Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
Perugia ramt på form og selvtillid. Modena har ikke tabt i 2015
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 38-0-62%
- Betvalue
- 1102,3%
- Spilbar ned til odds
- 1,61
- Rigtig/forkert
DERFOR SKAL DU SPILLE DEN
- Perugia-mandskabet synes i mental krise. Senest ude mod Vicenza kom Perugia foran 1-0, men faldt så totalt sammen og tabte fuld fortjent 1-3.
- Perugia har kun været i stand til at hente ét point i deres fire første kampe efter sæson-genoptagelsen.
- Okay, Modena har ondt ved at vinde, men i det mindste taber holdet ikke særligt ofte. Modenas fire seneste er alle sluttet i point-delinger.
- Trupnyt peger Modenas vej. Det ligner, at Perugia vil være uden fire stamspillere. Modsat er der gode chancer for, at Modena kommer i stærkeste.
- Modena på Asian Handicap +0,5 (= et X2-spil) giver fuld odds-gevinst også ved uafgjort. Perugia og Modena har spillet halvdelen af kampene uafgjort.
DET SKAL DU HOLDE ØJE MED
- Overordnet må både Perugia og Modena vurderes som ”traditionelle hjemmehold”. Perugias fordel af hjemmebane skal vægtes.
- Det er ikke ligefrem storhold (Pro Vercelli, Virtus Lanciano, Cittadella og Latina), Modena har mødt i deres fire seneste uafgjorte.
- Der er usikkerhed omkring, hvorvidt Modenas stjernespiller og topscorer Pablo Granoche bliver klar. Det kommer til at bero på en sidste øjebliks-test.
Spil-form: Jeg finder den generelle værdi i dette opgør liggende på udeholdets Modenas side, så der er for så vidt ikke noget i vejen med indskud på Modena på et Asian Handicap 0 / Draw-No-Bet, men da uafgjort synes at være det helt logiske resultat - Perugia og Modena har begge spillet halvdelen af deres kampe uafgjort i denne sæson - er jeg i min officielle BetXpert-anbefaling endt med Modena på et Asian Handicap +0,5, lig en X2-double, på, at Modena blot ikke taber. Nogle gange tillader jeg mig at ofre lidt teoretisk værdi på logikkens alter... :-)
Bedste betaling for Modena på Asian Handicap +0,5: Odds 1,66 hos Pinnacle.
Bedste betaling for Modena på Asian Handicap +0,5 blandt dansk-licenterede spïl-udbydere: Odds 1,65 hos Bet365.
Alternativ spil-form: Modena på Asian Handicap 0 (2,50 Pinnacle, 2,35 Bet365).
(bemærk venligst, at BetXpert som udgangspunkt ikke kan yde assistance, hvis der opstår problemer med en licensløs bookmaker)
Mine procenter for 1X2:
1: 38 %
X: 32 %
2: 30 %
Jeg kan godt lide disse Serie B X2-halvgarderinger...: Jeg har en vis affinitet for disse X2-punts i den italienske Serie B (når oddset, jeg kan score mig, er på den rigtige side af 1,60, that is) imod hjemmebane-hold, som er en smule i krise og derfor ikke vil se det som nogen katastrofe, skulle det blive til en point-deling. Og en smule i krise kan man godt karakterisere Perugia som. At der her er tale om Modena på Asian Handicap +0,5 og ikke tektisk set en X2-double, er uden betydning, da det er ét og samme spil.
Øjeblikkelig profil - Perugia: Perugia er oprykker fra den tredje-bedste række Liga Pro, men det er ikke noget tilfældig lille klub, vi har med at gøre. Traditionerne i Perugia Calcio i den umbriske hovedstad er stolte, og folket forventer, at Perugia på lidt længere sigt vil byde ind på oprykning til Serie A. Det bliver der dog næppe noget af i den igangsværende sæson, hvor Perugia efter en ringe start på anden sæson-halvdel med kun et point i fire kampe primært orienterer sig mod bunden.
Perugia er ikke noget dårligt spillende fodboldhold som sådan, men formen er ringe og selvtilliden synes i bund. Senest kom Perugia ude mod Vicenza foran 1-0, men blev derefter totalt udspillet på kryds og tværs af et mandskab, som, på papiret i det mindste, burde være dårligere.
... & Modena... samt begge holds type-resultat - uafgjort(!): Modena har heller ikke fået nogen optimal start på 2015, men de har i det mindste endnu til gode at tabe i det nye år. Modenas fire seneste kampe er alle sluttet i point-delinger, og netop uafgjorte resultater er ofte forekommende for både Modena og Perguia. Begge hold har spillet halvdelen af alle deres Serie B-kampe i denne sæson uafgjort.
Min vurdering: Derfor – og fordi Perugia er i krise og Modena er på udebane, og begge derfor strengt taget kan leve med og officielt stille sig tilfreds med uafgjort – forekommer en ny point-deling ikke langt væk. Med det sagt, finder jeg dog Modena dét bedre spillende for tiden end Perugia, at jeg jeg synes, der er værdi på udeholdets side. Det ledende op til, at det logiske spil (for mig i hvert fald) i kampen er en X2-double...
Situation - Perugia: Oprykker Perugia fra Umbriens hovedstad kan snildt stille sig tilfreds med blot at sikre forbliven i den italienske Serie B, men på lidt længere sigt rækker ambitionerne mod Serie A. I den forbindelse var der da også slet skjulte forventninger i Perugia om en plads i denne sæsons opryknings-playoff, som ville give holdet hår på brystet i forhold til et mere kvalificeret skud på oprykning i 2015/16. Om det bliver til opryknings-playoff, er dog, hvad jeg vil kalde et rigtigt godt spørgsmål... og svaret lyder... næppe(!).
I Perugia finder man verdens næst-længste rulletrappe (efter Hong Kong), og kigger man tilbage over de seneste par decenier, er det, som hold byens hold har ladet sig inspirere. Der er skam gedigne Serie A-slutplaceringer at forholde sig til, men også mange sæsoners glemsel i de nedre italienske rækker. Og i den forbindelse vil det være klogt for Perugia, hvis de efter den dårlige point-høst i starten af 2015 begynder at orientere sig lidt mere realistisk nedefter. For bliver krisen ikke meget snart rettet op, kan rulle-trappen rulle skuffende hurtigt nedad...
Perugia er med 30 point for 25 kampe placeret lukt midt mellem opryknings-playoff og nedryknings-playout, så reelt kan det blive til både fugl og fisk for dem i dette forår. Lige nu synes holdet imidlertid at geråde i krise, det ikke mindst hvad angår selvtilliden.
Perugias statistik for sæsonen er foreløbigt 6-12-7 med 5-6-1 hjemme på Stadio Renato Curi.
Form & seneste resultater - Perugia: 2015 har indtil videre ikke været noget godt år for Perugia, for det er i holdets fire kampe efter nytår blot lykkes at hente ét point. Resultaterne (i kronologisk rækkefølge) hedder: 1-2 ude til Bologna, 1-1 hjemme med Bari, 0-2 ude til Catania og for en uge siden 1-3 ude til Vicenza.
Perugia spillede reelt en halv times fodbold i seneste udekamp mod Vicenza. Det var nok til en 1-0-føring, men siden tog Vizenza fuldstændigt over og kørte på det nærmeste gæsterne ud af banen.
Situation - Modena: Modena var inden sæson-start et nok mere kvalificeret bud på oprykning, eller i det mindste opryknings-playoff, end Perugia. Modena har i et par sæsoner været inde i outsider-kredsen af klubber kandiderende til Serie A-forfremmelse, og da afslutningen i sidste års 2013/14-sæson var god, havde man berettigede forhåbninger på Modenas vegne. Serie B er imidlertid en vanskelig størrelse at sætte sig igennem i, og Modena ligger med 30 point for 24 kampe (samme point-antal som Perugia, dog med en kamp færre spillet) i det brede midter-felt af kubber, hvor det en god afslutning på sæsonen vil betyde opryknings-playoff, men også hvor en dårlig kan ende med nedrykning til Lega Pro. Det sidste har jeg dog lidt vanskeligt ved at se, dertil indeholder Modena-truppen for megen kvalitet, men klog af skade er jeg varsom med at spå om udviklingen i Serie B. Et godt eksempel er, at hvis folk for et par år tilbage havde hævdet, at Modena ville få et solidt Serie A-hold, ja så ville alle naturligvis have peget på Modena FC... klogere er vi imidlertid blevet, det er nemlig Sassuolo, der nu slår sine folder i den bedste række.
Modenas statistik er 6-12-6 med 2-5-5 på udebane.
Samlet for Perugia og Modena bemærker man, at de begge spiller hver anden kamp uafgjort.
Form & seneste resultater - Modena: Lutter 1-1-uafgjorte er det blevet til for Modena siden sæson-genoptagelsen efter nytår. Point-delingerne er faldet ude mod Cittadella, hjemme mod Virtus Lanciano og senest ude mod Pro Vercelli.
Modenas hjemmekamp seneste weekend imod Catania måtte udsættes pga. kraftigt snefald. Den er berammet til i stedet at blive spillet tirsdag den 10. marts.
Trupnyt - Perugia: Der synes at være problemer med selvtilliden for tiden på Perugia-mandskabet, da der ikke skal megen modgang til i kampene, før holdet falder sammen, og det bliver følgeligt en vigtig opgave for træner Andrea Camplone at få pustet netop selvtillid samt kamp-vilje ind i mandskabet.
Anfører og forsvars-styrmand Gianluca Comotto løb seneste weekend ind i sin advarsel nummer otte i sæsonen og må derfor se til mod Modena fra bænken. Derudover er fire mand hos Perugia ude med skader, to andre forsvarere, Alessio Lo Porto og Andrea Mantovani, midtbanemanden Valerio Verre, samt angriberen (alternativt offensiv midtbane) Vittorio Parigini.
Derudover ser to andre spillere også ud til at være ude af stand til at spille (de er rubriceret som meget tvivlsomme), midtbanemanden Nicolo Fazzi og angriberen Kevin Mendez.
Kigger vi på betydningen af det, så er der fire stamspillere iblandt. I forsvaret anfører Gianluca Camotto, på midtbanen Valerio Verre og Nicolo Fazzi, samt i offensiven Vittorio Parigini.
Perugia er en smule svækket pga. teamnews, men ikke mere end det maksimalt skal trække én-to procent Modenas vej i den overordnede chancevurdering.
Perugia har forstærket sig en smule i januars transfer-vindue: Ind af spillere relevante for start-11’eren er kommet forsvareren Ahmed Hegazy på en låne-aftale med Fiorentina, midtbanemanden Giuseppe Rizzo på en låne-aftale med Lega Pro-klubben Reggina, samt angriberen Matteo Ardemagni på en låne-aftale med Atalanta.
Endvidere man man nævne, at Matti Lund Nielsen også er kommet til på en låne-aftale med Perugia, men det virker mest sandsynligt, at den danske midtbanespiller i aften mod Modena må tage til takke med en start-plads på bænken.
Væk fra Perugia af betydende spillere i transfer-vinduet finder vi kun forsvareren Marco Rossi, der for resten af foråret er blevet lånt ud til Varese.
Trupnyt - Modena: Det gode for Modena er i det mindste, at holdet ikke taber... problemet er, at de mange point-delinger (fire i træk) langsomt, men sikkert, koster i tabellen. Som udgangspunkt vil et point på udebane nok være tilfredsstillende for træner Walter Novellino og hans Modena-mandskab, men reelt er det kun sejre, der for alvor vil rykke Modena op i det opryknings-playoff, som er klubbens erklærede mål.
Kun én mand er dømt sikkert ude for Modena til denne fredags-kamp i Perugia, nemlig reserve-angriberen Maxwell Acosty, hvilket er uden den store betydning. Hvad, der imidlertid kan blive prekært for Modena, er, at holdets store stjerne, uruguayaneren Pablo Granoche (topscorer i Serie B med 14 mål), er tvivlsom. Granoche har spillet samtlige kampe for Modena denne sæson, og hans betydning for holdet kan ikke overvurderes. Modena-lægestaben vil gøre alt for at få ham klar, men det kommer til at bero på en sidste øjebliks-test, om det viser sig muligt. Da de fleste italienske medier tipper, at Granoche klarer testen, har jeg valgt at inkludere ham i mit nedenstående bud på Modenas start-opstilling, men man bør være opmærksom på, at skulle han ikke være i stand til at spille, vil det være et klart minus for Modena og denne spil-anbefaling.
Bortset fra spørgsmålstegnet udfor Granoche er Modena i stand til at stille i stærkeste.
Der har også været lidt transfer-aktivitet hos Modena. Ind i januar-vinduet af spillere relevante for start-11’eren er kommet den offensive midtbanemand Luca Garritano på lån fra Cesena og angriberen Francesco Fedato på lån fra Sampdoria.
Til gengæld har Modena så den anden vej skippet midtbanespilleren Wilfred Osuji til Varese på en låne-aftale løbende sæsonen ud.
Holdene: Mit bud på de sandsynlige start-opstillinger:
Perugia (4-3-3): Ivan Provedel; Ahmed Hegazy, Edoardo Goldaniga, Guillermo Giacomazzi, Alessandro Crescenzi, Marco Fossati, Gianluca Nicco, Giuseppe Rizzo, Matteo Ardemagni, Davide Lanzafame og Diego Falcinelli.
Modena (4-4-2): Carlo Pinsoglio; Simone Gozzi, Lino Marzorati, Thiago Cionek, Matteo Rubin, Luca Nizzetto, Francesco Signori, Andrea Schiavone, Francesco Fedato, Pablo Granoche og Luca Garritano.
Kilder: Gazzetta dello Sport, Corriere dello Sport og klubbernes hjemmesider.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar