Tabt
Tips & Spilforslag
Parma - Milan: 2
Spiltip af Lars Hellegaard
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2)
- 20-30-50%
- Betvalue
- 1105%
- Spilbar ned til odds
- 2,00
- Rigtig/forkert
Betting tip
Expekt er ude med 2,10 for en sejr til Milan i denne kamp, og det mener jeg er for højt. Ja, de spillede mod Livorno i onsdags og de skal spille mod Arsenal i næste uge, men de skal altså også hente tre points her, og med Parmas form in mente, burde det kunne lade sig gøre for et af Serie A´s stærkeste udebanehold. Især kan man forvente at Gilardino gør sit for Milan. Den tidligere Parma stjerne har scoret alle sine syv mål i denne sæson på udebane.
Parma
Hjemme: 4-4-3 (19-17)
For gud ved hvilken sæson i træk, ligger Parma og roder rundt i bunden af Serie A. Holdet har nogle gode spillere, men de får ikke det optimale ud af truppen. Pt. er man et enkelt point over Empoli på den anden side af stregen, og de kan trods alt selv afgøre tingene endnu. De vil dog nok forsøge at spille defensivt mod Milan for at holde fast i det ene point de trods alt har fra start, men det bliver mere end svært.
I sidste weekend fik man 1-1 ude mod Cagliari, og derved holdte man da dem lidt på afstand. Men ugen før tabte man 2-3 hjemme mod Atalanta, og før det spillede man 0-0 ude mod Catania, tabte 2-3 ude mod Inter, 1-2 hjemme mod Fiorentina og 0-1 ude mod Genoa. Holdet får ikke de store tæsk….men de taber. Og et nederlag giver 0 points uanset om man taber med et enkelt eller fire mål. Det er altså blevet til to nederlag i de seneste tre hjemmekampe. Sidste sejr på hjemmebane, var i midten af december da Reggina blev slået med 3-0.
Uheldigvis for Parma, må de undvære de fleste af deres angribere. Topscorer Corradi er ude, og det er nyindkøbet Lucarelli uheldigvis også sammen med Parravicini. Dermed kommer Budan til at ligge alene i front, og han har kun spillet fire kampe i denne sæson……og scoret nul mål. Han bliver dog støttet af Reginaldo, men det er sikkert ikke et angreb som skræmmer Milan. På midten mangler Gasbarroni, og han er svært at undvære. Parma stiller sandsynligvis således op: Bucci-Coly, Falcone, Couto, Castellini-Dessena, Morrone, Cigarini, Pisanu-Reginaldo-Budan
Milan
Ude: 7-1-3 (22-9)
Det var et lidt skuffende resultat for Milan i onsdagens 1-1 kamp mod Livorno. Gæsternes målmand Amelia stod dog en helt igennem fantastisk kamp, og jeg vil mene at Livorno var mere end heldige med at få noget med derfra. Det værste for Milan var naturligvis at Ronaldo (igen) blev skadet, og denne gang meget alvorligt. Han blev båret fra banen, og er allerede opereret i knæet. Han er højst sandsynligt ude i 9-12 måneder, og han har sikkert spillet sin sidste kamp for Milan. Trist for en stor spiller som Ronaldo, men også for Milan der virkelig står og mangler angribere nu.
Paloschi fik chancen fra start mod Livorno, og han gjorde det da også fornuftigt, men der er et stykke vej endnu til han bliver fast mand. Nyindkøbet Pato er tættere på en fast plads, men han er skadet og bliver ikke klar til denne kamp. Han forventes dog klar til kampen mod Arsenal. Kaká bliver givetvis også sparet, så Ancelotti vil sandsynligvis starte med Gilardino og Inzaghi inde. Måske overrasker han og starter med Paloschi, men jeg tvivler.
Det er ikke fordi Milan hiver nogle store og overbevisende sejre hjem for tiden, men de vinder dog størstedelen af deres kampe. I weekenden vandt man 1-0 over Siena på mål af Paloschi, og ugen før 1-0 ude over Fiorentina, 1-0 ude over Reggina og 2-0 hjemme over Genoa. Sidste nederlag var i januar, da man tabte 1-2 ude mod Atalanta. Spillet har fungeret nogenlunde, og man skulle da også klart have vundet over Livorno, men man manglede det sidste i skarpheden.
Ancelotti vil måske spare Oddo og Nesta i forsvaret, samt Pirlo og Gattuso på midten. Sker det vil de givetvis stille således op: Kalac-Cafu, Bonera, Kaladze, Jankulovski-Brocchi, Gourcuff, Ambrosini-Seedorf-Gilardino, Inzaghi
Dida er bænket, og Kalac tager handskerne. Selv om Milan sparer et par faste spillere, bør holdet dog stadig være godt nok til at besejre Parma. Bemærk også at dette kun er en formodet opstilling og ifølge La Gazzetta starter Nesta, Pirlo og Gattuso inde, mens der er tvivl om Seedorf. Check evt. selv Milans trup på deres hjemmeside.
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar