18+ | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Tips & Spilforslag

Philadelphia Eagles - San Francisco 49ers: 2 (0-9,5)

Spiltip af Peter Jensen den

Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Et handicap på 9,5 points er overkill i dette opgør, efter min mening. Philadelphia Eagles (9-4) skal uden tvivl være favoritter i dette opgør, men San Francisco 49ers (6-7) kommer fra en flot sejr over Cardinals, hvor forsvaret viste fornemt spil, og forcerede hele syv turnovers, og samtidig har 49ers, trods en 1-5-record på udebane, kun tabt deres fem kampe med hhv. 3, 3, 4, 6 og 3 points.

Eagles’ angreb kørte på fuld damp søndag nat mod Giants, men det må (eller rettere; bør) være en bekymring at forsvaret tillod 38 points. 49ers’ angreb lever på tre playmakers: RB Frank Gore, WR Michael Crabtree og TE Vernon Davis. Sidstnævnte er den mest scorende tight end i ligaen, og Eagles har haft problemer med at holde tight ends ude af end zone i år, og har tilladt otte touchdowns fra spillere på den position (Lions har tilladt flest med ni, mens Cardinals også har tilladt otte). Eagles har det mest eksplosive angreb og kan sætte mange points på tavlen, og 49ers’ forsvar har til tider kollapset i år, og samtidig spilles kampen hvad der svarer til kl. 10 om morgenen i San Francisco mod et 49ers-hold med en lang rejse i benene, så muligheden for en storsejr skal ikke udelukkes – men oddset står slet ikke mål med sandsynligheden, og der er derfor meget fin værdi i at 49ers maksimalt taber med ni points.
Chance (1-X-2) inklusiv handicap
39-0-61%
Betvalue
3112,9%
Spilbar ned til odds
1,64
Rigtig/forkert
Læs -anmeldelse
Betting tip

Odds:
Philadelphia Eagles: 1,27 @ Pinnacle
San Francisco 49ers: 4,5 @ Unibet
CV: 75-25 (giver ca. samme værdi som dette spil i et spil på 49ers)

Dette spil er ved opdateringen af analysen ikke længere tilgængeligt på Betsson, men Unibet tilbyder odds 1,8 for samme spil, hvilket er fin værdi.

Philadelphia Eagles' offense vs. San Francisco 49ers' defense:

Nøgleordet for Eagles' angreb i år har været "store spil". Eagles fører ligaen i kast, der er completed for 40+ yards med 18 styks (næsten 1,5 i snit pr. kamp), og har leveret 50 kastespil for 20+ yards, femteflest i ligaen. Også når der løbes har de leveret nogle store spil. 3 for 40+ yards (delt femteflest), men kun 6 for 20+ (delt 21. flest).

Der er et par forholdsvis enkle forklaringer på dette:

1) Brian Westbrooks skade(r): RB Brian Westbrook har blot spillet i seks kampe i år, og dét med meget begrænset succes. Han har blot løbet bolden 47 gange (lige under 8 gange i snit pr. kamp – og i hans seneste fire kampe har han blot løbbet hhv. 6, 6, 3, og 6 gange) for 225 yards og et enkelt touchdown.


Skaderne er i høj grad medvirkende til hans manglende succes, men har også betydet at Eagles har været tvunget til at fjerne fokus fra løbeangrebet, hvor rookie LeSean McCoy har været en fin, men lidt ustabil, erstatning. Han har haft nogle gode kampe, men har også været absolut anonym i andre.


McCoy har de seneste uger delt carries med FB Leonard Weaver, der har løbet hårdt og effektivt og skaffet 5,5 yards pr. carry og to touchdowns på sine 45 løb, og derudover har 13 catches for 122 yards og to touchdowns. Westbrook er vendt tilbage til træningen i denne uge, men er allerede meldt ude til denne kamp.

2) McNabbs flotte sæson: Mens løbeangrebet har haft problemer når endelig der har været løbet, har kasteangrebet leveret varen i de fleste kampe. QB Donovan McNabb har gang i en af sine bedste sæsoner i karrieren. Han missede to kampe i starten af sæsonen, men har i sine 11 optrædener completed 61,3% af sine 336 kast (tredjehøjeste completionprocent i karrieren) og kastet for 2702 yards (8,0 yards pr. kast), 18 touchdowns og blot 7 interceptions, hvilket giver ham en passer rating på 95,9 (næsthøjest i karrieren).


McNabb har i andenårsreceiveren DeSean Jackson fået et forrygende dybt mål, der i sidste runde tangerede NFL-rekorden med sit ottende touchdown for mindst 50 yards – to af disse touchdowns er kommet på punt returns, hvor han også excellerer. Modsat Jackson har rookie Jeremy Maclin også støt og roligt spillet sig op, og har givet Eagles et forrygende "air-it-out"-offense, som McNabb kører fantastisk. Og så skal man ikke glemme TE Brent Celek, der med stor succes har overtaget fra L.J. Smith, og grebet syv touchdowns.

Jeremy Maclin er skadet og vil sidde over i denne kamp, og det vil formentlig give plads i startopstillingen til Kevin Curtis, som også er en hurtig herre, der kan strække banen dybt.

49ers' forsvar leverede i mandags en fantastisk indsats i kampen mod Cardinals, og forcerede ikke mindre end syv turnovers i kampen. Alle holdets 24 points i 24-9-sejren kom efter turnovers, som gav god field position. Defensivt har 49ers det meste af sæsonen været fantastisk stærke til at stoppe modstandernes løbeangreb, og 49ers tillader da også femtefærrest rushing yards i snit pr. kamp, og delt tredjefærrest yards pr. carry (hhv. 95,0 og 3,7). De har dog tilladt 10 rushing touchdowns.

En væsentlig andel i det stærke løbeforsvar er NT Aubrayo Franklin, der har spillet en stor sæson, og givet plads til ligaens måske allerbedste ILB Patrick Willis til at lave de store spil. Willis er fremragende mod løbet, men er bestemt heller ikke dårlig når modstanderne kaster, og har både i år og sidste år returneret en interception for touchdown.

Der har været enkelte udfald undervejs, specielt mod nogle af ligaens bedste running backs, men når det ikke har været de bedste har forsvaret leveret varen, og selvom McCoy er en lovende ung back, vil jeg ikke sætte ham op i nærheden af spillere som Chris Johnson, Adrian Peterson og Michael Turner. Eagles' vej til succes bør skulle gå gennem luften og kun med løbeangrebet som støtte.

Ser man på de store spil, har 49ers defensivt tilladt 9 løbespil for 20+ yards, men kun ét for 40+ yards, mens kasteforsvaret har tilladt 40 kastespil for 20+ yards (22. flest i ligaen) og 7 for 40+ yards (delt 17. flest). Det er altså ikke et forsvar der må siges at være garant for at lukke de store spil ned.

Selvom 49ers tillader en del store spil skal man have for øje at de kun tillader modstandernes quarterback en passer rating på 81,2 (tolvtelavest i ligaen), og kun har tilladt 13 touchdowns gennem luften.

Kan 49ers lukke ned for de store spil vil Eagles få store problemer, da de ikke er et hold der metodisk flytter bolden ned ad banen, yard for yard, men ofte er afhængige af de store spil for at komme i scoringsposition. Det kræver også at Donovan McNabb kan holdes på benene og få tid til at sende bolden afsted. 49ers har været gode til at komme ind til quarterbacken, og har 34 sacks i år (delt 7. flest i ligaen), mens Eagles har tilladt 30 sacks (11. flest).

Udover de mange sacks har 49ers hele 116 gange (en statistik der ikke er opdateret med mandagskampen mod Cardinals) fået presset quaterbacken til at skille sig tidligt af med bolden, og her har specielt defensive end Justin Smith været en flittig herre med 38 pressures, mens Eagles' offensive linje har tilladt 79 pressures (hvoraf størstedelen er tilladt af Winston Justice, der er startende right tackle, og vil stå overfor Manny Lawson, der ikke har været overbevisende som pass rusher). Nøglen til sejr for Eagles går derfor i at den offensive linje kan give McNabb tid til at finde sine spillere – og da Eagles er mere afhængige af store spil end andre klubber, skal McNabb også gerne ofte have lidt mere god tid end andre, da receivernes ruter skal have tid til at udvikle sig.

Brent Celek vil formentlig blive en vigtig spiller for McNabb hvis ikke han får meget tid i lommen, men 49ers har blot tilladt ét touchdown i år fra tight ends, og har generelt haft godt fat i spillere på den position.

