Parma - Sampdoria: (AH: -0,75) 1
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 26-24-50%
- Betvalue
- 2105,1%
- Spilbar ned til odds
- 2,92
- Rigtig/forkert
En god idé på dette tidspunkt af sæsonen er det at kigge på, hvordan de forskellige klubbers "ambitions-niveau" har det i forhold til den sidste tredjedel af kampene, som vi går ind til nu. For mellem-klubber i tabellen (som f.eks. Sampdoria og Genoa) er der måske ikke så meget tilbage at spille om. Jo, det vil være godt, hvis det kan blive til en UEFA Cup-placering, men italienerne giver som regel ikke så meget for den lille Europa Cup, og for nu at sige det lige ud, så er en UEFA Cup-mulighed kun noget, der kan få italienske spillere og klubber op af stolene de sidste tre-fire spillerunder, det er ikke noget, der kan mønstre motivation over et helt forår. Derfor spår jeg, at klubber som Sampdoria og Genoa vil "slappe af" i flere kampe, typisk i udekampe. Man skal passe voldsomt på med at spille "blindt" imod disse klubber i foråret, da de fra tid til anden vil "udvælge" sig kampe, hvor de går efter at vinde, og i disse vil de meget ofte have held med formålet.
Stik modsat forholder det sig for nedrykningstruede Parma, der har hårdt brug for point.
Parma er ét point over nedrykningsstregen, og klubberne i bunden scorer næsten alle point i øjeblikket, og, trust me, det vil de blive ved med sæsonen ud. Dette er imidlertid en gylden mulighed for Parma til at sætte tre point ind på kontoen.
For første gang i meeeget lang tid har Parma-træner Domenico di Carlo mulighed for at stille med sit stærkeste mandskab, da der som noget helt nyt hverken er skader eller karantæner i spillertruppen. Det alene er et stort boost for Parma, og bedre bliver det for hjemmeholdet af, at Sampdoria til gengæld har store problemer.
Den store spiller i Sampdoria, Antonio Cassano, har endnu en gang bevist, at han måske nok er en gudsbenådet fodboldspiller, men meget langt fra at være et voksent menneske. Da tingene i Cassanos seneste optræden ikke lige gik, som tasketyven fra Bari ville ha' det, pådrog han sig ikke kun en udvisning, men smed også sin spilletrøje i ansigtet på dommeren. Straf: Fem spilledages karantæne.
Nu havde Cassano det ikke med at spille Sampdorias udekampe alligevel, men var han ikke spærret, ville han uden tvivl være blevet benyttet i dag, for Sampdoria har i den offensive ende af holdet store problemer med bare at udfylde holdkortet. Samtidig med, at Cassano er ude med karantæne, er følgende Sampdoria-spillere ude af stand til at spille pga. skader: De to centerforsvarere Luigi Sala og Hugo Campagnaro, den defensive midtbanespiller Mirko Pieri, holdets topscorer Claudio Bellucci, den langtidsskadede angriber Vicenzo Montella samt muligvis også en anden stamspiller i forsvaret, Pietro Accardi, idet det er usikkert, om han når at blive sin skade kvit. Det efterlader store huller hos Sampdoria, der må stille op uden sit vanlige centerforsvar, samt med kun en ægte angriber i truppen spilleklar, nemlig den i Parma tidligere kasserede tunge target-mand Emiliano Bonazzoli, der normalt agerer fjerdevalg til en startplads i angrebet. Stillet over for det er Parma som sagt i stærkeste opstilling.
Lidt statistik til de, der ynder den slags: Parma er acceptable 5-5-3 hjemme, mens Sampdoria er et ringe udehold med statistikken 3-1-9. Formmæssigt er begge hold sådan lidt la-la. Parma tabte sidste weekend 0-4 ude til Roma, mens Sampdoria spillede 2-2 hjemme mod Torino. Inden da kom Parma fra fire kampe på stribe uden nederlag (en sejr og tre uafgjorte), mens Sampdoria gennem de seneste to måneder har vekslet lystigt mellem sejre, uafgjorte og nederlag. Kigger man på de to klubbers indbyrdes statistik gennem de seneste år, så vandt Sampdoria sidste sæson 1-0 i Parma, men det var Sampdorias første sejr i Parma i mere end 10 år. Over de seneste 10 sæsoner er fem kampe sluttet med Parma-sejr, fire med uafgjort og altså en med Sampdoria-sejr.
De sandsynlige startopstillinger ifølge Gazzetta dello Sport:
Parma: Luca Bucci; Ferdinand Coly, Giulio Falcone, Marco Rossi, Paolo Castellini; Andrea Gasbarroni, Stefano Morrone, Luca Cigarini, Andrea Pisanu; Cristiano Lucarelli og Igor Budan.
Sampdoria: Luca Castellazzi; Stefano Lucchini, Daniele Gastaldello, Pietro Accardi, Christian Maggio; Paolo Sammarco, Angelo Palombo, Daniele Franceschini, Reto Ziegler; Gennaro Delvecchio og Emiliano Bonazzoli.
Omstændighederne, at Parma har en totalt skades- og karantænefri trup, mens Sampdoria slås med store problemer, peger naturligvis gunstigt for dette væddemål, men det er faktisk ikke fremmeste argument for Parma-sejren. Det fremmeste argument er, at Parma "behøver" de tre point mere end Sampdoria, og på dette tidspunkt af den italienske sæson, så er det et faktum, man gør klogt i ikke at undervurdere.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar