Annulleret
Tips & Spilforslag
Pittsburgh Steelers - Jacksonville Jaguars: 2 (2-0)
Spiltip af pmj
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 44-2-54%
- Betvalue
- 1104,8%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Betting tip
Jacksonville Jaguars
En af årets succeshistorier må være QB David Garrard. Før sæsonen meldte HC Jack Del Rio ud, at Byron Leftwich skulle være starter for Jaguars, uden kamp om pladsen. Senere blev Leftwich sendt på porten og Garrard forfremmet til startende QB, og det har han taget imod med kyshånd. 18 touchdowns og blot tre interceptions er det blevet til i de tolv kampe han har spillet i. Det stabile spil på QB skyldes i stor grad at løbeangrebet er dødsensfarligt. I Fred Taylor ? som langt om længe er udtaget til sin første Pro Bowl efter Willie Parkers skade ? og andenårsspilleren Maurice Jones-Drew har Jaguars et løbeangreb som kun Minnesota Vikings er i nærheden af at matche.
Fred Taylor sluttede den regulære sæson med fem kampe i træk med 100+ yards og med TD i fire af disse fem kampe, inden både han, Jones-Drew, Garrard og flere af de andre startere, sad over da reserverne tabte med 28-42 til Houston Texans i søndags.
Mod Steelers løb Taylor for sæsonhøjeste 147 yards på 25 carries (5,9 yards i snit) og et touchdown. I hans seneste kamp løb han på bare syv løb for 111 yards og et touchdown mod Raiders.
Den lille bowlingkugle Jones-Drew har ikke nettet ligeså mange yards, men er til gengæld nået i end zone ni gange på 167 carries. Han har 4,6 yards pr. carry og 768 yards for sæsonen.
Hvor Taylor stort set udelukkende har været en trussel gennem løb i år (blot ni receptions) har Jones-Drew fået bolden 40 gange på kast og har samlet 407 yards på disse 40 receptions.
Løbeangrebet er dog af største vigtighed da receiverkorpset ikke er blandt ligaens bedste. Jones-Drews 40 receptions er tredjeflest af en Jaguarsspiller, og blot fem færre end Ernest Wilford som fører holdet i receptions. Dennis Northcutt og Reggie Williams og TE Mercedes Lewis er de vi vil se blive brugt hyppigt i kastespillet. Specielt Reggie Williams har været farlig med ti touchdowns på blot 38 receptions. Hvor stor betydning løbespillet har ses også af de yards som holdet har samlet i luften. Førende receiver yardmæssigt er Northcutt med blot 601 yards.
Man kan selvfølgelig også vælge at se på det på den måde at Jaguars i deres kasteangreb er meget uforudsigelige. Der er ingen go-to-guy/stand out receiver, men der er en masse spillere som død og pine skal dækkes op hver gang da det ikke er til at vide fra det ene spil til det næste hvilken spiller der vil blive kastet til når Garrard dropper tilbage.
Reggie Williams har i år endelig vist noget af det der gjorde at Jaguars i sin tid draftede ham i første runde og har scoret touchdown i sæsonens sidste fire kampe ? og seks af de sidste syv kampe. Kun mod Colts lykkedes det ikke. Mod Steelers scorede han et 3-yard TD på sin eneste reception.
Den offensive linje er blevet bedre og bedre sæsonen igennem. Fire sacks tillod linjen i de sidste fire kampe og de er en væsentlig del af det angreb som rangerer som nummer syv i ligaen i yards og nummer seks i points.
Forsvaret har traditionelt set været Jaguars? styrke og midt på den defensive linje står store fede John Henderson (af garvede seere kendt fra et klip på TV2 Zulu: ?You gotta make blood come through the mouth!?) klar til at stoppe løbet. Marcus Stroud der ellers startede sæsonen sammen med ham i midten er ude for sæsonen og hans plads overtages hovedsageligt af Rob Meier. Den defensive linjes pass-rush kommer hovedsageligt fra DE Paul Spicer som har otte sacks i år. DEs Bobby McCray og Reggie Hayward har tilsammen 6,5 sacks i år.
Linebackerkorpset mistede i uge 11 Mike Peterson, men det har ikke kunnet ses på banen, hvor Daryl Smith har overtaget fint inde på midten, mens rookie Justin Durant har gjort det godt på ydersiden.
Holdets secondary har tilladt alt for mange store spil i år ? 49 for 20+ yards og yderligere seks for 40+. Dvs. godt et stort spil pr. ti forsøgte kast mod holdet. Holdet har en god safetyduo i Sammy Knight og rookie Reggie Nelson. De fører holdet i solotacklinger af aktive spillere (Knight 79 og Nelson 58, mens Mike Peterson nåede 60 tacklinger i sine kampe. I samlede tacklinger har Knigth 93 og Nelson 63). Tilsammen har de ni interceptions, og i alt har Jaguars i år 20 interceptions ? fjerdeflest i ligaen ? og tilladt 20 touchdowns (11. færrest i ligaen). Modstanderne får pr. forsøgte kast 6,7 yards mod Jaguars (11. færrest i ligaen) og med 76,1 i passer rating tillader de den 7. laveste rating i ligaen.
Rashean Mathis og Brian Williams er de to startende CBs for Jaguars. Williams har 68 tacklinger i år og Mathis 58.
Steelers bør have muligheder overfor disse to herrer, men vil formentlig få problemer mod de to safeties.
Skader
LB Mike Peterson Out (kan muligvis blive klar til en evt. senere slutspilskamp)
RB LaBrandon Toefield Out (tredje RB, ville næppe se meget til bolden)
DE Paul Spicer Q (game-time decision)
CB Aaron Glenn P
DT Grady Jackson P
S Reggie Nelson P
CB Rashean Mathis P
Pittsburgh Steelers
Skadeslisten bliver bare længere og længere for Steelers.
Holdet havde problemer nok sidst Jaguars var på besøg. Siden da er Jaguars blevet stærkere og Steelers lader til at være blevet svagere. Ben Roethlisberger og Troy Polamalu blev sparet i søndags da holdet tabte til divisionsrivalen Baltimore Ravens.
?Big Ben? Roethlisberger har igen i år vist noget af det der i hans første to sæsoner gjorde ham til en af ligaens bedste QBs. 32 touchdowns og blot 11 interceptions er det blevet til i de 15 kampe han har spillet i år.
Steelers er også traditionelt et løbehold, men har brugt Roethlisberger mere og mere i de seneste sæsoner. Med startende RB Willie Parker ude for resten af sæsonen og solide backup Najeh Davenport inde vil mere ansvar nok blive lagt i hænderne på Big Ben. Davenport er en god RB og en af de bedre backups i ligaen, men han er ikke en Willie Parker. Han har dog i år været i end zone betydeligt mere end Parker og har syv touchdowns, heraf to på kast. Parker nåede blot end zone to gange.
Receivergruppen er en af ligaens bedre, med Santonio Holmes, Hines Ward, Nate Washington samt TE Heath Miller. I starten af sæsonen var også backup-TE Matt Spaeth et yndet mål tæt på end zone, hvilket førte til tre touchdowns på fem receptions. Han har dog ikke grebet en bold de seneste seks kampe og har ikke scoret touchdown siden spilleuge syv mod Denver Broncos.
Hines Ward fører holdet i receptions med 71, mens Santonio Holmes fører i yards med 942 på 52 receptions på trods af at have misset tre kampe. Ward er, om nogen, Big Bens go-to-guy, men er ikke en spiller der laver de helt store spil. Hans længste spil i år er på 25 yards. Til gengæld har han syv touchdowns, hvilket kun overgåes af Holmes med otte. Miller har også syv touchdowns. På hjemmebane er det hovedsageligt Miller og Ward der har scoret med fire touchdowns hver ? Holmes har blot to hjemme på Heinz Field, samme antal som Roethlisberger selv har løbet ind for scoring.
Den offensive linje har været meget ustabil i år og har været skyld i mange tæsk til Roethlisberger. Han er blevet sacked hele 47 gange ? kun Lions? O-Line har gjort det værre. LG Alan Faneca er traditionelt en habil guard og vigtig brik på løbespillet. LT Marvel Smith er ude til denne kamp og hans erstatning Max Starks er også blevet skadet, hvorfor jeg tror det bliver Trai Essex der vil starte denne kamp på LT. Det vil blot være hans fjerde optræden i år og er godt nyt for Jaguars? RE Reggie Hayward.
Steelers har samlet 4,2 yds/carry på løb i år, syvendeflest i ligaen, bag denne offensive linje og kun Titans har løbet bolden mere end Jaguars i år. Det er dog bekymrende med den manglende pass protection holdet har vist i år.
På forsvarssiden startede det rigtig godt, men blev værre og værre som sæsonen skred frem, men holdet er dog stadig rangeret som ligaens bedste i yards.
NT Casey Hampton har ikke været helt så dominerende i år som tidligere sæsoner, men er stadig en solid midterskanse på den defensive linje. DE Aaron Smith er ude for sæsonen, hvilket er yderst skidt for Steelers og de seneste fire kampe har holdet tilladt mindst 24 points. Smith var en væsentlig del af løbeforsvaret og siden hans skade har det set meget skidt ud på den front ? mod et løbeglad Jaguars-hold er det bestemt ikke gode nyheder.
OLB James Harrison har været en af de store profiler i år for Steelers, ikke mindst MNF-kampen mod Ravens hvor han havde en virkelig career-day med ti tacklinger, 3,5 sacks, en interception, to forcerede fumbles og en fumble recovery. For sæsonen er han oppe på 98 tacklinger, flest hos Steelers, otte sacks og syv forcerede fumbles (næstflest i ligaen). Resten af LB-korpset udgøres af OLB Clark Haggans og MLBs James Farrior og Larry Foote, og tilsammen udgør disse et af ligaens bedste LB-korps.
Holdets secondary udgøres af CBs Ike Taylor og Deshea Townsend samt safeties Troy Polamalu og Aaron Smith, som indtil kampen mod Jaguars, hvor han stod for den interception der bragte holdet ind i kampen igen, mest var kendt for sine udtalelser op til Patriots-kampen. Smith mistede starterpladsen til Tyrone Carter op til kampen mod Rams, og begge startede så i Polamalus fravær i sidste uge. Både Carter og Smith kan ende med at starte lørdag nat.
Skader
RB Willie Parker Out (ude for sæsonen, men ikke sat på IR)
T Max Starks Out
T Marvel Smith Out
S Troy Polamalu Q
CB/KR Allen Rossum Q
CB Bryant McFadden P
CB Deshea Townsend P
WR Hines Ward P
QB Ben Roethlisberger P (forventes at spille)
Det er mest småskader, men vidner dog om et hold der er ramt af skader og ikke kan spille for fuld styrke.
Matchup
Jaguars har ikke ofte været med i det sjove og eksklusive selskab, der får lov at spille i januar måned og sidst de var blev det til et 28-3-nederlag ude til New England Patriots (i 2005-sæsonen).
De er 2-2 i Wild Card Weekend i historien.
Steelers er 4-2 i Wild Card Weekend og har vundet deres seneste tre kampe her. De har mere erfaring og en stor del af holdet var også med i Super Bowl-sæsonen, hvilket giver dem en vis fordel overfor Jaguars.
Jaguars virker dog pt. som et stærkere hold end Steelers og har gode muligheder for at vinde her.
Steelers er 7-1 hjemme i år (eneste nederlag var til Jaguars) og Jaguars 5-3 ude.
Betydningsfulde opgør mellem de to hold:
2007: Jaguars @ Steelers 29-22
2006: Steelers @ Jaguars 0-9
2005: Jaguars @ Steelers 23-17 OT (Garrard var startende QB for Jaguars og ramte på 17 af 33 kast for tre TDs og en INT)
2004: Steelers @ Jaguars 17-16
2002: Steelers @ Jaguars 25-23
2001: Steelers @ Jaguars 3-21
2000: Steelers @ Jaguars 24-13
1999: Jaguars @ Steelers 17-3
1998: Jaguars @ Steelers 15-30
1997: Jaguars @ Steelers 17-23
1996: Steelers @ Jaguars 9-24
1995: Steelers @ Jaguars 16-20
Siden Jaguars kom ind i ligaen i 1995 har de to hold altså kun formået ikke at rende ind i hinanden én gang ? i 2003. Det er blevet til fem opgør i Pittsburgh, hvor Jaguars har vundet de tre seneste, herunder to gange indenfor de seneste tre sæsoner. Samlet er Jaguars 7-5 mod Steelers, og altså med sejr i de seneste tre indbyrdes opgør.
Det er blot Jack Del Rios anden slutspilskamp som HC på lørdag ? den første var selvfølgelig det tidligere omtalte nederlag til Patriots.
Mike Tomlin har ikke været i slutspillet før som HC (da dette er hans første HC-job). Han var dog som defensiv træner med til at vinde Super Bowl for Tampa Bay Buccaneers i 2002.
Konklusion
Jaguars havde et godt tag i Steelers i deres seneste møde og er pt. holdet som ingen har lyst til at møde i AFC. Deres solide running game og sikre passing game tror jeg bliver for stor en udfordring for Steelers, der altså er ramt af flere skader, om end størstedelen af de skadede spillere forventes at starte.
Steelers har dog været stærke på hjemmebane i år, hvilket selvfølgelig taler lidt for dem, ligesom deres større slutspilserfaring.
Samlet set ser jeg dog Jaguars som favorit og jeg tror de tager sejren.
Spread er sat til 2 points. Det er meget få kampe i NFL der afgøres så tæt (om end to af de indbyrdes opgør er). Samlet set fjerner det kun fire procent fra Jags (som jeg har som 58-42 favorit), som fordeles på to procent på en ét-points sejr og to procent på en to-points sejr.
Jacksonville Jaguars @ Pittsburgh Steelers 27-20
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar