18+ | Spil med omtanke | Stopspillet.dk | ROFUS.nu
Annonce

Parma Calcio 1913 - Sampdoria: 0-0

Match center
11. november 2010 kl. 20:45 - Fodbold, Italien - Serie A
Stadio Ennio Tardini
10. nov. 2010 kl. 23:37 (Opdateret 13. dec. 2018 kl. 17:00) 10/11
Annonce - Denne side indeholder reklamelinks*. 18+ Udeluk dig via ROFUS. 18+. Regler og vilkår gælder. Spil med omtanke. Spillemyndighedens hjælpelinje: StopSpillet.dk.
Kommentarer (4)
Chance: 14%
Betvalue: 119,00%
Spilbar ned til odds: 7,14
Rigtig/forkert:
SportingBet Spil nu hos SportingBet
Norditaliensk lokalopgør mellem to klubber der begge er stormomsuste. Hos Parma går det så skidt at præsidenten kalder det et mareridt, og hos Sampdoria har præsidenten smidt topscoreren af holdet.

Parma har ikke vundet siden sæsonpremieren og ligger tredjesidst. Især offensiven har set bleg ud; kun 1 mål i de seneste 5 kampe. Defensiven har gjort det bedre, omend man efter to 0-0-kampe i træk tabte 0-2 i Napoli i søndags.

Trangen til point er stor, men i denne kamp må man nok, i hvert fald fra start, undvære kreatør Giovinco og angriber Crespo.

Sampdoria ligger klart bedre med en sjetteplads, men også her skranter offensiven: Genoa-klubben har spillet 0-0 to gange i træk. Et hårdt program (dette er 7. kamp på 26 dage) kan have sin del af skylden, men måltørken kan også hænge sammen med at stjerneangriber Cassano (topscorer og super-oplægger) er blevet sat af efter et skænderi med klubbossen. Man har også Pazzini, men sidste sæsons 19 måls-mand har kun scoret een gang (dog nettet efter Cassano blev sat af) i denne sæson.

Alt i alt peger en del på et målfattigt opgør, måske endda en nulløsning.

Mod taler at Parma-spillerne virkelig er under pres – fra oven og fra tilhængernes side: der skal sejre på bordet! Men samtidig vil der nok også være en frygt for at tabe.

Dette ciffertip er - tjek oddset og chancen - naturligvis et langskud. Men værdien er tung.

Alternative spil

Under 2,5 mål fås til odds 1,61 hos Expekt. Chancevurdering over/under: 36-64

0-0 ved pausen fås til 2,65 hos Unibet. Chancevurdering: 40%, måske endda lidt højere.

Der er desuden værdi i både X og 2 (odds 3,16 og 3,48 hos Pinnacle) - og X2. 

1X2-chancevurdering: 36-34-30

Indbyrdes

Der er kun 115 kilometer mellem de to norditalienske byer, Parma i Emilia-Romagna og Genoa i Liguria.

I sidste sæson blev det 1-1 hos Sampdoria (oktober 2009) og 1-0-hjemmesejr hos Parma (februar 2010).

PARMA

Nr 18. 1-5-4 (6-10). Hjemme: 1-3-1 (3-2)

Parma fik en nydelig ottendeplads i seneste sæson. I sommerferien mistede man et par offensive profiler – Lanzafame og Biabiany – men til gengæld fik man kreatør-stortalentet Giovinco og den gamle argentinske målræv Crespo (der startede sin italienske karriere i netop Parma for 14 år siden), og truppen så ganske vist svagere ud, men stadig nogenlunde fornuftig.

Ikke desto mindre har det knebet gevaldigt i Parma i denne sæson. Det blev til sejr i sæsonpremieren, 2-0 hjemme over Brescia, men siden har klubben fra oste- og skinkebyen spillet 9 runder i træk uden at vinde. 5 uafgjorte og 4 nederlag.

I oktobers 4 kampe scorede Parma kun eet mål: 0-1 hjemme mod Milan, 1-1 i Cesena samt 0-0 hjemme mod Roma og Chievo. Og november blev indledt (i søndags) med et 0-2-tab i Napoli.

“Dette Parma-hold er for dårligt til at være sandt. Gid det er et mareridt – som jeg snart vågner fra.” Citat Parmas præsident Ghirardi (Gazzetta dello Sport). Alt imens Crespo beder klubbens fans om tålmodighed – og støtte.

Trupnyt for Parma

Mangler: Ingen

Tvivlsomme: Paletta (midterforsvar; starter), Valiani (midtbane; starter), Giovinco (midtbane; starter), Crespo (angreb; starter/indskifter)

Parma har alle stamspillere med i truppen, men der er en række tvivlsomme der døjer med skader. Det ventes at forsvarer Paletta kan starte på banen, men det regnes for sandsynligt at kreative Giovinco og midtbanekollega Valiani må starte på bænken. Ditto med gamle Crespo.

Forventet opstilling (ifølge gazzetta.it)

Marques – Bojinov – Candreva

Gobbi – Dzemaili – Morrone

Antonelli – Luccarelli – Paletta – Zaccardo

Mirante

SAMPDORIA

Nr 6. 3-6-1 (11-8). Ude: 1-4-0 (6-5)

Genoa-klubben fik en flot fjerdeplads i sidste sæson – og fik en Europa League-billet (efter at være blevet elimineret i CL-kvalifikationen af Werder Bremen).

Nøglespillerne var frontløberparret Pazzini (fjerdetopscorer i ligaen med 19 mål) og Cassano (9 mål og diverse oplæg) samt midtbanemand Palombo. Og da disse og Sampdoria undlod at lade sig friste af større klubber i sommerpausen, var der håb om endnu en sæson i subtoppen.

Og det har faktisk også holdt så nogenlunde stik indtil videre, med en nydelig sjetteplads – og kun eet nederlag i 10 runder. Ganske vist er Pazzinis målstrøm stilnet noget af (kun 1 mål indtil videre), men Cassano har nettet 4 gange.

Men den uhyre talentfulde, men også særdeles hidsige angriber får ikke lov til at score mere for Sampdoria – i hvert fald hvis det (og det gør det) står til klubpræsident Garrone. Han og Cassano kom op at skændes fordi stjernespilleren ikke gad troppe op til en prisoverrækkelse. Siden har Cassano været sat af.

Sidst Cassano var med, var da Sampdoria fik 1-1 hos Inter (målet sat ind af Guberti – på oplæg fra Cassano...). Derefter er det blevet til en 1-0-sejr (Pazzinis første sæsonmål – sat ind i 90. minut) hos bundholdet Cesena og 0-0 hjemme mod Metalist i Europa League og i søndags 0-0 hjemme mod Catania.

Dette er i øvrigt Sampdorias syvende kamp på blot 26 dage. Hårdt program.

Trupnyt for Sampdoria

Mangler: Cassano (angreb; starter; topscorer)

Tvivlsom: Zauri (højreback; starter)

Sampdoria har alle stamspillere med til Parma – undtagen topscorer Cassano.

Højreback Zauri er tvivlsom, men regnes som sandsynlig starter.

Forventet opstilling (ifølge gazzetta.it)

Pozzi – Pazzini

Guberti – Tissone – Palombo – Koman

Ziegler – Lucchini – Gastaldello – Lucchini - Zauri

Curci

  • Stort spiludbud
  • Stort live betting-udvalg
  • God support

Kommentarer

Feedback