San Francisco 49ers' offense vs. Philadelphia Eagles' defense:

Mens Eagles lever på det store spil er 49ers i højere grad et hold, der flytter bolden metodisk, og bruger tid på deres drives. RB Frank Gore har haft en fin sæson, men har til dels lidt under inkonsistent playcalling. Jeg forstår ikke at trænerstaben i nogle kampe kun giver ham bolden ca. 10 gange, da han skaffer hele 5,2 yards pr. carry. Det er dog kun på 162 carries fordelt på 11 kampe, og det er ganske enkelt for lidt. Statistikken er da også ret klar (men statistik kan selvfølgelig også tolkes på mange måder): Når Frank Gore løber bolden minimum 16 gange vinder 49ers; når han løber den max. 15 gange taber de. I de 11 kampe Gore har spillet er 49ers 0-6 når han har løbet højst 15 gange, og 5-0 når han får bolden mindst 16 gange.

I mandags løb Gore over, under og igennem et Cardinals-forsvar, der ellers har været ganske stærkt mod løbet, og ugen forinden havde haft fin succes med at lukke ned for Adrian Peterson. Gore fik bolden hele 25 gange og takkede for tilliden med 167 yards og et touchdown. Det er anden gang i år Gore har løbet bolden 25 gange. Første gang var mod Bears, i sæsonens første torsdagskamp, hvor Gore skaffede 104 yards og et touchdown. Udover disse to kampe har Gore kun én gang i år været over 100 yards – det var i uge 2, hvor han på blot 16 carries skaffede 207 yards og to touchdowns mod Seahawks. Med den kamp i tankerne kan man kun stille sig undrende overfor at han blot fik bolden 9 gange i sæsonens andet møde med Seahawks...

Eagles' løbeforsvar har i år tilladt 10. færrest rushing yards i ligaen pr. kamp med 101,5 – og tillader næsten samme snit pr. løb som 49ers, nemlig 3,8. Der er altså på ingen måde garanti for at Gore får en stor kamp.

Til gengæld bør 49ers' stab være nogenlunde fortrøstningsfulde med tanke på den matchup tight end Vernon Davis har i denne kamp. Davis er nummer tre i ligaen blandt tight ends med 815 yards og fører alle tight ends med 11 touchdowns (to flere end Visanthe Shiancoe og tre flere end Dallas Clark, som begge har gang i deres bedste sæson i karrieren), og Davis skal i denne kamp op mod et Eagles-forsvar, som har haft store problemer med spillere på netop dén position i år. Eagles har tilladt otte touchdowns fra tight ends, delt næstflest i ligaen.

I sidste uge greb Giants' Kevin Boss syv bolde for 70 yards og et touchdown mod netop Eagles, som dog generelt havde meget svært ved at stoppe kastet i den kamp, og tilladt hele 391 yards og tre touchdowns gennem luften. Det er lidt overraskende med tanke på at Eagles har en af ligaens bedste CB-duoer i Asante Samuel og Sheldon Brown. Spørgsmålet er dog om det var en "engangsforseelse", eller om duoen vitterligt har fået svært ved at stoppe kast til receivers (Giants' to startende receivers greb i alt 11 bolde for 184 yards og et touchdown). Jeg tror umiddelbart det var en enkelt svipser, og vi vil se et stærkere spillende forsvar i denne kamp, hvor modstanderens kasteangreb ikke er helt af samme kvalitet som Giants' (når det endelig klikker).

Samuel og Brown vil stå overfor rookie Michael Crabtree og garvede Josh Morgan. Crabtree har allerede givet flere prøver på hvorfor 49ers valgte ham i første runde af draften, og hvis ikke forsvaret er på vagt, kan han godt komme til at volde problemer. Morgan er en holdspiller af karat, der bl.a. var med til at hjælpe Crabtree med at lære systemet og rutetræet, da Crabtree efter et langt holdout endelig skrev under med 49ers – og det var velvidende at Crabtree var udset til at overtage Morgans plads i startopstillingen. Morgan har siden vundet starterpladsen modsat Crabtree.

Til at kaste boldene til Crabtree, Davis, Morgan og til dels – om nødvendigt – Frank Gore, er det tidligere topvalg i draften, Alex Smith, der trods lidt ustabilt spil har vist flere prøver på sit talent. Det kunne bestemt være pænere, men den kemi han har vist med specielt Vernon Davis er fantastisk at være vidne til. Det var også Smith, der kastede bolde til Crabtree, da han skulle lære systemet at kende (på det tidspunkt var Smith ikke udnævnt til starter), og selvom timingen ikke altid er fantastisk mellem de to, synes jeg umiddelbart at Smith, Davis, Crabtree og Gore er en solid ung trio at bygge angrebet op omkring i de kommende sæsoner.

Smith vil stå overfor et Eagles-pass rush, der har samlet hele 36 sacks i år, delt fjerdeflest i ligaen. Samtidig er 49ers det hold der tillader 10. flest sacks med 33. Det er for mig at se kun et argument for at give bolden mere til Gore, og se om ikke han kan sætte angrebet i fordelagtige tredje down-positioner, frem for at kaste bolden på første og anden down, og risikere sacks, og lange tredje downs, som vil blive svære at konvertere.

Andet:

49ers været uhyre svingende i år, og den seneste udekamp, der blev tabt til Seattle Seahawks burde ikke være sket. Det er dog stadig værd at have for øje at holdets 1-5-record på udebane er kommet qua nederlag til Vikings (24-27 på et mirakelkast fra Brett Favre i sidste sekund), Texans (21-24 hvor 49ers havde muligheden for at køre ned af banen og udligne/vinde indenfor de sidste to minutter), Colts (14-18, hvor 49ers havde godt styr på Colts gennem det meste af kampen, men ikke kunne få angrebet ført til touchdown i fjerde quarter), Packers (24-30, i en kamp hvor Packers lidt uforståeligt lukkede 49ers tilbage i kampen i anden halvleg, uden at sejren for alvor kom i fare) og altså senest Seahawks (17-20 på et Seahawks-field goal i sidste sekund).

Ser man bort fra Seahawks er det nogle stærke hold de har tabt til, og bortset fra Texans er det altså hold der ligger til at komme i slutspillet – og udesejren er kommet over et hold der også ligger til en slutspilsplads, nemlig Arizona Cardinals, som de slog i uge 1.

Kampen spilles kl. 19 dansk tid – dvs. kl. 13 i Philadelphia, og kl. 10 om morgenen i San Francisco. Det er en problemstilling jeg tidligere har haft oppe at vende i nogle analyser; vestkysthold der spiller på østkysten i de tidlige kampe har en mildt sagt elendig record (kan ikke huske det præcise tal, men vi snakker om langt under ligagennemsnittet for udesejre). Selvfølgelig bunder det også i at holdene på vestkysten i en årrække ikke har tilhørt ligaens bedste, men det er stadig værd at have i betragtning, at 49ers har en lang rejse i benene, og skal spille hvad der svarer til kl. 10 på vestkysten.

Tidligere møder:

Det er begrænset hvad de tidligere møder kan bruges til. 49ers har ikke spillet på dette niveau i et godt stykke tid, mens Eagles har været i spil til slutspilspladser i størstedelen af de seneste sæsoner.

12/10-08 San Francisco 49ers - Philadelphia Eagles 26-40

24/09-06 San Francisco 49ers - Philadelphia Eagles 24-38

18/09-05 Philadelphia Eagles - San Francisco 49ers 42-3

21/12-03 Philadelphia Eagles - San Francisco 49ers 28-31 OT

Skader:

Opdateres senere.

Umiddelbart er 49ers ikke ret hårdt ramt. Frank Gore vil formentlig stå som Probable, men er ikke umiddelbart i fare for ikke at spille. Derudover er CB Nate Clemens ude, hvilket han har været i halvanden måned, så intet nyt dér.

For Eagles er RB Brian Westbrook og WR Jeremy Maclin som tidligere nævnte ude, mens Brent Celek formentlig ender som Probable eller Questionable på skadeslisten fredag – der er dog ingen indikationer på at han misser kampen.

Fremtidige tips

Ekspert Monza-Carrarese
20 dec 15:00
Betvalue
1104%
1,60Betano
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
4130%
5,00Unibet
Ekspert Kongens nytårstale
31 dec 18:00 7 kommentarer
Betvalue
5250%
5,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00 1 kommentar
Betvalue
5152%
8,00Danske Spil
Ekspert Kongens Nytårstale
31 dec 18:00
Betvalue
3120%
2,00Betano
Ekspert Kongens nytårstale - nævnes
31 dec 18:00
Betvalue
4126%
6,00LeoVegas
Ekspert Ender sidst
2 may 16:00 18 kommentarer
Betvalue
3116%
1,94Danske Spil
Ekspert Statsminister
10 nov 20:00
Betvalue
5300%
10,00Unibet
Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk

Kommentarer

Tilføj kommentar

Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.