18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Vundet
Tips & Spilforslag

Philadelphia Eagles - Washington Redskins: 2

Spiltip af Peter Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

TV2 Sports søndagskamp (kl. 19.00).

NFC East er uden tvivl NFLs pt. stærkeste division og allerede nu kan man ærgre sig over at der kun maksimalt kan gå tre hold fra én division videre til slutspillet. Det er dog som det er, og derfor handler det om at vinde de indbyrdes kampe i NFC East. Redskins (3-1) gjorde netop dét i sidste uge da de tog til Dallas og slog Cowboys. Nu går turen til Philadelphia, hvor Eagles (2-2) tager imod. Eagles skuffede med et 20-24-nederlag ude mod Bears, hvor forsvaret var helt væk i første halvleg. Brian Westbrooks fravær var mærkbart og det er endnu tvivlsomt om han er med i denne uge. Selv hvis han bliver klar vil han næppe spille for fuld kraft.
Jeg synes bookmakerne har lavet en slem fejlvurdering af kampen og finder kæmpe værdi i Redskins. Eagles er ganske vist på hjemmebane, hvor de har imponeret, men Redskins har spillet tre flotte kampe i træk, som alle har ført til sejr. Eagles skal være favoritter, dels pga. et farligt forsvar, dels pga. et angreb, der – når det kører på alle tangenter – er svært at følge med, men Eagles har haft problemer mod dybe kast og Santana Moss er på vej mod en stor sæson og kan volde Eagles’ forsvar problemer, ikke mindst hvis de kan holde Clinton Portis i gang, hvilket dog kan blive svært mod Eagles’ stærke løbeforsvar.
OBS: Oddset er allerede sænket lidt og jeg har ærligt talt svært ved at forestille mig at odds 3,30 kan holde helt til kampstart. Jeg har i chancevurderingen taget hensyn til at Westbrooks status er ret usikker. Bliver han klar ligger jeg omkring 63-65% på Eagles, mens det at han ikke er klar vil trække det ca. ligeså meget i den anden retning.
Chance (1-2)
60-40%
Betvalue
5132%
Spilbar ned til odds
2,50
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Odds:
Philadelphia Eagles: 1,42 @ Lasseters; 1,41 @ Centrebet
Washington Redskins: 3,30 @ Pinnacle og Ladbrokes

Tidligere runder:
Redskins åbnede med en skidt kamp mod Giants, som blev tabt 7-16. Herefter er fulgt tre offensivt flotte præstationer; hjemme mod Saints og Cardinals, som blev slået 29-24 og 24-17 og i sidste uge da de noget overraskende tog fusen på Dalls Cowboys, ved i Texas at vinde med 26-24. Tre flot spillede kampe i træk, som har stået i skarp kontrast til åbningskampen mod Giants.

Eagles åbnede med en overbevisende hjemmesejr mod svage Rams. 38-3-sejren var aldrig i fare. I uge 2 blev det til et knebent nederlag ude mod Cowboys efter en sand shootout. Hjemmekampen mod Steelers var det stik modsatte. Stærkt forsvarsspil og 15-6-sejr, inden Eagles i sidste uge måtte se sig besejret 20-24 i Chicago af Bears. Nederlaget blev grundlagt i første halvleg, hvor de tillod de tre touchdowns, inden forsvaret trådte i karakter i anden halvleg. Angrebet manglede Westbrook og formåede to gange at løbe bolden fra Bears' 1-yard linje uden at nå i end zone.

Tidligere møder:
11/11-07: Eagles @ Redskins 33-25
18/9-07: Redskins @ Eagles 20-12
10/12-06: Eagles @ Redskins 21-19
12/11-06: Redskins @ Eagles 3-27
1/1-06: Redskins @ Eagles 31-20
7/11-05: Eagles @ Redskins 10-17

Redskins' offense vs. Eagles' defense:
Jeg ser denne matchup som den mest spændende i kampen. Redskins' angreb åbnede sæsonen forfærdeligt mod Giants, hvor både spilkald og eksekveringen af spillene var helt til rotterne. De efterfølgende tre kampe – som alle er blevet vundet – og specielt den seneste kamp mod Cowboys, har været en helt anden historie. QB Jason Campbell virker til at trives i det West Coast-offense, som Redskins installerede op til sæsonen og WR Santana Moss dominerede Cowboys' CB Terrence Newman, og havde otte receptions for 145 yards og har nu tredjeflest receptions i ligaen med 27 for næstflest yards, 421, og tre touchdowns. Kun Packers' Greg Jennings har haft flere spil for 20+ yards end Moss (6 for 20+ yards og 2 for 40+, hvilket tre andre spillere også har præsteret). Antwan Randle El, der har skuffet siden han kom til klubben, greb ligeledes et touchdown i sidste uge og har dermed allerede nu ligeså mange touchdowns som året forinden.
RB Clinton Portis havde en stor kamp i søndags og nettede årets første 100-yard kamp med 121 yards på 21 løb. Dét at Campbell har udviklet sig til en reel trussel gennem luften kan komme til at booste Portis' stats.

Den offensive linje har tilladt syv sacks og har en svær kamp overfor Eagles' forsvar, der har lavet 17 sacks i de første fire kampe – og hele 13 i de seneste to. Eagles elsker at blitze modstandernes quarterback og forvirre ham, og specielt mod Steelers lykkedes det til perfektion; ni sacks og yderligere fire gange hvor Ben Roethlisberger slap væk og løb for nogle få positive yards inden han blev tacklet. Eagles-forsvaret havde problemer mod Bears i første halvleg, hvor de tillod 206 yards og 21 points, men trådte i karakter i anden halvleg, hvor Bears kun nettede 54 yards på otte drives, scorede tre points og lavede tre turnovers. Kan Eagles finde det spil frem igen – det var det samme de viste mod Steelers – kan Redskins' angreb få en svær kamp. Campbell har dog virket ganske kølig selv når presset på ham har været størst, og har ikke taget dumme beslutninger når det har brændt på. Bl.a. af den grund er Redskins det eneste hold i ligaen, hvis QB endnu ikke har kastet en interception. Eagles har tilladt hele 13 kast for mere end 20 yards – kun fire hold i ligaen har tilladt flere – og det kunne tyde på endnu en god dag for Santana Moss. Mens Redskins kan få en god dag i luften ser det straks sværere ud på jorden. Eagles løbeforsvar har indtil nu blot tilladt 53,8 yards pr. kamp og sølle 2,6 yards pr. løb (begge er bedst i ligaen), og det er ikke fordi de ikke har mødt kvalitetsmodstand (Steven Jackson, Marion Barber, Willie Parker og Matt Forté har været startende RB for de fire hidtidige modstandere). Redskins skal dog blive ved med at give Portis bolden 20-22 gange for at køre et balanceret angreb.

Eagles' offense vs. Redskins' defense:
Eagles' offensive præstation kan i høj grad komme til at afhænge af om holdet får RB Brian Westbrook klar til denne kamp. Han blev skadet mod Steelers og sad udenfor i søndags, hvor backup Correll Buckhalter havde en pæn, men bestemt ikke prangende dag med 16 løb for 66 yards og et 1-yard touchdownløb samt 2 receptions for 24 yards. Det viste sig dog afgørende, at Buckhalter i kampens afgørende fase i to omgange blev stoppet på løb fra Bears' 1-yard linje, hvilket gav Bears bolden, som de holdt på indtil 28 sekunder før tid, hvor Eagles ikke kunne nå at køre mere end ét spil. Kicker David Akers brændte desuden, noget atypisk for ham, to (lange) field goals, som også viste sig afgørende. Havde bare det ene af disse siddet der, kunne Eagles have bragt sig foran ved at sparke et kort field goal i stedet for at gå på den på fjerde og goal.
QB Donovan McNabb var ikke helt så skarp som i tidligere kampe i år, men uden Westbrook kunne Bears bedre fokusere på at stoppe Eagles' passing game, og det lykkedes nogenlunde. WR DeSean Jackson greb ganske vist et touchdown på Eagles' andet drive, og havde med fem receptions for 71 yards en på papiret ganske pæn kamp. I starten af andet quarter fandt han ikke håndtaget på bolden da han skulle returnere et punt, og derfra virkede han noget usikker i sin præstation. Reggie Brown var tilbage og gav endnu et godt mål til McNabb.
Redskins formåede at holde Cowboys' angrebsmaskine i skak og tillod ikke et spil for mere end 26 yards. Cowboys havde ganske vist tre touchdowns gennem luften, men blev holdt til 6,4 yards pr. kastespil, og løb kun bolden 11 gange (mod 47 kast). I betragtning af at Redskins før kampen havde tilladt 4,4 yards pr. løb virker det lidt mærkværdigt at de ikke prøvede at etablere løbeangrebet, og jeg tvivler på at Eagles vil lave den samme fejl, selvom jeg tror at Eagles vil kaste noget mere end de løber – specielt hvis ikke Westbrook er med. Om DE Jason Taylor bliver klar eller ej ligger endnu ikke helt fast, men for et forsvar, der så ganske godt ud mod Cowboys (om end Dallas taktisk set spillede en skidt kamp, offensivt), vil det ikke være en altafgørende svækkelse hvis ikke han er med. Bliver han klar vil det dog kun gøre forsvaret bedre.

Skader:
Philadelphia Eagles:
OG Shawn Andrews – Doubtful (spiller formentlig ikke)
DE Victor Abiamiri - Doubtful
WR Kevin Curtis - Doubtful
RB Brian Westbrook – Questionable (game-time decision)
TE L.J. Smith – Questionable (spiller formentlig)
QB Donovan McNabb – Probable (spiller)
DT Dan Klecko – Probable
S Quintin Demps - Probable
DE Darren Howard - Probable

Washington Redskins:
DE Jason Taylor – Out
OT Stephon Hayer – Doubtful (spiller næppe)
CB Shawn Springs – Questionable (spiller formentlig ikke)
LB Marcus Washington – Questionable
DE Andre Carter - Probable
OG Randy Thomas - Probable

Fremtidige tips

Ekspert Virtus Entella- Südtirol
21 dec 15:00
Betvalue
1105%
1,65Betano
Ekspert Fulham - Nottingham F.
22 dec 21:00
Betvalue
1103%
1,72Bet365
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Kongens nytårstale nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
5145%
4,84LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.