Porto - Schalke 04: (AH: -0,75) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 32-28-40%
- Betvalue
- 2108,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,25
- Rigtig/forkert
To omstændigheder gør, at jeg anser dette spil for havende klar værdi, og lad mig starte med at kaste de to omstændigheder op i ansigtet på dig, kære BetXpert-bruger:
1.) FC Porto er et bedre hold end Schalke 04.
2.) Schalke 04 er tilfreds med et ét-måls-nederlag.
Og dermed kan forudsætningerne for væddemålet næsten ikke blive bedre.
Lad mig starte med argument nummer ét - FC Porto er et bedre hold end Schalke 04 (eller måske rettere: FC Porto er - lige nu(!) - et bedre hold end Schalke 04).
At FC Porto er det bedste fodboldhold af de to, viste portugiserne faktisk allerede i den første kamp. Trods udebane var FC Porto det bedste mandskab i Gelsenkirchen, og Schalkes 1-0-sejr var ovre i afdelingen for optimalt udbytte (for nu at omformulere ordet "heldig"). Nu skal man ikke overdrive fordelen af hjemmebane, men det er klart, at FC Porto er stærkere hjemme på Estadio do Dragao, og derudover har held og uheld det med at gå op i længden.
Tager vi et kig på de to holds form lige nu, så cruiser FC Porto sikkert imod endnu et mesterskab i Æresdivisionen, mens Schalke 04 er på mere gyngende grund i den tyske liga. Ganske vist er Bundesligaen en stærkere liga end den portugisiske, men en placering som nummer seks, 12 point efter førende Bayern München, er ikke tilfredsstillende. I den forgangne weekend blev Schalke afgørende sat i topstriden, da det hjemme blev til nederlag 0-1 til netop Bayern München.
Modsat er FC Porto 12 point foran i Æresdivisionen. Et så stort forspring ned til næstplacerede Benfica nærmest garanterer et nyt mesterskab, og det gør, at FC Portos fokus kan rettes mod Champions League. Weekendens indsats i Æresdivisionen stod med uafgjort 0-0 mod lokalrivalerne FC Porto i skarp kontrast til Schalkes møde med Bayern München, ikke så meget fordi FC Porto fik point og Schalke tabte, men fordi FC Porto tillod sig den luksus at spare flere stamspillere, så de er fuldstændigt klare til dette Champions League-møde. Det turde være unødvendigt at nævne, at Schalke mod Bayern gav den alt, hvad klubben og spillerne havde.
Kigger vi på situationen i de to klubbers spillerstab, taler den også til fordel for FC Porto. Ingen spillere er skadede, og de, der var lidt småslidte, fik som sagt lov at stå over i weekendens ligakamp.
Schalke 04 slås med skader til trekløveret Christian Pander, Zlatan Bajramovic og Carlos Grossmüller, der alle er ude, hvilket svækker holdets muligheder.
Oven i det hele trues Schalke-træner Mirko Slomko af en fyring. Schalke-ledelsen har direkte meldt ud, at hvis Schalke ryger ud af Champions League mod FC Porto, så ryger Slomka også. Ikke de bedste arbejdsbetingelser, og det bliver blot værre af, at den mest indflydelsesrige spiller i Schalke, Marcelo Bordon, efter nederlaget til Bayern antydede, at flere spillere havde givet mindre end deres bedste... netop for at få den i spillertruppen ikke særligt populære Slonka fyret... hm...
Sammenlignet med det råder der ren idyl i FC Porto, hvor den populære træner Jesualdo Ferreira da også har leveret varen. Hjemmepublikken på Estadio do Dragao har i hvert fald ikke det store at klage over. I ligaen siger hjemmestatistikken 10-1-0, og i Champions League har FC Porto indtil videre kun sat en enkelt uafgjort til hjemme (1-1 mod Liverpool i gruppespillets første spillerunde).
FC Porto har stor Champions League-rutine (hey!, det er blot fire år siden siden, de vandt pokalen med de store ører), og de har udover luksus´en af en skadesfri spillertrup endvidere mulighed for at sætte fuld fokus på den europæiske turnering. Det står alt sammen i stærk kontrast til Schalke 04´s situation.
Det var alt sammen del af argument nummer ét... indskud på, at FC Porto vinder aftenens kamp, er et godt spil, simpelthen fordi FC Porto er (især som omstændighederne er lige nu) et stærkere hold end Schalke 04. Med det argument alene kan jeg se værdi i spil på Porto-sejr - men det bliver bedre...
Der er nemlig yderligere et argument, som er grundlagt af resultatet af den første kamp - et argument, der efter min mening skaber indlysende klar værdi i spil på Porto-sejr.
Scorer Schalke 04 blot én gang i aften, så skal FC Porto vinde opgøret med to overskydende mål for at gå videre. Det kan få stor betydning for den taktiske afvikling af kampen. Det betyder, at selvom FC Porto et stykke ind i anden halvleg måtte føre eksempelvis 2-1, så skal Schalke 04 taktisk ingen steder. Tyskernes udgangspunkt bliver (uanset om de på papiret måtte spille med én eller to angribere) defensivt. Og det vil, som kampen skrider frem, fortsætte med at være defensivt, med mindre FC Porto kommer foran med to mål. Scorer FC Porto til 1-0, vil det ikke ændre det store. Man kan indvende, at i så fald skal Schalke score på et tidspunkt, hvis de vil videre, men omvendt så er Porto jo heller ikke videre ved en 1-0-sejr.
Den omstædighed, at Schalke 04 ved en Porto-føring med et enkelt mål fortsat vil spille defensivt eller i det mindste forsigtigt, forøger for mig at se chancen for, at FC Porto vinder opgøret. Selvsamme omstændighed forøger derimod på ingen måde FC Portos chance for at gå videre, men det vil jeg tillade mig at blæse en høstblomst på. At Schalke 04 er samlet favorit til at tjekke ind til kvartfinalerne efter 1-0-sejren hjemme, er hævet over enhver tvivl, men det taler jo ikke imod dette væddemål... tværtimod faktisk, kan man fristes til at sige...
De forventede startopstilliger ifølge det normalt velunderrettede spanske fodboldmagasin As:
FC Porto: Helton - Jorge Fucile, Bruno Alves, Pedro Emanuel, Joao Paulo - Raul Meireles, Paulo Accuncao, Lucho Gonzales - Ricardo Quaresma, Ernesto Farias, Lisandro Lopez.
(José Bosingwa er en mulighed på højre back i stedet for Joao Paulo, ligesom Jorge Lopez kan tænkes at estatte Bruno Alves i centerforsvaret - uanset vil det være mindre justeringer, som ikke betyder det store)
Schalke 04: Manuel Neuer - Heiko Westermann, Mladen Krstajic, Marcelo Bordon, Rafinha - Levan Kobjasvili, Ivan Rakitic, Fabian Ernst, Jermaine Jones - Kevin Kuranyi, Gerald Asamoah.
(hvis træner Mirko Slomka vælger at spille med kun én decideret angriber, vil Asamoah glide ud af startopstillingen sandsynligvis til fordel for Albert Streit).
Valget af specifik væddemål står mellem enten det rene 1-tal / FC Porto på Asian Handicap "-0,5" eller til et noget højere odds FC Porto på Asian Handicap "-0,75", hvor vi kun vinder til det halve odds, skulle Porto-sejren blive på ét mål. Det er lidt af en smags- eller temperaments-sag, hvilken af de to muligheder, man vælger, i begge tifælde er det væsentlige naturligvis, at der er gevinst, blot FC Porto vinder kampen, uanset de måtte ryge ud. Jeg har (nærmest efter et coin toss) valgt FC Porto på Asian Handicap "-0,75", hvor betalingen ved Porto-sejr på ét mål altså bliver til det "halve" odds, i dette tilfælde 1,53. Til oplysning kan jeg gøre opmærksom på, at bl.a. Bet365 og Ladbrokes giver 1,80 for det almindelige 1-tal.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar