Pittsburgh Steelers - Cincinnati Bengals: Under 34,5
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (Over-Under)
- 46-54%
- Betvalue
- 2108%
- Spilbar ned til odds
- 1,85
- Rigtig/forkert
Odds:
Pittsburgh Steelers: 1,17 @ Paddy Power og Unibet
Cincinnati Bengals: 6,25 @ Pinnacle
CV: 85-15
Cincinnati Bengals – status og trupnyt:
Bengals er 1-8-1 (en sejr, otte nederlag og en uafgjort) efter i søndags at have været part i det første uafgjort NFL-opgør i seks år (og det 17. uafgjorte opgør siden 1974), da hverken Bengals eller Eagles formåede at udnytte overtiden til at sætte afgørende points på tavlen. På udebane er det blevet til nederlag i alle fem kampe, men spillet er blevet betydeligt bedre de seneste uger, hvor holdet hjemme har slået Jaguars 21-19 og altså senest spillet uafgjort med Eagles.
På udebane er det blevet til nederlag til Ravens (10-17), Giants (23-26 efter overtid), Cowboys (22-31), Jets (14-26) og Texans (6-35).
Bengals er meget hårdt ramt af skader. Af startere er LT Levi Brown, LG Andrew Whitworth, QB Carson Palmer, DE Antwan Odom og SS Chinedum Ndukwe med sikkerhed ude. Startende CB Jonathan Joseph er Questionable, mens startende TE Reggie Kelly og WR T.J. Houshmandzadeh er Probable. Af backups og marginalspillere er guard Scoot Kooistra, DE Erin Henderson og WR Antonio Chatman (sat på IR) ude. RB Kenny Watson er Probable mens WR Jerome Simpson er Doubtful.
Pittsburgh Steelers – status og trupnyt:
Steelers er 7-3, men hjemme på Heinz Field er de noget overraskende kun 3-2, men kampprogrammet har også været hårdt. Det er blevet til sejre over Texans (38-17), Ravens (23-20 efter overtid) og seneste Chargers (11-10), mens Giants (14-21) og Colts (20-24) begge tog hjem med sejre i bagagen.
Kampen mod Chargers burde være endt med en 18-10-sejr til Steelers, men et forkert kald på kampens sidste spil gjorde, at Steelers ikke fik anerkendt et defensivt touchdown. Rygterne om aftalt spil (spread var sat ved 5 points og Steelers klarede det dermed ikke, men havde gjort det med det underkendte TD) florerede, men der sker næppe det store, udover at NFL vil se på reglerne for replays – som de er nu kan en dommer kun snakke med folkene i "Replay booth" én gang når et spil ses igennem. Dette vil NFL Commissioner Roger Goodell have ændret, så de flere gange kan snakke sammen, så der ikke er tvivl om hvad der ses igennem.
Dette er den tredje hjemmekamp i træk for holdet, og efter at have haft Colts og Chargers på besøg, venter nu en på papiret lidt lettere kamp.
Steelers' secondary er ramt af to væsentligt skader, da Deshea Townsend og Bryant McFadden begge er ude – de to har tilsammen startet ni af ti kampe modsat Ike Taylor. Ude er også startende LT Marvel Smith, mens backup-TE Matt Spaeth er Questionable.
Cincinnati Bengals' offense vs. Pittsburgh Steelers' defense:
Bengals' offensiv var før sæsonen det jeg så som det største håb for et hold, jeg ikke troede ret meget på. Angrebet har dog været en skuffelse. 13,8 points i snit og ikke én eneste kamp med mere end 23 points sat på tavlen, er det blevet til. En del af forklaringen er selvfølgelig at QB Carson Palmer er blevet skadet, men selv med ham på banen producerede angrebet ikke det store.
WR T.J. Houshmandzadeh har trods skiftet på QB, hvor Ryan Fitzpatrick har taget over, fortsat spillet på højt niveau, mens Chad "Ocho Cinco" Johnson slet ikke har ramt tidligere tiders niveau.. 41 receptions, 383 yards og fire touchdowns er det blevet til, og han har højst grebet for 57 yards i én kamp – til sammenligning havde han kun fire kampe sidste år hvor han greb for mindre end det.
Det store problem for Bengals er, at de ikke er farlige dybt. Hverken Johnson eller Houshmandzadeh har grebet en bold for mere end 30 yards, og holdets længste completion er på 36 yards – kun Jaguars har en længste completion, der er kortere end dette. Intet hold skaffer færre yards pr. kast end Bengals 5,2. Sidste sæson havde Bengals otte completions på mindst 40 yards og skaffede 7,2 yards pr. kast og 51 på mindst 20 yards (13 i år).
Løbeangrebet efterlader ligeledes en del tilbage at ønske. 97,2 yards pr. kamp og 3,7 yards pr. carry (fjerdedårligst i ligaen) er det blevet til. Cedric Benson har overtaget starterrollen fra Chris Perry, som blev havde skaffet 2,7 yards pr. carry på 97 løb. Benson har dog også skuffet med sølle 3,2 yards pr. carry på 88 løb. Det er faktisk kun løb fra holdets QBs, som trækker snittet op (Fitzpatrick og Palmer har begge over 6 yards pr. carry).
De står over for ligaens bedste forsvar målt i yards pr. kamp – både mod løb og kast (og dermed også i totale yards pr. kamp). Steelers tillader blot 3,0 yards pr. carry – bedst i ligaen – så det ser meget svært ud for Bengals' håb om at løbe i denne kamp. NT Casey Hampton og ILBs Larry Foote og James Farrior og S Troy Polamalu vil sørge for at Benson får det meget svært ved at løbe op gennem midten (hvor han er bedst).
Den svækkede venstre side af den offensive linje får en hård matchup mod OLB James Harrison, som vil komme efter Ryan Fitzpatrick fra hans blinde side. Harrison har lavet 12 sacks indtil nu i år, næstflest i ligaen, en tredjedel af hele Steelers-holdets total på 36, som samtidig er delt flest i ligaen. Samtidig er Bengals det hold i ligaen, som har tilladt flest sacks (38).
Fraværet af Deshea Townsend og Bryant McFadden er selvfølgelig en svækkelse, men begge spillere var også ude i søndags mod Chargers, som alligevel blot satte ti points på tavlen. William Gay er ikke af samme kvalitet, men kan stadig gøre det fornuftigt, og angrebet de står overfor i denne kamp er ikke på samme niveau som Chargers' offensiv.
Pittsburgh Steelers' offense vs. Cincinnati Bengals' defense:
Én ting der bliver spændende at se i denne kamp er Hines Ward – ikke så meget det spillemæssige, men hvordan Bengals' forsvar griber ham an. I de to holds sidste møde lagde Ward et brutalt hit (en blokering) på Bengals' førsterundevalgte rookie linebacker Keith Rivers, som brækkede kæben og siden røg på IR og dermed er ude for sæsonen. Der har været snak om hævn, som dog er blevet talt lidt ned i ugens løb. Jeg vil dog ikke være overrasket over at se Bengals' forsvar gå ekstra hårdt til Ward i denne kamp.
Steelers' offensiv har sæsonen igennem døjet med problemer af den ene eller den anden art. Efter en flot åbningskamp mod Texans faldt niveauet mod Browns, og da Eagles ventede i uge 3 spillede den offensive linje op til sit absolut ringeste, og har haft problemer ofte siden da. På RB har der været mangel på kontinuitet og QB Ben Roethlisberger har pga. de mange hits døjet med en skadet skulder. Pga. manglende træning har han heller ikke formået at ramme niveauet til kampene.
Han skulle dog være nogenlunde klar igen nu, og det tegner godt for Steelers. Big Ben har desuden hele sit receiverkorps klar – Hines Ward, Santonio Holmes, Nate Washington og TE Heath Miller (der har haft skadet problemer) er alle klar, og vil kunne volde problemer for Bengals' forsvar. Bengals er godt nok bedst mod kastet, men bliver Jonathan Joseph ikke klar til kampen, har Steelers en stor fordel – jeg tror dog han spiller. Det gør DE Antwan Odom til gengæld ikke, og det svækker Bengals' pass rush betydeligt. Steelers har haft problemer med at holde Roethlisberger på benene, men Bengals har lavet 11 sacks (næstfærrest i ligaen), og med Odom ude vil det tal næppe stige med mere end allerhøjest to.
