Match center
Tabt
Tips & Spilforslag
Peterhead - Clyde: (AH: -1,0) 1
Spiltip af Jonas Germannsen
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 40-20-40%
- Betvalue
- 2106,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
1-tallet giver 1,70 hos Pinnacle
X giver 4,04 hos Betfair
2-tallet giver 5,23, minsandten også hos Pinnacle
Der er udmærket værdi i det rene 1-tal, og vi er også meget tæt på værdi i den rene udesejr for den sags skyld efter min 'rene' 1-X-2 vurdering på 60-21-19. Men jeg mener, at værdien er bedre - massivt bedre, endda - i det mere satsede spil på, at Peterhead vinder kampen med mere end ét overskydende mål. Såfremt The Blue Toon skulle gå hen og vinde med netop ét mål får vi pengene tilbage, og ethvert udfald, der resulterer i points til Clyde vil være ensbetydende med et tabt væddemål.
Grunden til, at jeg tillader mig at sætte relativt lave 20% af til en et-målssejr til Peterhead er først og fremmest historisk begrundet. Højlændernes sæson har i høj grad været hot-and-cold. En tid lang var man ikke alt for langt væk fra nedrykningsplayoff og kan primært takke Arbroaths dårlige sæson - samt naturligvis Clydes katastrofale ditto - for, at man trods alt fortsat har en rimelig chance for at nå den mere spændende playoff. Altså den, der handler om oprykning.
Men de mange dårlige resultater er blevet afløst af en pæn lille stime sådan ca. fra anden halvdel af marts og frem. Peterhead har vundet deres sidste tre kampe i træk, alle med mere end ét overskydende mål. Senest i lørdags, hvor man slog ikke uefne Dumbarton ude med 3-1, i øvrigt efter at have været bagud. Tirsdagen før slog man East Fife, også med 3-1, og også efter at have været bagud.
Og det er i den anledning, at jeg ønsker at påkalde mig historien. Især i tidligere sæsoner har højlænderne haft for vane at hive en storsejr op af hatten i ny og næ. F. eks. står 8-0 over Forfar for nogle år siden, og 9-2 over Berwick Rangers for to år siden fortsat som mindeværdige resultater for denne expert.
To gange 3-1 er selvfølgelig ikke deciderede storsejre, men tendensen er der, som den har været før: når Peterhead ellers vinder, så gør de det gerne overbevisende. Og når modstanden er svag - sådan som Clyde må betegnes for øjeblikket - så er der nogle gange en decideret røvfuld i vente.
For stakkels Clyde ligner det efterhånden den anden nedrykning i træk. Cumbernauld-holdet rykkede ud af 1. division sidste sæson i tæt konkurrence med Airdrie, der kun reddede livet i rækken fordi Livingston blev tvangsnedrykket.
Ydermere var Clydes økonomi i dén grad i laser pga. talrige ubetalte regninger, bl. a. for stadionleje. Henover sommeren tog man afsked med stort set hele sidste sæsons førsteholdstrup, afskaffede professionelle tilstande, og prøvede at stykke et nyt hold sammen med et budget, der tillod hver spiller en ugeløn på £20. Med det in mente er der ikke noget at sige til, at Clyde ikke har klaret sig godt siden nedrykningen. Selv om der skam er et par profiler i Clydes trup har resultaterne været som ventet: dårlige.
Ikke at Clyde aldrig vinder eller skraber points til sig. Men med 5-5-17/23-44 og 11 points op til Arbroath på næstsidstepladsen (der spiller playoff om op/nedrykning til 3. division) ser det efterhånden sort ud. Selv om Clyde har hele tre kampe i hånden i forhold til Arbroath kan man ikke nå helt op, og efterhånden begynder kampprogrammet, eller rettere slutningen på det, at blive et tema. Det forekommer usandsynligt, at Clyde skulle så stort et gab med kun 11 points tilbage.
Den dårlige tabel-placering til trods har Clyde allgevel ikke rækkens dårligste målscore. Arbroath, Dumbarton og East Fife har alle lukket flere mål ind, og den anden halvdel i denne match-up Peterhead har kun lukket ét mål mindre ind end Clyde. Det taler selvfølgelig imod det her foreslåede bet, omend man skal huske, at Clyde har lukket deres mål ind i færre kampe end førnævnte konkurrenter har i deres. Men hvor konkurrenterne mere har ladet målene blafre ind i enkelte dårlige kampe, så fordeler Clydes mål-imod kolonne sig mere jævnt henover sæsonen. Man har jævnthen tabt og tabt, og hvor forsvaret muligvis ikke er rekord-dårligt, så har angrebet været tandløst med 23 mål scoret i 27 kampe, ganske lidt efter disse rækkers forhold.
Dårlige resultater til trods, så lykkedes det overraskende for Clyde at slå East Fife hjemme med 2-1 i lørdags. Måske en sejr, der peger frem imod bedre tider? Jeg tror det ikke. East Fife er udesvage og koncentrerer sig først og fremmest om at holde nedrykningsplayoff på afstand. Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om lørdagens sejr var en enlig svale eller ej, men som angivet ovenfor, så er det tæt på at være for sent for Clyde under alle omstændigheder. Forud for sejren over East Fife går to nederlag - pudsigt nok to 1-3 nederlag, modsvarende Peterheads tilsvarende sejre - imod hhv. Cowdenbeath og Brechin City, som man ellers har haft et rimeligt tag på tidligere på sæsonen.
Dog skal det nævnes, at Clyde faktisk klarede uafgjort i månedens to første udekampe - 1-1 imod East Fife og 2-2 imod Alloa - hvilket bestemt også taler imod dette bet. Især Alloa må betegnes som et noget stærkere hold end Peterhead. Men hvor Alloa måske nærmere koncentrerer sig om at undgå at tabe (Clyde smed på klassisk bundholdsmanér en 2-0 føring over bord), så har Peterhead noget at hente i deres kamp for at nå fjerdepladsen. Rent taktisk peger alt på, at begge hold vil gå offensivt til værks; det er min vurdering, at det er overvejende sandsynligt, at hjemmeholdet vil trække det længste strå.
Indbyrdes opgør:
Denne sæsons to møder er endt med en 2-0 hjemmesejr og en 3-1 udesejr til Peterhead.
Skader og karantæner:
Der er ingen karantæner hos de to hold.
Hos Peterhead forventes Callum McDonald, Davie Donald og Nicky Clark (M - fast) fortsat ude med skader. Anfører Bobby Mann (F - fast) forventes klar trods en skade i ugens løb. Og endelig er Paul Jarvie (MM - fast) ude efter at han fik en skade i lørdags. Det ser slemt ud at måtte undvære førstemålmanden, men man har dog en udmærket erstatning i John Bateman, der trods alt har 17 kampe under bæltet i sæsonen.
Hos Clyde ventes Scott Findlay (MM - reserve), Steven Howarth (M - reserve/indskifter) og Kevin Higgins (M - reserve) alle fortsat ude med skader, ligesom Willie Sawyers (A - fast) også forventes at være fraværende.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar