jeg mener, at især Ipswich og WBA er klart bedre hold end Cardiff.


Statistik for Portsmouth
Portsmouth: 16-9-13, 48-40
Portsmouths seneste 10 kampe: 4-1-5 – men tabt de sidste 4 med en målscore på 7-1!
Seneste 5: 0-1-4

Portsmouth ude: 9-1-9, 24-26
Siden 2008 har man spillet 9 udekampe: 3-0-6

Selvom man har en ret dårlig statistik på udebane på det seneste, har spillet efter min mening været nogenlunde, og nogle af nederlagene har heller ikke helt "fortjente". Derudover har Portsmouth på det seneste haft en tendens til enten at starte svagt på udebane eller at slutte svagt; man tabte fx 2-0 ude mod Manchester United, hvor Ronaldo scorede i det 10. og 13. minut, ligesom man tabte 3-1 mod Manchester City, der sjovt nok også scorede i det 10. og 13. Minut (Portsmouth fik for øvrigt rødt kort, hvorefter Man.C. scorede igen). Man tabte 3-1 mod Everton, hvor den stod 1-1 indtil et kvarter før tid. Og endeligt tabte man 2-0 mod Tottenham, der scorede i det 80. og 82. minut.
Som ovenstående indikerer, har man svigtet lidt og gået ned, når modstanderen har scoret, hvorefter de så har gjort det igen kort efter… Det er skidt, og jeg er sikker på, at Redknapp har snakket med store bogstaver til spillerne for at undgå noget lignende i denne vigtige finale.
Og så er der jo også lige den detalje, at man IKKE hverken kan eller skal sammenligne disse gigantiske klubber med Cardiff, ligesom begge hold med garanti vil være mere fokuserede, når de nu står i FA Cup-finalen…

Den dårlige form med 4 nederlag i træk kan ikke kun bortforklares med, at Portsmouth har haft fokus rettet mod finalen, men det er værd at have med, at Boro vandt 2-0 på to hjørnespark, ligesom man også tabte 1-0 til Fulham i sidste spillerunde efter et frispark og altså ikke i "åbent" spil. Højest misvisende resultat, da Portsmouth faktisk havde siddet på spillet og pressede Fulham, så ja, det var mere eller mindre rent held, at Fulham vandt.
Portsmouth vandt skudstatistikken 17-7 og igen viste de, at de er ineffektive for tiden. Derudover skal man have med, at Portsmouth jo havde FA Cup-finalen at tænke på, og at de ikke kunne nå mere i sæsonen (dvs. ikke avancere til en europæisk plads), mens Fulham omvendt skulle bruge en sejr, hvis man ville sikre sig endnu en sæson i Premier League..


Portsmouths hold
Portsmouth har i mine øjne spillermateriale til lidt mere end en 8.plads i Premier League, og med mere fokus på ligaen og mindre på FA Cup-finalen, var det muligvis også blevet til europæisk bold næste sæson; det kan man dog stadig nå, hvis man vinder finalen. Man har i hvert fald truppen til det, der bl.a. tæller Englands førstemålmand David James, der har gjort det forrygende i denne sæson og reddet holdet mange gange.

En anden stor profil er den tidligere engelske jernmand Sol Campbell, der også altid yder 110 % i forsvaret, hvor man også råder over, hvem nogle mener, er Englands bedste højreback, nemlig Glen Johnson (personligt er jeg uenig i denne erklæring).

På midtbanen huserer en masse internationale spillere fra diverse landshold, men Portsmouths styrke hér ligger for mig at se i den rå muskelkraft, som spillere såsom Diop og Muntari har. Naturligvis er også Kranjcar teknisk begavet, mens Utaka er relativt hurtig. For mig at se er der dog ingen decideret fantastisk spiller hér, som Cardiff har (mere om det senere), men kollektivet fungerer godt.

En af Portsmouths største profiler er Jermain Defoe, men han er desværre ikke med i denne finale.


Trupnyt for Portsmouth
Premier Leagues bedste målmand er klar igen efter han har døjet med noget sygdom. Det er utroligt vigtigt for Portsmouth at James er klar, og det er også helt fint for vores spil; der bliver sandsynligvis ikke scoret mange mål, når James står.
Defensiven styrkes endvidere enormt af anfører Sol Campbells (f, fast) tilbagekomst; den mand er af vital betydning for Portsmouths forsvar. Også Pamarot (f, res) er blevet sin langvarige skade kvit og forventes at blive udtaget til truppen, ligesom angriber Nugent (a, res) er klar efter en mindre skade.

Derudover er der en anden god nyhed, der taler for, at Portsmouth selv ikke scorer alt for mange mål: Defoe har jo allerede spillet i FA Cup'en for en anden klub tidligere på sæsonen, og derfor må han ikke være med i dette opgør… Defoe er altså Portsmouths klare topscorer med 8 mål i kun 12 kampe, og det er et kæmpe tab, at han ikke er med, da man derfor må ty til Kanu, der kun har scoret 4 mål i 25 kampe og/eller Baros, der ikke har scoret i sine 12 kampe for klubben…
Det er med fraværet af Defoe, jeg ikke kan tilskrive Portsmouth mere end 52 % chance for at vinde dette opgør, da de har været ganske uefne foran mål på det seneste.


Forventet startopstilling (4-4-2)
Det kan godt være, Redknapp vælger den mere defensive 4-5-1, som man har brugt før, da Defoe ikke var i klubben; nu er Defoe jo ikke med, og derfor kan det være, man vil starte med Kanu alene på toppen. Jeg tvivler dog lidt, da man ikke bare kan læne sig tilbage og lade Cardiff skabe spillet.
Det er desuden noget nær umuligt at gennemskue hvilke spillere, Redknapp vælger til midtbanen: Davis, Mendes, Mvuemba, Muntari, Diarra, Kranjcar, Utaka og Diop er alle spillere, der kan få en startplads, og i en 4-5-1 kan man evt. smide en spiller som Muntari ind på midten, hvis han da ikke allerede starter i 4-4-2-varianten. Mit bud bliver dog denne opstilling:

James – Johnson, Campbell, Distin, Hreidarsson – Utaka, Diarra, Diop/Muntari, Kranjcar – Kanu, Baros

Eventuelle indskiftere kan tænkes at være Davis, Mendes, Muntari, Lauren, Pamarot, Ashdown og Nugent. Trupperne er dog ikke udtaget endnu, da jeg er ude i god tid med dette spil, men når de bliver udtaget, opdaterer jeg naturligvis. :)



*-*-*-*-*



CARDIFF CITY F.C.
Clwb Pêl-droed Dinas Caerdydd, som Cardiff så pænt hedder på walisisk, er sensationelt kommet i FA Cup-finalen. En bedrift, mange englændere skummer af vrede over, da Cardiff jo er fra Wales og således ifølge manges meninger ikke er berettiget til. Cardiff har fået dispensation af UEFA, således at de spiller i Europa næste år, såfremt de vinder finalen. I så fald vil det være anden gang i klubbens historie, da man også vandt 1-0 over Arsenal helt tilbage i 1927. I det hele taget er Cardiff en klub, der har været godt med i FA Cup'en de senere år; ikke fordi de har deltaget, men fordi finalerne har været spillet på Millennium Stadium i Cardiff, mens byggeriet af Wembley stod på.

Cardiff har været aktive på transfermarkedet og har hentet de to gamle målræve Hasselbaink og Fowler til klubben, og man råder faktisk over et ganske internationalt hold, men mere om det senere.

Cardiff sæson har alt i alt været godkendt; man var i et kort øjeblik inde omkring play-off-pladserne, men især defensiven svigtede hen mod slutningen af sæsonen, og det kostede mange komplet unødvendige pointtab.

Især hjemme på Ninian Park har man høstet de fleste af sine point, da 12 af holdets 16 sejre er hentet her. På udebane har man på den anden side ikke været alt for ringe og kun tabt 7 af 23 – og spillet hele 12 uafgjort! Cardiff må siges at være indbegrebet af et midterhold i den næstbedste engelske række: i 2002/2003 rykkede holdet op fra League One (i øvrigt samme sæson som Portsmouth rykkede op i Premier League), og i de efterfølgende fem sæsoner endte man som nr. 11, 12, 13 x 2 og 16.


Vejen til finalen for Cardiff
Cardiff lagde ud med at vinde 3-1 ude over Chasetown, der er rangeret langt nede i de engelske rækker. Herefter drog man til Hereford, der til dagligt har spillet i League Two (to ligaer under The Championship), men netop er rykket op i League One. Cardiff vandt 2-1.
Dernæst vandt man 2-0 hjemme mod Wolverhampton (der vandt begge de indbyrdes opgør i The Championship i denne sæson) på to scoringer inden for de første ti minutter, hvilket reelt afgjorde kampen.
Efter denne kamp skulle man stå den første store prøve, da man gæstede Middlesbrough fra Premier League – og her vandt man faktisk 2-0.
Nu stod Cardiff blot én kamp fra finalen, og i denne semifinale besejrede man ligakonkurrenterne Barnsley 1-0; Barnsley, der på ubegribelig vis havde sendt både Liverpool og Chelsea ud af turneringen!


Statistik for Cardiff
Cardiff: 16-16-14, 59-55
Cardiffs seneste 10 kampe: 5-3-2
Seneste 5: 2-1-2

Cardiff ude: 4-12-7, 28-34
Siden 2008 har man spillet 10 udekampe: 0-6-4 (!)

Man har således ikke vundet en udekampe i de seneste 10 runder i ligaen… Man har tabt 4; men hvordan? Jo, man tabte 2-1 mod Stoke, der fik et mål på straffespark og et Cardiff-selvmål. Man tabte fortjent 1-0 mod Sheffield United, men også 3-2 mod Scunthorpe, der scorede det afgørende mål på straffespark i overtiden, efter at Cardiff ellers havde domineret kampen; 1-1 havde været LANGT mere retvisende for kampens forløb…
Én gang blev Cardiff dog reelt blevet udspillet, og det var i forrige udekamp mod Wolverhampton, der vandt hele 3-0 – men da var Cardiffs sæson stort set ovre, mens Wolverhampton var tvunget til at vinde. Selvom man har tabt, har mange af kampene været yderst tætte, som det fremgår ovenfor.

Det taler mod resultaterne 0-0 og 1-1, at Cardiffs forsvar har set lidt sløjt ud på det sidste, samtidig med angrebet har fungeret godt.
I sidste runde vandt man 3-0, hvilket var flot, men det var over Barnsley, der er det suverænt dårligste udehold i ligaen med kun 3 sejre og 14 nederlag i 23 kampe… Og så skal det med, at et af målene kom pga. et helt uhyrligt ringe målmandsdrop, ligesom yderligere ét kom pga. en afretning…! Kampen kunne derfor ligeså vel være endt 1-0, og det er vigtigt at vide, for hvis man bare kigger på statistikken, ser det jo meget voldsomt ud.

Derudover kommer der det faktum, at rigtig mange af Cardiffs og modstandernes mål har været på situationer som straffespark, hjørnespark og frispark! Læg hertil en scoring på en klar off-side, overtidsscoringer 3 minutter inde i tillægstiden og afrettede skud, hvor målmændene ikke har haft en chance, og vi får et billede af, at selvom Cardiff har spillet mange målrige opgør på det sidste, så har det bestemt været misvisende resultater. Jeg så selv én af deres kampe, 3-3 mod Burnley, og dén kamp burde efter min mening være endt 1-1…
En lignende situation kan selvfølgelig sagtens opstå i FA Cup-finalen, men der er en tendens til, at holdene spiller mere defensivt for at undgå nederlag, og Portsmouths forsvar ER altså en klasse eller to over Scunthorpes, Burnleys og Blackpools…


Cardiffs hold
Cardiffs hold består faktisk af en del ganske gode spillere. Naturligvis er man lige dét niveau under Portsmouth, men man har stadig spillere som gamle Hasselbaink (9 mål) og Robbie Fowler, der dog ikke kommer til at figurere i startopstillingen grundet sin skade.

Derudover har man en dygtig spiller som højreback McNaughton, der netop er blevet indkaldt til det skotske landshold og den walisiske landsholdsspiller Parry i truppen, og sidstnævne er delt topscorer med 11 mål – topscorerværdigheden deler han med sin landsmand, den offensive midtbanemand Ledley, der er en rigtig dygtig spiller, der med tiden nok skal blive et stort navn (han er kun 21).

En spiller, der dog med tiden sandsynligvis vil overstråle alt og alle, er 17-årige Ramsey, der af mange er blevet udråbt til en af fremtidens store midtbanespillere; Manchester United er stærkt interesseret i at knytte den unge spiller til klubben allerede til sommer som erstatning for Paul Scholes, men også klubber som Arsenal og Chelsea har vist interesse og står klar i kulissen! Jeg har selv set ham i aktion nogle gange, og jeg må indrømme, at jeg sagtens kan forstå, hvorfor de vil have ham! Knægten har et kæmpe potentiale, men det er usikkert, om Jones vil starte med ham – jeg tror det ikke, da han nok er for ung og uerfaren til at starte inde i så vigtig en kamp.

Også landsholdsspillerne McPhail og Rae har gjort det godt, ligesom centerforsvaret med Johnson og Loovens har fungeret rigtig fint. Alt i alt er det slet ikke et dårligt hold, Cardiff har, og man skal bestemt ikke undervurdere dem.


Trupnyt for Cardiff
Fowler (ja, dén Fowler) ser ud til at blive klar over på sin langvarige skade; men uanset hvad, er han ude af form, da han ikke har spillet siden december, og selvom han bliver klar, får han højest en plads på bænken.
Manager Jones har udtalt følgende: “He won't start, but whether he is on the bench, we will have to see how he feels."
Ellers ser Cardiff ud til at have alle mand klar.


Forventet startopstilling for Cardiff (4-4-2)
Cardiffs opstilling er langt lettere at regne ud end Portsmouths. Følgende spillere er mere eller mindre de "sikre 11", om end det kan tænkes, at manager Jones vælger at starte med talentet Ramsey.

Enckelman – McNaughton, Loovens, Johnson, Capaldi – Ledley, McPhail, Rae, Whittingham – Parry, Hasselbaink

Eventuelle indskiftere: Ramsey (kæmpe talent), Sinclair, Oakes, Fowler, Purse, Scimeca og Thompson (jeg mener at erindre, at man må have 7 spillere på udskiftningsbænken i en FA Cup-finale, men ellers bliver truppen sikkert bare uden Purse/Scimeca/Thompson).



*-*-*-*-*



Statistik for FA Cup-finalen mv.
Af de sidste 20 FA-cup-kampe er de 11 endt med 0-0, 1-1, 1-0 eller 2-1, svarende til præcis 55 %. Siden årtusindeskiftet er hele 5 af 8 endt med "vores" resultater. Det er hele 62.5 %.
16 af de 29 kampe, hvor finalen er spillet på Wembley, er endt med vores resultater. Det er 55.17 %.
Af alle de 125 FA Cup-finaler der er spillet hidtil, er 64 af dem endt med vores resultater. Det svarer til 51.2 %.

En fodboldbane skal, jf. de officielle regler, være mellem 100 og 130 yards lang og 50 til 100 yards bred. Portsmouths hjemmebane, Fratton Park, måler 115 x 73 (8395 yards2), mens Cardiffs hjemmebane, Ninian Park, måler 110 x 70 = 7700 yards2.
Wembley Stadium måler 115 x 75 yards, dvs. 8625 yards2. Som man kan se, har Portsmouth altså en ganske klar fordel ved, at banen er så stor; de er vant til at løbe de ekstra meter, mens Cardiff som regel har spillet på mindre stadioner. Portsmouth har også den fordel, at de kan udnytte fx Utakas hurtighed ude på fløjen.


Match-up: forcer og svagheder hos de to hold (+'er ud af 5 mulige)
Målmand Portsmouth: +++++
Målmand Cardiff: ++
På denne post er jeg ikke i tvivl: Portsmouth har et kæmpe plus i den engelske landsholsmålmand James, der er kåret til Premier Leagues bedste målmand. Cardiff har tilknyttet Enckelman på lån fra Blackburn, og selvom han har stået fint i nogle kampe, er James mindst en klasse over ham, samtidig med han har langt mere erfaring på højere niveau end Enckelman.

Forsvar Portsmouth: ++++
Forsvar Cardiff: +++
Portsmouth har efter min mening et ret stort plus hér; man har internationale spillere, der har prøvet denne slags turneringer mange gange, hvorimod Cardiffs forsvar ser noget mere uerfarent ud. Mange af Portsmouths forsvarsspillere er fast inventar – eller har været – på deres landshold som England og Frankrig, mens Cardiff blot har to af sine forsvarsspillere inde omkring landshold, og det er i begge tilfælde det skotske og det nordirske. Ikke just bedre nationer end England og Frankrig…
På dødbolde har begge hold set svage ud rent defensivt, og det er en af de største risici ved dette spil; begge hold kan lukke mål ind på helt ordinære situationer som hjørnespark, men med James' og Campbells tilbagekomst, ser jeg Portsmouth stå stærkest hér.

Midtbane Portsmouth: +++
Midtbane Cardiff: ++
Igen; Portsmouths spillere er lige en klasse over Cardiffs og har langt mere erfaring fra højeste niveau. Igen råder Portsmouth nemlig over en del landsholdsaktuelle spillere såsom Kranjcar (Kroatien), Utaka (Nigeria), Diop (Senegal), Muntari (Ghana) osv..
Cardiff har også landsholdsspillere, men igen er det fra de dårligere lande som Wales, Skotland og Irland. Man har som sagt stortalentet Ramsey, men han kan ene mand nok ikke gøre så meget over for Portsmouths tunge drenge, hvis han bliver skiftet ind i løbet af kampen. Dog er Joe Ledley en meget potent spiller, og han har da trods alt spillet på det walisiske landshold med Bellamy og Giggs mod nationer som Tyskland, og disse to står stort set for Cardiffs eneste +'er i mine øjne… Jeg er i hvert fald ikke blevet imponeret synderligt over andre af spillerne i de kampe, jeg har set Cardiff spille.

Angreb Portsmouth: +
Angreb Cardiff: ++
Hér synes jeg faktisk, at Cardiff har overtaget. Normalt ville jeg tilskrive Portsmouth 2/3 +'er, men når den ultravigtige Jermain Defoe (a, fast, topscorer med 8 mål i 12 kampe!) ikke er med, ser angrebet særdeles tandløst ud, som skrevet under Portsmouths trup. Kanu har samme løbepensum som min mormor, mens Baros tydeligvis har en tvillingebror, der aldrig har spillet fodbold… Cardiff råder trods alt over Parry og JFH, der begge er dygtige spillere. Fordel til Cardiff i denne kategori.

Manager Portsmouth: ++++
Manager Cardiff: +++
Ikke så meget at sige, begge managere fortjener gode plusser for at føre deres respektive hold til finalen – det havde ingen troet før sæsonen. Jeg synes dog, at Redknapp er en bedre manager set over hele sæsonen og rent historisk, hvor han har hjulpet Portsmouth frem til mange flotte resultater og reddet dem fra nedrykning.

Summa summarum: Portsmouth 17 +'er, Cardiff 12. Portsmouth har bedre spillere og *bør* vinde denne kamp i ordinær tid, og mange regner sikkert med, at det 8. bedste hold i England sikrer sig sejren relativt over nr. 32. Javist, det er også tænkeligt, men værdien ligger for mig at se på de fire resultatcifre…


Afsluttende bemærkninger
Da jeg begyndte med at skrive analysen d. 13., blev der spillet 8 Cup-kampe i forskellige lande og sammenhænge. Resultaterne var som følger: 0-0, 0-0, 0-0, 1-0, 1-1, 1-1, 1-1 og 2-1… Uden at drage paralleller mellem disse hold og Portsmouth-Cardiff, er det altså kendetegnet, at Cup-kampe ikke indeholder alt for få mål, og at de tit går i ekstratid, som 6 af de 8 gjorde den dag, jeg skrev analysen. Samtlige af kampene endte også med "vores" udfald.

Det kan være, jeg læser denne kamp helt forkert, og at Portsmouth virkelig viser, hvorfor de har spillet afholdende og ikke for prangende på det sidste og vinder en storsejr på 4-1. Det kan også ske, jeg undervurderer Cardiff for meget, og at de viser stor vilje og vinder en spinkel 1-0-sejr. Det kan jeg naturligvis ikke vide, men når jeg kigger på det, synes jeg, at 54 % chance er helt reelt for de mest sandsynlige kampcifre, og når man kan få odds 2, er der en fin betvalue – og derfor dette tip. :)

-

ANALYSE OPDATERET D. 14. MAJ KL. 03:55 - odds for 0-0 er dalet en smule, men der er afgjort stadig en god betvalue!

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.