Spiltip af Lars Hellegaard
den
Annonce - Indeholder reklamelinks | 18+ | Regler og vilkår gælder | Spil ansvarligt | Selvudelukkelse via ROFUS.nu | Kontakt Spillemyndighedens hjælpelinje på StopSpillet.dk
- Chance (1-X-2) inklusiv handicap
- 30-30-40%
- Betvalue
- 1100,8%
- Spilbar ned til odds
- 2,33
- Rigtig/forkert
Betting tip
Hjemme: 6-1-1 (11-5)
Oprykkerne har gjort det helt fantastisk i denne sæson, og deler fjerdepladsen med Roma. Dermed er de med i spillet om CL deltagelse til efteråret. Om de kan holde sig oppe i det felt helt frem til sæsonafslutningen er jeg ikke sikker på, men en EL plads er ikke usandsynligt. De er et af rækkens stærkeste hjemmehold, og Juventus skal ikke tage let på denne opgave.
Sidste kamp inden pausen blev tabt med 0-2 ude mod Roma, men inden da var de inde i en stime på fem kampe uden nederlag, heraf tre sejre. Hjemme på Stadio Tardini har de på det seneste besejret Bologna med 2-1, Chievo med 2-0 og spillet 1-1 mod Napoli. Eneste nederlag var i september, da kontraspecialisterne fra Sardinien vandt med 2-0. Parma spiller med en bred og slagstærk midtbane, og to mand helt i top. Gæsternes svage midtbanekonstellation taget i betragtning, er det ikke usandsynligt at hjemmeholdet kan sætte sig tungt på midtbanen, i hvert fald rent fysisk. Rent teknisk er Juventus overlegne, men de har været nemme at ryste på det seneste, og kommer de bagud mod Parma, kan det tænkes at der endnu en gang går panik i dem.
Træner Guidolin må se bort fra sin angriber Biabiyani som er skadet, samt forsvarsspillerne Lucarelli og Paci. Paci er fast mand i centerforsvaret, men jeg forventer at den rutinerede Panucci rykker ind på hans plads, og at Parma så stiller med et 3-mands forsvar. Ellers er alle mand klar, og træneren har faktisk et positivt problem, eftersom han har tre kvalificerede angribere til de to pladser i front. Bojinov, Paloschi og den rutinerede Amoruso er alle i god form, men jeg forventer at den kun 19-årige Paloschi starter ude. Hjemmeholdet kan stille således op: Mirante-Zaccardo, Dellafiore, Panucci-Castelinni, Dzemaili, Morrone, Galloppa, Zenoni-Amoruso, Bojinov
Juventus
Ude: 4-1-3 (14-12)
Skal jeg være helt ærlig, tror jeg ikke på at Ferrara er træner i Juventus ret meget længere. Måske til sommerpausen, men så er det også det. De seneste resultater inden vinterpausen sagde 1-4 hjemme mod Bayern München og dermed exit fra CL, 1-2 hjemme mod Catania, 1-3 ude mod Bari og 0-2 ude mod Cagliari. En 2-1 sejr over Inter på hjemmebane er naturligvis altid velkommen, men fylder ikke rigtigt noget i det ovenstående regnskab.
Mod Bari og Catania producerede holdet en del chancer, men deres ineffektivitet skreg til himlen, og da forsvaret var ualmindeligt sløset i sin indstilling, blev de i den grad straffet af modstanderne. 1-4 hjemme mod Bayern München taler for sig selv, men det kunne have være gået langt værre, eftersom gæsterne ramte stolperne to gange og generelt spillede bolden rundt som det passede dem.
Ud over at de ikke scorer på de chancer som de trods alt producerer, er midtbanen for nem at løbe over ende. Felipe Melo har været rystende usikker, og Sissoko har heller ikke imponeret i de kampe han har spillet. Man kan derfor undre sig over, at Melo stadig foretrækkes på bekostning af Poulsen, men han har nu heller ikke spillet specielt godt……dog stadig ikke værre end de to andre.
Mesterskabet er væk og det samme er CL trofæet. Tilbage er EL turneringen hvor Ajax Amsterdam venter til februar, og kvalifikation til efterårets CL. Tilhængerne sidder nok tilbage med en lidt tom fornemmelse i maven, eftersom der i sommerpausen blev købt ind for at kunne hamle op med Inter. Calciopoli skandalen har dog banket Juventus mange år tilbage i tiden, og det tager lang tid at genopbygge et hold.
Med baggrund i den trods alt stærke trup, er de dog stadig svage favoritter ude mod Parma, men der er ikke værdi i at spille på dem. Ud over den svage form, mangler de Buffon på kassen, og Manninger har ikke imponeret i hans fravær. Forsvarsgeneralen Cannavaro er ude med karantæne til denne kamp, og da forsvaret i forvejen har været ringe, er det en yderligere svækkelse.
På den defensive midt mangler Sissoko som er i Afrika for at spille Africa Cup, og den kreative fløjspiller, Camoranesi er ude med en skade. Endelig er angriberen Iaquinta ligeledes ude med en skade. Camoranesi er en af de spillere som lægger op til flest mål, og Iaquinta er ligeledes med i meget af det opbyggende spil. Fraværet af de nævnte spillere er bl.a. medvirkende til, at jeg finder værdi i spil på hjemmeholdet. Men Juve er stadig et godt hold hvilket er en af grundende til, at jeg garderer for remis.
Juventus kan stille således op: Manninger-Caceres, Legrottaglie, Chiellini, Grosso-Salihamidzic, Melo, Marchisio, De Ceglie-Diego-Trezeguet
Interesseret i mere? Så sørg for at se vores daglige odds tips og betting tips.
Tilføj kommentar