Det er dog hovedsageligt på jorden, at kampen skal vindes for Steelers. Dels er Bengals forfærdelige mod løbet, dels er løbet nu engang Steelers' varemærke, sammen med den solide defensiv. Efter at have siddet over mod Colts var Willie Parker tilbage i søndags og løb for 115 yards. Parker har blot deltaget i halvdelen af Steelers' kampe i denne sæson pga. skader, men har gjort det solidt med tre 100+ yard-kampe. Kun mod Eagles (13 løb for 20 yards) er han blevet lukket helt ned.
Parker står i denne kamp overfor et Bengals-forsvar, som tillader 131,1 yards pr. kamp, 10. flest i ligaen, og et gennemsnit på 4,2 yards pr. carry, 13. bedst i ligaen. Ingen af disse stats er helt forfærdelige, men overfor et så stærkt løbeangreb som Steelers' er det en hård matchup for Bengals. Udover Willie Parker har Steelers også Mewelde Moore, der i Parkers fravær gjorde det overraskende solidt. Moore har i sine fire kampe fra start scoret fem touchdowns og for sæsonen har han løbet for 4,0 yards pr. carry. Med Parker rask er hans rolle dog noget reduceret, i hvert fald i forhold til at løbe bolden. Han kan dog stadig gribe bolden rigtig godt, og to gange i år har en RB grebet bolden for touchdown mod Bengals.
Tidligere møder:
19/10-08: Pittsburgh Steelers @ Cincinnati Bengals 38-10
3/12-07: Cincinnati Bengals @ Pittsburgh Steelers 10-24
28/10-07: Pittsburgh Steelers @ Cincinnati Bengals 24-13
31/12-06: Pittsburgh Steelers @ Cincinnati Bengals 23-17 OT
24/9-06: Cincinnati Bengals @ Pittsburgh Steelers 28-20
Otte af de seneste ni indbyrdes opgør er endt med en udesejr – det er dog kun tre af disse ni der er spillet i Pittsburgh, og den ene hjemmesejr var til Steelers (december 2007).
Vejret – endnu en faktor:
Vi er nu et godt stykke inde i november måned og på et tidspunkt hvor vejret for alvor begynder at være en faktor, som skal holdes øje med til kampene – specielt i det nordlige USA. Sidste år endte en kamp mellem Steelers og Dolphins med 3-0. Der havde været kraftigt nedbør, som gjorde Heinz Field næsten umulig at spille på. Steelers havde på det tidspunkt vundet stort på hjemmebane sæsonen igennem, mens Dolphins ikke havde vundet en eneste kamp. Uden at tage hensyn til vejret lå en storsejr til Steelers lige til højrebenet, men vejret umuliggjorde det.
Vejrudsigten i Pittsburgh siger 60% chance for snebyger (der vil formentlig være et tyndt lag sne på banen – kan dog være det er skrabet væk når kampen spilles). Det i sig selv er ikke nok til at få den store indflydelse, så spørgsmålet er hvordan vinden er. Hvis der er kraftig vind vil det for alvor tale for en kamp med masser af løb og få scoringer. Det ser ud til at der vil være en vind på ca. 6-7 m/s, dvs. jævn vind, som vil gå på tværs (diagonalt) af banen.
Det gør det bestemt ikke umuligt at spille football, men helt let bliver det næppe. I en kamp, hvor Bengals i forvejen ser ud til at få svært ved at sætte points på tavlen, kunne det godt ligne en lavtscorende affære.
Alternativer:
Af andre spilmuligheder jeg overvejede var Under 3,5 touchdowns (kan fås til 2,2 hos Bet365 – evt. højere andre steder), Cedric Benson over 35,5 yards (han er kommet over i alle fire kampe han har startet, men har dog en hård matchup mod ligaens bedste løbeforsvar. Odds er dog kun på 1,72 på dette bet hos Ladbrokes.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar